Michelle Obamas kærlighedshyldest til sin mand
SPONSORERET indhold

Fra John Legend til Rihanna: Her er Michelle Obamas kærlighedshyldest til sin mand på Spotify

Der er romantik i luften hos Obama-ægteparret. Seneste kærlighedserklæring er Michelle Obamas musikalske hyldest til sin mand: En romantisk playliste på Spotify.

Af:: Emma Kleist Christensen Foto: Getty Images
15. feb. 2018 | Livsstil | ALT.dk

Hvis du stadig ikke har fået nok kærlighed efter valentinsdag, så har vi godt nyt. Du kan nemlig skrue helt op for de romantiske følelser med 44 hits, særligt udvalgt af selveste Michelle Obama.

Hun har lavet en romantisk playliste på Spotify, dedikeret til sin mand Barack Obama. Listen er lavet som en hyldest til deres kærlighed til hinanden, men mon ikke du også kan komme i stemning af de mange kærlighedssange?

Der er kærlighed i luften

Playlisten kommer lige ovenpå valentinsdag, men også kort tid efter, at det tidligere præsidentpars nye portrætter er blevet offentliggjort. De to portrætter blev vist frem på Smithsonian National Portrait Gallery i Washington DC i mandags, hvor  en blødsøden Barack Obama ikke lagde skjul på, hvor smuk og klog en kone, han synes, han har,

- Amy (kunstneren, red.), jeg vil takke dig for på imponerende vis at fange den ynde, skønhed, intelligens, charme og varme ved den kvinde, jeg elsker, sagde han til åbningsreceptionen.

Eks-præsidenten erklærede også sin kærlighed til Michelle Obama på Instagram i forbindelse med valentinsdag den 14. februar:

 

Og nu har den tidligere førstedame altså gengældt kærlighedserklæringen med 44 kærlighedssange, der blandt andet byder på duetten ”Endless Love” af Diana Ross og Lionel Richie, John Legends ”All of Me” og Rihannas ”We Found Love”.

Se hele playlisten her.

Anbefalet til dig