Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Kvindelig koder Plamena Cherneva
Foto: Privat Kodning er verdens vigtigste sprog, mener den kvindelige koder Plamena Cherneva.

Kvinder og kodning

Hvorfor taler danske kvinder ikke verdens vigtigste sprog?

Danske kvinder halter bagud på et afgørende område, mener Plamena Cherneva.

Forestil dig en nørd.

 

Én der lever af at kode og har helt styr på begreber som HTML, CSS og Javascript.

 

Hvad ser du for dig?

 

Et bud kunne være en bleg mand i et mørkt kælderrum med et bumset ansigt, der kun oplyses af det blålige skær fra computerskærmen. Du ved, typen med halv-kiksede briller på næsen og halvtomme colaflasker eller chipsposer ved sin side.

Det er i hvert fald den association, alt for mange får, når de hører ord som ”nørd” og ”kodning”, mener Plamena Cherneva, der er træt af stereotypen. Hun er kvindelig koder og stifter af WonderCoders, et nyt netværk for kodeinteresserede kvinder i København, og så er hun meget langt fra den blege mand i kælderen.

- Hvis du er udvikler eller programmør, tænker folk automatisk, at du er en ung, hvid og nørdet mand, men jeg er ikke den mand, og kodning bør ikke kun være for en brøkdel af befolkningen, siger hun.

- Du kan være en prinsesse i lyserødt tøj og bære stiletter på 25 cm og stadig være en badass klog kvinde. Du kan både være nørdet og sej, og det skal kvinder lære. For de mennesker, vi normalt kalder nørder og weirdos er de mennesker, som ændrer din fremtid. Så the joke is on you, hvis du ikke hopper med på vognen.

Den eneste kvinde i klassen

Plamena Cherneva er, som navnet antyder, ikke dansker, men fra Bulgarien. Hun kom til Danmark i år 2010 for at studere Webudvikling på Copenhagen Business Academy og var chokeret over, at hun var den eneste kvinde i klassen med 30 mennesker. Mønstret fortsatte efter studiet, da hun fik et ”frontend developer”-job (læs: udvikler af de teknologiske elementer, som brugere kommer i kontakt med på eksempelvis en hjemmeside) hos et dansk webbureau med omkring 30 ansatte. Her var hun igen den eneste kvinde, der arbejdede med kodning. De to andre var ansat i marketing.

- Så tænkte jeg: Ok, der er et problem her. Danmark er et land med en høj grad af ligestilling, hvor kvinderne er frie til at vælge den karrierevej, de har lyst til, så jeg var virkelig overrasket. For jeg kommer fra et samfund i Bulgarien, hvor vi traditionelt set har været mere lukkede, og alligevel har vi mange flere kvinder, der koder, end her. Da jeg tog min bachelor i Informationsteknologi i Bulgarien, var vi 50/50 kvinder og mænd i min klasse, siger hun.

Kodning for kvinder

Derfor gik Plamena Cherneva sammen med de to kvinder, Maria Hidalgo og Christiane Sanchez, om at stifte non-profit-organisationen Codher, som tilbyder gratis undervisning og sparring for kvinder, der er interesserede i IT og programmering, herunder kodning. Til deres første event i november 2015 dukkede 50 personer op. Til stifternes store overraskelse.

- Vi havde slet ikke forventet den store interesse. Behovet var der, der var bare nogen, der skulle tænke på det, siger Plamena Cherneva og peger på, at Sverige har flere lignende netværk, blandt andet Pink Programming, hvor kvinder mødes og koder sammen. Til de danske arrangementer er det primært universitetsstuderende og IT-interesserede – både fra Danmark og udlandet – der møder op, fordi de ønsker at forbedre deres færdigheder eller få hjælp til et personligt projekt.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn superkræfter: Sådan lærer du dit barn at løse komplekse problemer med programmering

Plamena Cherneva er ikke længere involveret i Codher, men arbejder i dag som business-ingeniør i virksomheden Epi-Use Nordic & Baltic, hvor app-udvikling er en del af det daglige arbejde. Hun blev først introduceret for kode som 16-17-årig i gymnasiet, da klassen fik besked på at bygge en hjemmeside.

- Jeg blev vildt fascineret af det og tænkte: Ok, hvis jeg kan lave en hjemmeside, så kan jeg også lave alt muligt andet. Og så fik jeg fat i en bog med forskellige øvelser og lærte mig selv at kode, siger hun og argumenterer for, at kvinder bør introduceres for IT og kodning langt tidligere i skolen og i deres opvækst generelt, så teknologi bliver anset mindre som en ”mandeting”.

- Det er på tide, at vi kvinder holder op med kun at være forbrugere af teknologi og begynde at skabe det. Vi har så meget teknologi derhjemme, og vi ved godt, hvordan vi bruger det, men hvad ligger bag det? Hvordan er det produceret? Hvorfor skaber vi det ikke selv? Vi behøver jo ikke at føle, at teknologi kun er for mænd. Det er op til os.

Derfor har hun nu stiftet den nye non-profit-organisation WonderCoders, der officielt lanceres den 7.september, hvor kvinder i København kan lære at kode og få støtte fra en personlig mentor. 

- Missionen er at inspirere, selvstændiggøre og støtte kvinder, som ønsker en karriere i IT gennem mentorordninger og konkrete værktøjer. Vi er en gruppe teknik-nørder, der arbejder for, at den teknologiske verden bliver mere afbalanceret mellem kønnene, siger hun.

Verdens vigtigste sprog

Og balancen er langt fra 50/50 herhjemme. 35 kvinder er i år blevet optaget på IT-universitetets bacheloruddannelse i Softwareudvikling, og selvom det er stor stigning fra de 10 kvinder, der blev optaget i 2015, udgør kvinderne stadig kun 22 procent på uddannelsen. Samme tendens gør sig gældende på Data Science-uddannelsen, hvor kvinderne udgør 24 procent.

Det er et skridt i den rigtige retning, men der er lang vej igen, mener Plamena Cherneva. I hendes øjne er kodning nemlig verdens vigtigste sprog, og danske kvinder går glip af meget ved ikke i højere grad at kunne ”tale” det.

- Kodning er ligesom at have en superkraft, for du kan gøre alting med kodning. Alt omkring dig er bygget op af teknologi – din telefon, din ipad, din email-signatur – og fremover kommer det til at fylde endnu mere, så hvis du vil være en del af fremtiden, er du nødt til at forstå det. Og hvis du kan lære et nyt sprog eller lære at gange, så kan du også lære at kode.

Kodning for nybegyndere

Hvad skal man gøre, hvis man er interesseret i kodning, men ikke ved noget om det i forvejen?

- Der er mange ressourcer på nettet, der kan hjælpe dig med at kode, og mange gratis kode-events i København. Men man mister ofte motivationen, hvis man er alene om det, og så kan man jo tjekke de forskellige workshops ud hos WonderCoders eller dukke op til månedlige meetups, hvor man kan få hjælp til personlige projekter.

- Jeg vil råde nybegyndere til at sætte sig et klart mål, før de begynder. Hav dit eget projekt – en blog, en hjemmeside eller noget helt tredje – så du er motiveret fra start af.

Kønsfordeling på ITU

Ifølge de seneste nøgletal fra 2015 er kønsfordelingen som følger på IT-universitetet i København:

Kvinder: 32 %

Mænd: 68 %

Kilde: ITU.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund, Karriere og Apps