Michelle Hviid interview Morten Brix scroll-down
Foto: Franne Voigt "Der var simpelthen nogen, der prøvede at stoppe brylluppet. Jeg vidste godt, at de ikke kunne, men alligevel vågnede jeg op badet i sved efter et mareridt om, at de havde fået forklaret Morten, han ikke skulle gifte sig med mig."

"Der var simpelthen nogen, der prøvede at stoppe brylluppet"

Næsten 20 år efter hun stiftede datingkonceptet Running Dinner, har forfatter og foredragsholder Michelle Hviid Brix endelig fundet den ubetingede kærlighed. Da hun mødte Morten Brix, var han blevet enkemand ni måneder tidligere, og det har skabt nogle bump på en ellers lykkelig vej. Men efter brylluppet, som nogen forsøgte at stoppe, er hun landet perfekt i sin sammenbragte familie, hvor alt er tilladt, og alt bliver sagt.

Af Marie-Louise Truelsen
Livsstil ALT for damerne

Michelle Hviid Brix og hendes mand, Morten Brix, har hvert kvartal en KUS-samtale og en NOS-samtale. Det lyder mere frækt, end det er, men det er også mere genialt, end det måske lyder. KUS-samtalen er en Kone Udviklings Samtale, hvor Morten spørger ind til, hvad Michelle har af drømme og udfordringer for det kommende kvartal. Præcis som man kender det fra en medarbejderudviklingssamtale på jobbet. NOS-samtale står for Nærvær og Omsorgs Samtale, og her er det Mortens tur til at få lov til at fortælle, hvordan han har det, og hvad han har brug for i parforholdet.

– Vi har det pisseskægt til de samtaler. Vi har blandt andet talt om, om jeg kunne lære at drikke vin og stå på ski. Morten elsker det, og jeg ville så gerne dele det med ham. Jeg er begyndt at stå lidt på ski, men jeg lærer vist aldrig at drikke vin. Jeg kan simpelthen ikke lide det.

De kvartalsvise samtaler er et ret godt billede på, hvordan Michelle og Mortens forhold fungerer. De taler sammen. Så meget som overhovedet muligt. De vil helst være sammen hele tiden, og Michelle kan finde på at køre med Morten til Sverige, hvor han arbejder flere dage om ugen, og så sidde på en café deroppe og arbejde, bare for at kunne være sammen med ham på køreturen frem og tilbage. Og han kører gerne med hende til Aarhus, hvis hun skal holde et foredrag. Af samme grund

Sådan har det været, siden de to mødte hinanden den 15. april 2019 via Tinder. Fra første sekund var de begge overbeviste om, at de var bestemt for hinanden. Og inden for næsten det samme sekund sagde Morten:

”Du skal vide om mig, at jeg er enkemand. Jeg har fire børn. Esther på 19 år, som har Downs, og som derfor har brug for lidt ekstra i hverdagen, tvillingerne Theodor og Laurits på 17 og August, som snart fylder 13”.

Så var det på plads. Og Michelle var nogenlunde lige dele forundret, charmeret og skræmt fra vid og sans. Hun havde gennem hele livet bokset med kærligheden og havde været i mange forhold, der bare ikke skulle være. Men Morten føltes helt rigtig.

Hvordan var du blevet ved med at tro på kærligheden, når du var blevet skuffet så mange gange?

– Jeg synes for det første, at jeg har så meget at give. Jeg havde været single i seks år, da jeg mødte Morten, og især de sidste par år syntes jeg simpelthen, at det var det sygeste ressourcespild. Jeg er mega hausfrau. Det ved folk ikke om mig. Men jeg bager og ordner, henter og bringer, sørger for blomster og hygger. Og jeg syntes, at jeg havde sindssygt meget kærlighed at give og ikke særlig mange andre end mine unger at give den til. Og så har jeg bare en grundlæggende lyst til at elske. En lyst til at være noget for nogen. Og en lyst til at få det samme igen. Jeg har altid tænkt, at turen på den lyserøde sky altid retfærdiggør turen i kulkælderen.

