Opførsel på sociale medier
Anja Tønning
ALT for damerne

Opførsel på sociale medier

Sociale medier: Hvor går grænsen?

Du kender sikkert det her dilemma: Jeg vil gerne dele noget fra mit liv med mine venner på sociale medier. Men hvor går grænsen for, hvad jeg kan lægge online? Hvad er for privat, og hvad er for kedeligt?

Af Anja Tønning 25.apr.2013 Livsstil

Jeg har allerede skrevet en klumme om, hvordan du undgår, det bliver for kedeligt: "Sådan laver du gode statusopdateringer". Men hvordan undgår du, at det, du deler, bliver for privat eller for grænseoverskridende? Og hvad gør du, når du ser noget, andre har lagt op, som du synes er for privat?

Du bør skelne mellem personlig og privat
Jeg plejer at sige, at kommunikationen på sociale medier skal være personlig og invitere brugerne til at engagere sig i det, du skriver. Personlig, men ikke privat. Det er let nok at sige til en virksomhed, som anvender Facebook eksempelvis til markedsføring. Men hvor går grænsen, når man som privatperson er på forskellige sociale medier? Hvornår er vi for private?

Det er jo meget individuelt fra person til person, så jeg kan ikke sige, hvor grænsen går. Jeg selv er ret large - jeg deler meget, og der skal meget til, at jeg tænker, at noget er grænseoverskridende. Men i min lille research har jeg fundet én fællesnævner for, hvornår noget er grænseoverskridende - og det er manglende kontekst.

F.eks. når folk skriver "Fede idiot!" eller "Skal på sygehuset i dag..." - uden yderligere forklaring, det hører ikke hjemme på Facebook.

Egentlig mener jeg, at du kan slippe afsted med næsten alt - bare det er forklaret ordentligt og tydeligt (og så længe det ikke er mobning - men det er en anden snak). Du skal også være klar til at håndtere de kommentarer, det giver.

Tænk over, hvad du udsætter andre for
Dine grænser for nøgenhed er måske ikke helt det samme, som din mosters, din søns eller din chefs grænser. Og her tænker jeg ikke kun på nedringede bluser, men også på f.eks. gravidbilleder eller lækre fotografbilleder, hvor dig og din kæreste er halvnøgne (ja det har jeg set!).

Okay og så må jeg lige sige - kæreste-pusse-nusse-snak - det hører altså til i private samtaler! Det er min mening. "Åh tusind tak for blomster min elskede skat. Jeg elsker dig så højt, og glææder mig til at kommer hjem og kysse og nusse med dig hele aftenen. Kys kys til dig min elskede fra mig". Nej tak siger jeg bare. Og det samme gælder vrede uigennemtænkte opdateringer, som f.eks. familieopgør og tilhørende diskussioner og vredesudbrud i kommentarerne eller lign. Helt ærligt, så rager det ikke hele vennekredsen.

En anden ting, som kan virke grænseoverskridende for nogle er sygdomme. Jeg har f.eks. selv gigt, og jeg vil gerne dele mine erfaringer, bekymringer og problemer med verden. Men kun til dem, der er klar på at høre om det. Dvs. måske fungerer det fint at lave en blog, hvor jeg har mulighed for at være meget forklarende og overvejet omkring min sygdom. Frem for de spontane udbrud på Facebook, om blodprøver, ledsmerter osv., som kan være meget svære at forholde sig til. På en blog kan mine venner selv vælge, om de vil læse med. På Facebook risikerer jeg at blive blokeret helt.

Tænk dig især om, når du inkluderer andre
Når du inkluderer andre i en statusopdatering - f.eks ved at tagge dem på et sted eller på et billede, skal du tænke dig ekstra godt om. Spørg hellere en gang for meget. Især hvis du gerne vil lægge billeder op af andres børn.

Jeg blogger eksempelvis om min egen søn og det inkluderer også en masse billeder af ham - både på min blog og på Facebook. Det kan godt være, at jeg på et tidspunkt er nødt til at slette det igen - faktisk ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det. Jeg udstiller ham ikke med nøgenbilleder og den slags - men jeg skriver da om, at det er pisse træls, når han skriger sig igennem aftensmaden.

