Hvad er jeres baggrunde?

Louise (L): "Jeg har læst dansk og retorik og har været på DR siden 1998, hvor jeg var studentermedarbejder. Jeg har altid lavet radio. De senere år har jeg været vært og redaktør på Radiofortællinger og redaktør på bl.a. Kulturknuserne, programmer til Ramasjang børneradio og forskellige temaer på P1."

Nina (N): "Jeg kom ind på DR's Talenthold i 2008. Jeg havde ikke før arbejdet med journalistik, men fik gennem talentholdet lov til at prøve kræfter med både radio og tv. Jeg blev hurtigt forelsket i det at lave radio, særligt dokumentar og reportager ude fra virkeligheden, så under min tid på talentholdet pressede jeg en del på for at komme ind hos P1, fordi jeg vidste, at det var her, radioskibet lå inden for den genre, jeg gerne ville udforske noget mere. Jeg har bl.a. lavet historien 96,2 til Radiofortællinger, featuren En lukket verden, Strippersjæle, som var en serie om strippere, og har været vært på Klubværelset på P1."

Hvordan lærte I hinanden at kende?

L: "Nina skulle lave et indslag til mit program, Radiofortællinger, og hun havde i den forbindelse lavet nogle interviews med sin morfar. På det tidspunkt havde jeg ikke hørt noget, hun havde lavet før, men jeg kan huske, at jeg blev meget rørt. Det var ikke, fordi jeg tænkte, at det var fuldstændig færdigt og klar til at sende i radioen, men det havde noget specielt over sig. Det var noget nyt og anderledes. Det var nogle meget ærlige og rørende samtaler om, hvordan det føles at blive gammel, og man kunne fornemme Nina og hendes sårbarhed i det. Det var måske ikke den måde, man normalt ville lave et indslag på, men det havde potentiale til at blive virkelig godt."

N: "Jeg kan huske, at jeg tænkte, Louise var virkelig sej. Hun lyttede meget og gav nogle fif, men hun prøvede ikke at presse noget ned over hovedet på mig og fortælle mig, hvad jeg skulle gøre. Jeg fik lov til at tage udsendelsen i min egen retning. Jeg tror aldrig, jeg har fået så mange positive kommentarer om et indslag, som jeg fik med det."

Hvordan blev I hinandens mentor og mentee?

N: "Jeg fornemmede ret hurtigt, at Louise havde et særligt øje for de ting, jeg godt kunne lide at lave. For Louise handler det om indholdet frem for kun om formen, og det har jeg stor respekt for. Hun er tro mod sig selv. Louise er et forbillede, fordi hun har været med til at starte rigtig meget radio op gennem tiden. Jeg så hende som en af de virkelig seje radiodamer inden for radiodokumentargenren. Efter indslaget om min morfar begyndte jeg jævnligt at komme til Louise med forskellige ideer og udkast til indslag, jeg gerne ville have hende til at lytte igennem. Vi lavede ikke en egentlig aftale om, at Louise skulle være min mentor. Det skete bare af sig selv."

L: "Jeg startede med at lave radio på DR's gamle montageredaktioner. Det var dengang, man brugte virkelig lang tid på at lave radio. Derfor har jeg en forkærlighed for en speciel form for radio, som handler om at lave reportage ude fra virkeligheden og komme tæt på mennesker – radioens form for dokumentarfilm. Jeg synes, at Nina har et virkelig stort og sjældent talent for netop den form for radio, så hende ville jeg gerne have, at der skulle være en plads til på DR."

Hvordan fungerer jeres mentor-relation i praksis?

L: "Det er meget uformelt. Vi har ikke nogen kontrakt, og vi mødes ikke på faste tidspunkter med faste intervaller, hvor vi har forberedt os på forhånd. Hvis Nina er i gang med noget, hvor hun har brug for min hjælp, taler vi meget sammen i den periode. Ellers er det måske et par gange om måneden, når der lige er behov for det."

N: "Jeg ser en mentor som en, man stoler på og har tillid til, og som man synes har øje for det, man kan. Det kan man efter min mening ikke altid lægge i et skema og lave en plan for. Vi kan i hvert fald ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at vi satte os ned og snakkede om, hvor jeg er i 2015."