– Så jeg har aldrig mistet troen på kærligheden, men jeg har mistet troen på, at kærlighed overvinder alt. Det passer ikke. Der er timing, gener, økonomi, sygdom – alle mulige ting – som vi bare ikke er herre over. Hvis jeg havde mødt Morten et år før eller efter, er det ikke sikkert, at vi havde fundet ud af, hvad vi kunne sammen. Og hvis jeg havde mødt ham for fire år siden, er det ikke sikkert, at jeg havde været i stand til at forstå, hvad han kom med, eller at tage imod det. Så timing er alt. Jeg føler helt klart, at Morten er den ultimative kærlighed, men jeg har også elsket før, hvor timingen bare ikke var der.

Den 12. september 2020 blev Michelle og Morten gift. Lige inden landet lukkede ned igen på grund af corona og lige midt i en skov.

– Vi blev gift på toppen af Skovtårnet i Rønnede. Det var bare SÅ meget mig og Morten, altså. Det var sjovt, det var uformelt, og det var hjerteligt. Og det var bare kærlighed. Vi havde besluttet, at vi ikke ville sidde til bords i fem timer, det er der ikke nogen af os, der er gearet til, så min storebror styrede det hele med militær præcision. Folk fik lov til at tale i fem minutter, og Morten og jeg fik syv minutter hver. Der var ret mange taler, og alle sagde mere eller mindre det samme på forskellige måder: At det her bare var så hjerteligt at se på med både os og børnene.

Michelle stopper og smiler, som om hun kan se hele brylluppet for sit indre blik.

– Jamen, jeg kan simpelthen ikke beskrive, hvor meget jeg elsker den mand. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige. Det er helt vildt, altså. Han imponerer mig hele tiden. Jeg ved ikke, om det er en skrøne, men jeg har hørt, at Marilyn Monroe engang har sagt, at når man er mindst elskelig, har man har mest brug for at blive elsket. Og det er ikke fordi, jeg har store udfald i forhold til, hvad jeg har haft tidligere i mit liv, men NÅR jeg ikke er særligt yndig, så er Morten stærkest. Lige i starten af vores forhold blev jeg meget bange for, om han virkelig var der for mig. Han havde mistet sin kone ni måneder før, han mødte mig, og når jeg tænkte på, at han måske alligevel ikke var parat til at gå ind i en ny relation, skræmte det livet af mig.

Gav han dig grund til at tro det?

– Nej, aldrig. Men i begyndelsen opstod der nogle situationer, hvor jeg blev rasende på ham, fordi jeg var så sindssygt bange for at miste ham. En aften, hvor jeg havde det sådan, og hvor jeg råbte af ham, uden at han anede – eller burde have anet – hvad der var galt, kiggede han på mig og sagde: ”Du mangler et eller andet fra mig, som jeg ikke har været i stand til at se, at du skulle have, hvad kan jeg gøre for dig?”. Det glemmer jeg ALDRIG. Jeg stod fuldstændig afvæbnet. Han fulgte slet ikke de regler, jeg kendte. Og sådan er han bare. Altid. Jeg har aldrig set ham kigge irriteret på mig. Aldrig nogensinde. Og så godt kan jeg ikke tale om mig selv. Jeg kan godt have det sådan. Ku’ du ikke lige…? Men han har det simpelthen ikke i sig.

Hvem er Michelle Hviid Brix?

  • Født i 1972.
  • Er forfatter og foredragsholder.
  • Stiftede i 2002 datingportalen Running Dinner.
  • I 2006 blev hun kåret af Berlingske Nyhedsmagasin som et af Danmarks Unge Erhvervstalenter og som "Årets Heltinde" af iværksætternetværket Morgendagens Heltinder.
  • Hun har senest skrevet bogen Lev Modigt.
  • Michelle har sønnen Benjamin og datteren Kamille fra tidligere forhold.
  • Er gift med Morten Brix, som har Ester, Theodor, Laurits og August fra sit første ægteskab.