Et lidt andet aspekt af grænseoverskridende indhold på sociale medier er mobning. Mobning på sociale medier er et helt kapitel for sig, som jeg ikke vil åbne nu - kun sige, lad nu være. Og lad være med at dele noget om andre og indgå i en diskussion om andre, hvis du er i tvivl om, om det er mobning. Også selvom du ikke kender dem.

Skriv kun det, du ville sige offentlig i den virkelige verden
Jeg mener ikke, at privat og grænseoverskridende nødvendigvis kun er dårligt på sociale medier, for i venskaber skal vi sgu give lidt af os selv - også på Facebook.

Hovedpointen er, at Facebook og andre sociale medier er et socialt rum, som grundlæggende minder om ethvert andet socialt rum i den virkelige verden. Så det er en god tommelfingerregel at tænke på, i hvilken social sammenhæng offline, du ville sige det, du har tænkt dig at skrive på Facebook. Hvem ville kunne stå foran dig og høre det? Og hvem skulle helst ikke høre det? Kort sagt - tænk dig om en ekstra gang.

Hvad gør du, hvis du ser noget, som går over grænsen?
Hvis du ser noget på sociale medier, som du synes går over dine grænser, er det mest sandsynlige, at du simpelthen er lidt for sippet. Måske fordi du er "en anden generation" eller bare mor-agtigt-bekymret for andre.

Hvis det virkelig er grænseoverskridende, ville jeg sige det til vedkommende på en pæn måde. I en privat besked, IKKE som en kommentar til statusopdateringen på Facebook. Måske er vedkommende ikke klar over, at det går over grænsen, og så fortjener hun en chance for at fjerne det, uden jeg pointerer det offentligt.

Og så skal vi hjælpe vores børn. De får sociale medier ind med brystmælken - ja faktisk allerede gennem navlestrengen. De får og har helt sikkert et andet forhold til grænsen mellem privat og personlig fremstilling på sociale medier, end vi har. Så vi skal hjælpe dem med at navigere i det ved at selv at være gode eksempler.

Gode råd til at sætte grænser på sociale medier
- På Facebook kan du lave forskellige "lister" med dine venner. F.eks. nære venner, bekendte, kolleger, familie, børn osv.

- Du kan justere dine privatindstillinger på hvert enkelt opslag på Facebook, så det kun kan ses af de bestemte lister. F.eks. hvis jeg slår noget arbejdsrelateret op, gør jeg det offentligt, men hvis det handler om min søn, er det kun til nære venner - ikke "bekendte" og ikke offentligt.

- Arbejd med at tilpasse din kommunikation til hver enkelt socialt medie, f.eks. Twitter, Instagram, Facebook, Blogs osv.

- Hold dit privatliv og dit professionelle liv adskilt, brug f.eks. LinkedIn til professionelle kontakter og undgå dem på Facebook (læs f.eks. "Sådan netværker du med LinkedIn")

- Du kan selv "krisehåndtere" ved at forsøge at få negative kommentarer ind i private beskeder, og ved at du aldrig selv går ind i en diskussion i en kommentarstrøm. Diskussioner fungerer bare bedst face to face.

- Skriv aldrig noget i vrede eller afmagt - tænk over tingene en ekstra dag.

Fakta
Anja har de sidste tre år arbejdet i det digitale konsulenthus Seismonaut, hvor hun arbejder som rådgiver i Aarhusafdelingen med fokus på digitale strategier, digtal konceptudvikling og digital kompetenceudvikling hos private og offentlige virksomheder. Hendes arbejde som projektleder og rådgiver omfatter bl.a. indholdsstrategi, effektmåling og krisehåndtering på sociale medier - altid med et brugercentreret fokus. Hun er Cand. IT i Digital Design på Aarhus Universitet.
Læs mere på: Seismonaut.com.

Privat er Anja enlig mor til Gustav på 4 ½ år. Han bruger flittigt iPad'en til YouTube, Spotify, Netflix, Angry Birds osv. Anja blogger om hverdagen som enlig mor på Enligmadmor.dk.

Læs mere om Anja Tønning her

Henter...