L: "Vi har ikke lavet en forretningsplan for Nina med nogle konkrete mål for hendes udvikling. Sådan kan jeg ikke arbejde, for så ville det føles som et job for mig at være Ninas mentor. Jeg vil gerne hjælpe Nina pga. kærligheden til det, vi laver. Det handler om en fælles lidenskab, og det kan jeg slet ikke forestille mig, at vi skulle formalisere."

Hvordan bruger I hinanden?

N: "Jeg bruger mest Louise til at tale forskellige ideer igennem til nye programmer og indslag og til at lytte til ting, der ikke er helt færdige endnu. Jeg kan også sagtens finde på at ringe til hende 911, hvis jeg har nogle frustrationer over nogle ting arbejdsmæssigt og har svært ved nogle ting. Det er sindssygt rart at tale med Louise i sådan nogle situationer, fordi hun har så meget erfaring. Jeg kunne nok også godt finde på at bruge Louise til at vurdere, hvilke træk der ville være gode for mig at foretage i forhold til min karriereudvikling."

L: "Vi har dels en faglig relation, som handler om at tale om de konkrete radioindslag, Nina laver, og så har vi en relation, der mere handler om, hvordan det er at være på en arbejdsplads som DR, hvor jeg jo har været i rigtig mange år. Jeg bliver også udfordret af at hjælpe Nina. Når hun laver noget, jeg kan blive så rørt af, inspirerer det mig til at tænke, at man kan gøre tingene på andre måder, som ikke er så gennemprøvede. Kan vi virkelig sidde og lytte i fem minutter på, at Ninas morfar skal børste tænder? Jo, det kunne vi måske godt. Det synes jeg er en kæmpe gave til mig. Selv om Nina har mindre erfaring end mig, kan jeg lære en masse af hende. Nina er enormt god til at spotte nye historier og har mange antenner ude. Jeg kunne sagtens finde på at bede hende om at lytte et indslag igennem, fordi hun har et mere uspoleret øre og vil lytte til nogle andre ting, end en mere erfaren journalist eller tilrettelægger ville bide mærke i."

Hvor personligt er jeres forhold?

L: "Jeg har ikke sådan et princip om at skulle holde en professionel distance, og jeg er måske lidt laissez-faire, når det kommer til personlige relationer på mit arbejde. Udgangspunktet er som regel arbejdsrelateret, men når Nina har lavet et program om sin morfar, der er ved at blive gammel, eller om sin farmor, som var Jehovas Vidne, befinder vi os i et felt, hvor vi kommer tæt på hinanden. De historier, vi arbejder med, handler om menneskelige skæbner, og man kommer indimellem til at tale om sit eget liv."

N: "Selv om de historier, vi laver, ikke altid handler om én selv eller ens familie, er det nok ofte ret personlige historier, hvor der er noget på spil. Hvis man gerne vil opnå noget med den slags historier, bliver man også nødt til at give noget af sig selv."

Hvorfor er det vigtigt at bakke op om unge talenter?

L: "Jeg føler, at jeg har en særlig forpligtelse til at hjælpe nogle unge kvinder frem. Der er rigtig mange kvinder, der har svært ved at gøre opmærksom på sig selv. Nina er ikke en af de værste, men den generelle tendens er tydelig: Fyrene sætter sig typisk ned den første dag og spørger, hvornår de kan blive fastansat. Når de har spurgt 2.000 gange, planter det sig i mig. Det har simpelthen en effekt. Pigerne siger ofte: "Hvordan kan jeg overhovedet konkurrere med de andre, når de er så dygtige?" Mændene er gode til at hive hinanden frem, mens kvinder alt for ofte ser hinanden som konkurrenter. Vi skal blive bedre til at se hinanden som ressourcer. Nina er utrolig dygtig, og det får hun også brug for, for i medieverdenen er det stadig sådan, at kvinder skal være bedre end mænd for at komme frem."

LÆS OGSÅ: 10 kendte danskere: Hvem har formet dit liv?

LÆS OGSÅ PÅ ALTFORDAMERNE.DK: Sådan bliver du headhuntet

LÆS OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: Hvad får du ud af din mentor?