Og jeg fornemmer, at det ikke er, fordi han er underdog?

– Overhovedet ikke! Nej, jeg kan hoppe op og bide ham i knæet, længere kan jeg ikke nå. Det er så trygt, og det har jeg faktisk ikke prøvet før. Ligegyldigt, hvad jeg gør, så kan han det højere, større, bedre, rigere. Og det gør, at jeg ikke skal være forvirret. Jeg hader det her med, hvad der er kvindeligt og mandligt, men hvis man tager det traditionelt, så har jeg på mange måder et meget maskuline udtryk. Den måde, jeg har drevet forretning på, den måde, jeg har kørt min økonomi på, den måde, jeg har rejst alene rundt med to børn på.

– Der er en masse ting, som man typisk vil kategorisere som maskulint. Og det har været svært i flere tidligere forhold, for der er nogle mænd, der har følt sig truet. Jeg havde en kæreste engang, der blev så rasende over, at jeg den første forårsdag havde fået lyst til at grille og derfor havde købt en grill og havde grillet, til han kom hjem. Det var først senere på aftenen, at det gik op for mig, at det skulle jeg bare ikke have gjort. Set med hans øjne. Men det vidste jeg simpelthen ikke. Havde det været Morten, havde han sagt FANtastisk, så slår jeg lige græs. Han har så meget overskud og overblik. Jeg får lyst til at læse hans bryllupstale op, vil du høre den?

Hun finder talen frem og læser den hele op. Særligt slutningen er vigtig:

"Jeg tror, du havde sagt ja, hvis jeg havde friet efter en uge. Jeg ventede, til vi havde bevist, at vi kunne lave den perfekte julemiddag sammen, og faldt på knæ på Grenen den 27 december.

Kære Michelle, tak fordi du sagde ja til at blive min kone. Tak fordi du greb mig og lod mig finde dig. Vi er et fantastisk team, og sammen kan vi alt. Jeg glæder mig til at opleve verden og resten af livet med dig. Jeg lover at forsøge at gøre mig fortjent til din kærlighed og at huske, at jeg har overscoret. Hver dag. Altid. Du er den smukkeste, jeg kender. Du må alt. Jeg elsker dig."

– Og det der ”du må alt”, det er vigtigt. Som i eksemplet med havegrillen har jeg ikke altid forstået, når jeg har gjort noget forkert, så da jeg mødte Morten, var det så utrolig vigtigt for mig, at jeg ikke jokkede ham over tæerne. Jeg er meget kommunikerende, også på de sociale medier, og første gang jeg lagde et billede op med ham – faktisk så man kun vores hænder – spurgte jeg ham, om jeg egentlig måtte det. Hans svar var: ”Du må alt”. Og nu er jeg holdt helt op med at spørge, for det er det svar, jeg altid får. Uanset hvad jeg finder på. ”Du må alt”. Og han mener det.

Selvom Michelle og Morten umiddelbart er meget forskellige og har levet meget forskellige liv, er der ingen tvivl om, at de er et godt match.

Hvorfor er I gode for hinanden?

– Der er flere ting, som er helt grundlæggende. En af dem er, at vi har meget ens værdisæt. Det er ikke sikkert, vi kommer hen til den værdi på samme måde, men vi har samme syn på, hvordan børnene skal opdrages, hvor meget de skal hjælpe med i hjemmet, og hvad der er værdifuldt i livet. For mig er stempler i passet meget mere værdifuldt end en krone i lommen. Sådan har Morten det også. Og så er der en anden fundamental ting.

