Hvorfor har du bosat dig i New York?
- Fordi byen gør mig sulten. Jeg lever af at undersøge verden og udforske mennesker og miljøer, og i New York møder jeg hele tiden personligheder eller skæbner, der blæser mig bagover, og hvis øjne jeg får lyst til at se verden igennem. Da jeg tog orlov fra Politiken og rykkede til New York, var det for at tage en et-årig masteruddannelse på Columbia University, og jeg var overbevist om, at jeg ville vende tilbage, når året var omme. Men New York var en game changer på så mange måder. Jeg blev undervist af skribenter og redaktører fra The New Yorker, Washington Post og The New York Times. Nu skriver jeg for Al Jazeera America og The Atlantic, som er et af de mest toneangivende og respekterede magasiner i verden, mine artikler er blevet udgivet på kinesisk, og jeg kommenterer amerikansk politik for onlinemagasinet PolicyMic med 14 mio. unikke brugere om måneden. Det er noget af det, New York og ikke mindst et eliteuniversitet som Columbia kan: give muligheden for at rykke op i en helt anden liga og få et netværk blandt de allerbedste inden for ens fag.
Hvor bor du?
- East Williamsburg i Brooklyn. Det er den del af Williamsburg, som endnu ikke er blevet totalt inficeret af hipstere, men stadig har lidt kant og oprindelige beboere tilbage. Det første år boede jeg lige ved Central Park på Manhattan. Uma Thurman havde netop solgt sit hus på den anden side af gaden, Bono boede for enden af vejen, og de fleste kørte rundt med privatchauffør. Det var lækkert og bekvemt, men også mondænt og røvkedeligt. Brooklyn er et meget bedre match. Her er mindre poleret, og så tror jeg, jeg har godt af at lægge lidt afstand til Manhattans madness, ellers bliver jeg en lille smule skør.
Hvilke forventninger havde du til byen?
- Jeg forventede, at New York ville være verdens fedeste by. Det er den også – ingen over og ingen ved siden af. Men dengang forbandt jeg nok mest New York med Manhattan, excentriske warehouse-fester i Brooklyn, cocktails på en tagterrasse med skyline-udsigt, hurtige ture i gule taxaer og Central Park, når kirsebærtræerne blomstrer. Men i løbet af det seneste år har jeg brugt det meste af min tid på gaden i nogle af byens allerfattigste og mest blodige kvarterer, områder som Brownsville, East New York og South Bronx, som er plaget af hård bandekriminalitet og ekstrem fattigdom. Det er også New York for mig, og det er de problemstillinger, skæbner og fortællinger, jeg møder der, som gør byen interessant for mig som journalist og fotograf.
Hvordan kom du i gang med din karriere herovre?
- Det var benhårdt og brutalt, fordi mit sprog er min ting, og lige pludselig blev mit stærkeste våben taget fra mig, og jeg skulle til at skrive på engelsk og finde min stemme på et andet sprog. Det var nøgent og sårbart og en lille smule angstprovokerende. Og rundt omkring mig var alle stjerner. Samtidig skulle jeg til at bygge mit navn og mit netværk op fuldstændig forfra. Men det er den slags udfordringer, man vokser af, fordi man kommer ud af sin komfortzone og genopdager sig selv. Nogle af de stærkeste historier, jeg har skrevet, har jeg skrevet herovre.
Hvilke fordele er der for dig ved at arbejde her?
- Jeg får mulighed for at møde nogle af de allerbedste i branchen. Det er helt klart sværere at arbejde i New York, fordi konkurrencen er så meget større. De bedste her befinder sig i en helt anden kategori end de dygtigste i Danmark. På mange måder vil man som journalist nok drage flere fordele af at bosætte sig et sted, hvor konkurrencen er mindre. Men for mig handler det om at være et sted, hvor jeg vågner op og er nysgerrig og bliver inspireret til at tænke stort. I New York kan jeg gå ud og møde forfatteren Tom Wolfe til en reception den ene dag og direktøren for Google den næste.
Hvad gør New York helt unik?
- Energien. Newyorkere har et helt særligt drive og en nerve, som man ikke finder andre steder. Det er en by i konstant bevægelse, og folk kommer med vilde ideer, tager chancer og knokler for at gøre deres drømme til virkelighed. Den energi er jeg blevet fuldstændig afhængig af som en slags modgift til funktionærfælden og lønmodtagermentaliteten i den danske mediebranche, som godt kan gøre én lidt magelig og middelmådig.
Hvad er det hårdeste ved at bo i byen?
- At leveomkostningerne er så høje, og man ikke har et socialt sikkerhedsnet, som man har i en velfærdsstat som den danske. New York er de riges legeplads, det er røvdyrt at være forsikret, når man ikke har en fast arbejdsgiver, og folk arbejder som vanvittige. Jeg laver de bedste projekter, når jeg arbejder, som om jeg ikke har brug for pengene, men det er en konstant kamp, når man er freelancer med en ustabil indkomst. Jeg kan tjene 70.000 kr. den ene måned og 7.000 kr. den næste. Den uvished og usikkerhed skal man lige lære at hvile i, så man ikke lader bekymringerne tage over og forfalder til sikre valg.
Hvad er det mest spændende, du har oplevet i din tid her?
- At spise frokost med Kofi Annan. Det var mens, jeg gik på Columbia, hvor jeg blev optaget i en særlig kreds af studerende, som universitetet gav nogle enestående muligheder for at komme tæt på store personligheder i amerikansk udenrigspolitik. En dag kom den tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld forbi og svarede på spørgsmål om sin tid i Bush-regeringen, en anden dag besøgte vi det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, og vi mødte Obamas øverste sikkerhedsrådgivere i Det Hvide Hus. Men den største oplevelse var at komme helt tæt på Kofi Annan og have mulighed for at spørge ind til de mest betydningsfulde og sværeste beslutninger i hans tid som generalsekretær i FN og at høre ham fortælle – uden for citat og hudløst ærligt – om sine kampe og nederlag, ikke mindst i forbindelse med folkemordet i Rwanda i 1994. Det var virkelig unikt og rørende.
Vender du hjem til Danmark igen?
- Absolut. I hvert fald i perioder af mit liv. Lige nu er jeg bare for nysgerrig, sulten og rastløs, og jeg føler mig hjemme i den vibe, jeg får fra New York.
Få Sara Marias og to andre tilflytteres bedste tip til New York her.