– Da Morten og hans kone, Tine, i sin tid blev gravide med Esther, havde de inden nakkefoldsscanningen snakket om, hvad de ville gøre, hvis det viste sig, at barnet havde Downs. Da det rent faktisk viste sig at være tilfældet, var de ikke i tvivl om, at de ville have barnet, og så måtte de bare finde ud af det. De blev gravide igen, fik tvillingerne, og så fik Morten leukæmi og var ved at stille træskoene. Han kom sig, men fik at vide, at han ikke kunne få flere børn, fordi han havde fået så meget stråling, men så fik de August. Og så blev Tine syg og døde efter halvandet år med kræft. Så livet … jamen det er i dag! Vi har mega ja-hat på begge to, for livet kan stoppe i morgen. Det har jeg også selv oplevet på egen krop, da jeg i 2014 blev ramt af en hjernetumor.

Hvad har det betydet for din opfattelse af kærligheden at møde Morten?

– Morten er min soulmate. Soulmatebegrebet havde altid været sådan et udvandet begreb for mig – indtil jeg mødte Morten. Jeg har da set, at folk kunne være glade for hinanden, men at JEG kunne finde en…

– For mig – og nu bliver jeg enormt rørt, kan jeg mærke – var det største øjeblik den dag, hvor det gik op for mig, at jeg kunne blive elsket ubetinget. At jeg er elsket, bare fordi jeg er. Det har jeg aldrig oplevet før i mit liv. Den der betingelsesløse kærlighed. Kan det blive større?

– Morten har en indgroet tålmodighed i sig. Jeg kigger og lærer. Han siger indimellem til mig, at han kan se på nogle af mine reaktionsmønstre, at der sidder noget svigt i mig, og at han aldrig nogensinde kunne finde på at svigte mig. Og jeg kan da godt genkende det svigt. Når man er alene med to børn, som man har fået med to forskellige mænd, så har man slået sig lidt. Når man er vågnet op tre uger efter en hjerneoperation og ikke ved, hvilket årstal det er, og man ikke kan kende sine børn, så har man slået sig. Og nød lærer nøgen kvinde at spinde. Jeg har været pissedygtig til at rejse mig igen, men det betyder ikke, at den strategi, som jeg skulle bruge i så voldsomme kriser, er den strategi, jeg skal bruge, når jeg ikke gider vaske op. Helt firkantet sagt.

Hun kigger på sin telefon, finder sin bryllupstale til Morten frem og læser den op. Der er et afsnit, der siger det hele.

"Jeg vil nu for evigt dele min morgenmad og min hovedpude med dig, Morten. Mine inderste tanker, mine største behov, mine dårligste ideer og min tandbørste. Alt vil jeg dele med dig, og intet vil jeg skjule. Jeg vil gøre mig så umage for dig. Morten, du har set døden mere i øjnene end de fleste. På trods af det, på trods af, at du VED, hvad det vil sige at miste, så tør du leve mere og modigere – og mere nysgerrigt – end noget andet menneske, jeg nogensinde har mødt. Du vil livet. Og at du vil mig, er en gåde, jeg har opgivet at forsøge at løse. Jeg flyver bare med under dine vinger. Udsigten er så smuk herfra.

Herfra er intet uoverskueligt. Det er vildt, skørt og sjovt. Og trygt. Det går især ud over min fatteevne, at du endnu aldrig har kigget irriteret på mig. Jeg er jo pisseirriterende (!) Måske har du kikket forundret, hvis jeg f.eks. har tyret med vasketøj af raseri, der i virkeligheden var frygt, men du har ALDRIG kigget på mig hverken vredt eller irriteret. Det er et mirakel. Når jeg er grimmest, er du smukkest."

Det er svært ikke at lade sig rive med, når Michelle taler om sin kærlighed, men der har selvfølgelig også været bump på vejen. At forelske sig i en mand, der har mistet sin kone for relativt nyligt, kan være en rød klud for øjnene af mange mennesker. For kan man det? Kan man tillade sig at træde i en anden kvindes sted? Så hurtigt? Og hvad med børnene?

– På mange måder har Esther været en gave i det, for hun er fuldstændig ufiltreret. Jeg joker somme tider med, at grunden til, at Morten bare kan elske mig uden af glippe med øjnene, er, at han har været vant til at få alt det usagte lige i skallen de sidste 20 år af Esther. Hun siger det, hun ser. Hun sætter sig foran mig og siger "Hej, hvem er du? Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at du er her, for du er jo ikke min mor". Nej, det er jeg jo ikke. Men jeg kunne godt tænke mig at få lov til at være her alligevel. "Okay, hvorfor?". Fordi jeg elsker din far. På den måde har Esther været et springbræt for nogle rigtig svære samtaler. Jeg tror, at jeg anden gang, jeg mødte Mortens børn, sagde, at hvis jeg nogensinde oplevede, at de ikke turde tale om deres mor, fordi jeg var i lokalet, så ville jeg blive meget ked af det. Så det hele er kommet meget naturligt, fordi der ikke er noget, der er usagt her i huset. Men det er jo ikke kun børnene, jeg skal forholde mig til, det er også deres mors familie og deres mor venner og veninder. Det har ikke nødvendigvis været nemt.

Hvordan har det været?

– Jeg føler virkelig, at jeg især efter brylluppet er ude over det. Men der er røget nogle stykker i svinget. Bare fordi jeg eksisterer. Om jeg så havde heddet Hanne, Sofie eller Stine – bare det, at der eksisterede en kvinde i den her konstellation, det var der ikke plads til. Og det har været skide hårdt. Der var en dag tæt på brylluppet, hvor jeg kørte min vej og sad helt ulykkelig på en rasteplads. Der var simpelthen nogen, der prøvede at stoppe brylluppet.

– Jeg vidste godt, at de ikke kunne, men alligevel vågnede jeg op badet i sved efter et mareridt om, at de havde fået forklaret Morten, at han ikke skulle gifte sig med mig.

Du siger, at der er nogle, der er røget i svinget?

– Ja, der er nogle stykker, der simpelthen ikke engang har svaret på bryllupsinvitationen. Som ikke engang meldte afbud eller forholdt sig til, at vi skulle giftes. Der var en, der ringede og sagde: "I vores hjerter vil Morten altid været gift med Tine, så vi kommer ikke". Og så har vi aldrig hørt fra dem siden.

Hold da op?

– Ja. Men Morten har været meget tydelig hele vejen igennem og har sagt: "Hvis man betvivler mit valg, så betvivler man også mig. Hvis man tror, at jeg ikke er i stand til at vurdere, om det er godt for mine børn at være sammen med Michelle, så betvivler man også min måde at være far på, og så er det jo ikke mine venner". Den dag, jeg sad ude på rastepladsen og var så ked af det, skrev jeg faktisk et opslag om det på Facebook, og det kommenterede Morten med det samme: "Du har ikke gjort noget forkert. Hvis der er nogen, der har gjort noget forkert her, så er det mig, der har fejlet. Kom hjem".

Så har du oplevet det som et tabu, at man kan finde en anden, når man har mistet sin ægtefælle?

– Ja, det er et kæmpe tabu, og der er så mange, der har skrevet til mig om det, men der er ikke nogen, der siger noget offentligt, fordi alle har noget smerte forbundet med det. Sorg er jo frygt. I det her tilfælde frygten for, at hvis jeg flytter ind her i huset og begynder at lave om, så forsvinder børnenes mor for evigt. Men sådan er det jo ikke. Tine kommer aldrig til at forsvinde, hun er børnenes mor. Men den frygt kan man ikke arbejde særlig konstruktivt med.

– Og så må jeg også lige sige, at Morten vidste i halvandet år, at han til sidst ville komme til at stå alene. Selvfølgelig gjorde han sig nogle tanker om det, og jeg var heller ikke den første, han datede. Det er klart, hvis han havde kunnet vælge, ville han have gjort hvad som helst for at kunne beholde Tine i bare ti minutter længere. Men nu var det sådan. Og skulle han så ikke have et ønske om at komme ud i verden igen på et tidspunkt? Jeg tror, at når man er gift i 20 år, så kommer der automatisk en hverdag, en måde at tackle tingene på og en måde at være i verden på. En følelse af samhørighed.

– Hvis man ufrivilligt får det i skallen efter 20 år, fordi der opstår alvorlig sygdom og død, så forholder man sig til, hvad der var godt i de 20 år, hvad man savnede i de 20 år, og hvad man kunne tænke sig i de næste 20 år. Det skete for Morten i den tid, hvor Tine var syg, og før jeg overhovedet kendte ham. Da hun døde, havde han allerede for sig selv formuleret, hvordan hans liv fremover skulle være. Men da jeg så dukkede op samtidig med, at han var i gang med at ændre på tingene, blev jeg i nogens bevidsthed et skræmmebillede. En, der har tvistet hans hjerne. Men det havde han så fint klaret selv, før jeg overhovedet var en del af hans liv. Jeg havde intet med det at gøre.

Så folk tænker ikke over den lange proces for Morten, der lå forud?

– Præcis. Og jeg vil godt sige, at jeg er så taknemmelig for, at jeg ikke var den første kvinde i hans liv efter, at han havde mistet sin kone. Hør her, en mand, der er så lækker, sexet og i god form… Selvfølgelig havde han datet andre, og jeg synes, det er så snævertsynet, hvis man ikke kan forstå det. Jeg har fået nogle vilde kommentarer om, at det var da fint, at jeg lige var her til at trøste enkemanden. Men da det så gik op for folk, at jeg var her for at blive, så var de ikke søde mere. Jeg fik f.eks. at vide, at min cykel ikke skulle holde ude i indkørslen. Øh, undskyld – hvor skulle den så holde? I naboens indkørsel?

 

– Der var massiv uvelkommenhed fra flere sider. Derfor var jeg også så glad for, at vi til brylluppet skulle lege en gætteleg, hvor vi sad med ryggen til hinanden med min sko i den ene hånd og hans i den anden. Så stillede børnene forskellige spørgsmål, og vi skulle række den sko op, der passede: Hvem er bedst til at lave mad? Begge sko op. Hvem er mest sur om morgenen? Michelles sko op. Hvem sagde først: Jeg elsker dig? Og der kan jeg se på videoen, at vi begge to fuldstændig samtidig rækker Mortens sko op. Det var nemlig ham, der sagde det. Så hvis nogle måske havde en opfattelse af, at jeg kom valsende og scorede den velhavende enkemand fra Gentofte og tvistede hovedet på ham, fik de syn for sagen. Sådan var det ikke. Og det var super fedt, at det blev så tydeligt.

Har du tænkt over, hvad kærlighedens pris er?

– Lige nu synes jeg ikke, at den har nogen. Eller jo… Forestil dig, at man står ude i en stor cirkel og træder et skridt længere ind mod centrum, når noget f.eks. lykkes for en, eller man opnår en større selvindsigt. Så bliver man alvorligt syg, lærer endnu mere om sig selv og træder endnu et skridt nærmere centrum. Så møder man ”en Morten”, og alt er bare fuldstændig rent og rigtigt, og man træder helt nøgen ind i ilden i midten. Og så står man der. På det tidspunkt kan det godt være svært at have en relation til dem, der stadig står tre cirkler længere ude og ikke gik med. Så der kan være et naturligt farvel i kærlighedens og selvudviklingens navn. Det kan man godt se som en pris, man betaler.

På et tidspunkt lagde Michelle et billede af sig selv og Morten ud på Instagram, hvor de stod med en bolle i hånden. Teksten til opslaget var: ”Vi deler en bolle …”. En af de allerførste kommentarer til billedet var: ”… og boller en del”. Den kommentar havde Michelle bestemt også forventet, for hun lægger ikke skjul på, at sexlivet blomstrer, og hun har tidligere udtalt, at hun slet ikke kan holde ud, at kvinder ikke må være liderlige.

Hvilke tanker gør du dig om at være så eksplicit omkring sex?

– Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at være meget eksplicit omkring det. Men jeg har det sådan med mange ting, at hvis der ikke er andre, der sætter ord på, så er det åbenbart mig, der har ansvaret for at gøre det. Jeg mener, at kvinder skal sættes fri, og jeg tror i virkeligheden ikke, at jeg er helt off i forhold til andre kvinder i min seksualitet. Overhovedet. Jeg tænker ikke, at jeg er mere liderlig eller vildere end alle andre. Jeg står bare ved det.

Hvor finder du modet til at gøre det?

– Jeg er SÅ træt af, at andre mennesker skal diktere, hvordan jeg skal være eller ikke være. Jeg så lige Harry Styles på forsiden af Vouge, og der var en rigtig fin overskrift …

Hun søger på sin telefon.

– Her er det. Der stod: "Anytime you’re putting barriers up in your life, you’re limiting yourself". Og det er bare totalt genkendelse for mig. Jeg gider ikke flere hegn, jeg skal hoppe over. Og hvis jeg kan nedbryde dem, så de andre også lettere kan komme over, så fucking smadrer jeg de hegn.

Hvordan reagerer folk, når du taler åbent om seksualitet og liderlighed?

– Til et foredrag var der en, der spurgte til min bog Lev livet modigt, og jeg sagde, at den handler om alt det, vi ikke må sige højt. Den handler om, at jeg har knaldet med dem, jeg har haft lyst til at knalde, og den handler om, at jeg også nogle gange er smålig, grim og liderlig. Og i det sekund, jeg sagde ordet ”liderlig” ud i en sal, hvor der sad 100 kvinder, så krympede de fleste af dem sig fysisk. Det kan da ikke være rigtigt! Og det gør i øvrigt heller ikke noget godt for mændene.

Ny serie: Kærlighedens pris

I en ny artikelserie sætter ALT for damerne den besværlige, skønne og uforudsigelige kærlighed under lup.

Sammen med en række stærke, kendte kvinder gransker vi de dilemmaer og svære valg og fravalg, man må træffe, for at opnå en kærlighed, der ikke nødvendigvis ligger lige for eller ligner de fleste andres.

Hvorfor tror du, at det er sådan?

– Det er noget victoriansk lort.

Mænd må jo godt tale om det?

– Ja, og det har da været den ultimative måde at holde os nede på. Jeg har ikke forstand på det, jeg er ikke kvinderetsforkæmper, men på et tidspunkt var der en, der sagde, at min bog er den vildeste rødstrømpebog. Det havde jeg ikke lige tænkt over, men det kan jeg takke min mor for. Hun har altid givet udtryk for, at jeg skal gøre lige, hvad jeg har lyst til, så længe det ikke generer andre.

Hvad betyder sex og liderlighed i dit parforhold?

– Hør her, jeg har fire valutaer i mit liv. Kærlighed. Rejser. Mad. Og min seksualitet med min mand. For helvede, hvor har vi det sjovt, og hvor finder vi mange fine steder hen sammen. Jerry Hall sagde engang, at et blowjob om dagen ikke er helt dumt, og hvis det gør min mand til den lykkeligste mand i verden, så sørger han nok også for, at jeg er den lykkeligste kvinde i hele verden. Seksualitet er så befriende. Det er så inderligt. Det er så smukt. Og det er gratis. Alt andet er staffage.

Se, hvad vi ellers skriver om: Forelskelse, Kærlighed, Bryllup og Livsstil
Tilbage til toppen