Som ung var Sarah Grünewald truende overfor andre: ”Det var et råb om hjælp”
Sarah Grünewald husker, hvordan hun som barn var utilpasset og havde meget mørke tanker. Det kom blandt andet til udtryk ved en udadreagerende adfærd overfor hendes jævnaldrende.
Som teenager
havde tv-vært og skuespiller Sarah Grünewald det ikke altid helt nemt, og i podcasten
”Mit Yngre Jeg” beskriver hun perioden fra hun er 13 til omkring 19 år gammel
som mudret.
”Jeg kæmper
rigtig meget med det meget mørke og finder tryghed i at have det dårligt,”
siger hun i podcasten og beskriver, hvordan de svære tanker var lidt uventede,
fordi hendes tidlige år var gode på hjemmefronten.
”Min barndom var
faktisk okay. Jeg voksede op på landet på Falster, red heste, havde min egen
hest, spillede meget musik. Min mor og far var et anderledes forældrepar, for
min mor var stewardesse og fløj meget, og jeg fik også lov til at flyve med
hende. Min far havde restaurant og kørte i en gammel Porsche. Og når jeg ser
tilbage på mine forældre dengang, så var de faktisk et ret cool par.”
Begge hendes forældre
havde dog meget skæve arbejdstider, og det efterlod ofte en ung Sarah Grünewald
lidt til sig selv.
”Jeg følte mig
alene og trivedes derfor ret godt i mørket. Jeg begyndte også at være meget
selvdestruktiv. Så jeg startede i en meget ung alder med at ryge hash og
eksperimentere med stoffer, og fandt på en eller anden måde helle i at bedøve
mine følelser,” siger Sarah Grünewald.
”Jeg tror
faktisk, jeg var allermest ked af det lige inden jeg kom på efterskole, fordi
jeg kunne mærke, hvor ked af det min mor var, og hvor bange hun var for at
miste mig. Men at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre mig selv.”
”Jeg kunne ikke
trives. Jeg trivedes ikke i skolen, og jeg trivedes ikke rigtig derhjemme.”
Var truende og
stjal
Sarah Grünewald
oplevede, at mange af de jævnaldrende i hendes nabolag på Falster var lidt
overladt til sig selv, præcis ligesom hende. Og derfor var det naturligt, at de
fandt et fællesskab i hinanden. Men der var ikke tale om en sund gruppedynamik.
”Jeg har både været butikstyv, og jeg har også
været voldelig. Det har jeg. Vi var en pigegruppe, som passede på hinanden, og
vi hørte også med i en drenggruppe. Jeg har også haft fat i drengenes kraver og
sagt, ”hvis I ikke opfører ordentligt, så får du en på skallen.” Jeg vil så
sige, at jeg ofte truede med det, og når slåskampene så begyndte, så var jeg
den, der var løbet,” siger hun med et lille grin og fortsætter:
Annonse
”For jeg var jo
bare en lille fugl, ikke? Jeg kunne ikke rigtig slå. Men jeg var ikke bange for
konfrontationerne og jeg var meget fanden i voldsk. Men det var jo et råb om
hjælp.”
”Og når jeg var i
de her fællesskaber, så var det enormt selvdestruktivt, hvor jeg ikke trivedes
med mig selv. Altså på den måde, at vi tog ret mange stoffer, og det var
voldsomt.”
Sæson 2 af "Mit Yngre Jeg" er produceret i samarbejde med
GirlTalk – en organisation, der arbejder for at styrke unge pigers trivsel og
mentale sundhed.
Podcasten er en del af GirlTalks nye indsats målrettet
forældre og andre nære voksne. Mange voksne omkring unge oplever tvivl og
usikkerhed, når en ung har det svært – og vil gerne vide, hvordan de bedst kan
støtte.
GirlTalk tilbyder desuden gratis og anonym rådgivning til forældre
og andre voksne, der har brug for sparring i mødet med en ung, som ikke
trives.
I dag kan Sarah
Grünewald se, at den ADHD-diagnose, hun har fået stillet senere i livet, højst
sandsynligt også har spillet en rolle dengang.
”Jeg ved jo, at
jeg har ADHD, og jeg tror, at mine forældre havde lidt svært ved at forstå,
hvor min rastløshed kom fra. Hvorfor jeg ikke bare kunne være hjemme, hvorfor
jeg ikke bare kunne slappe af og tegne eller sidde stille på skolebænken. Og
det kunne jeg jo nok heller ikke selv forstå, og derfor fandt jeg bare et
miljø, hvor andre måske også har været diagnosebørn. Og vi fandt en måde, hvor vi
kunne bedøve os selv lidt, og det var jo en virkelig usund måde, der aldrig
ender godt, men dengang var det rart at være i de fællesskaber.”
Et nyt fællesskab
Efter 8.klasse
skete en stor forandring i Sarah Grünewalds liv, som bragte hende fra Falster
til Langeland.
”Jeg tager min 9.
klasse på Langelands efterskole, og dér bliver jeg faktisk mere eller mindre
hjulpet hen af en sagsbehandler,” siger hun.
I det nye miljø
på efterskolen skete også noget indeni Sarah Grünewald.
Vært på "Mit yngre jeg," Anne Albrechtsen, og Sarah GrünewaldFoto: Klaus Rudbæk
”Set i bakspejlet
ramte sagsbehandleren bulls eye ved at flytte mig langt væk, hen til
Langeland. Og på Langeland var der musik, og der var kunst, og der var teater,
og der var et fællesskab, hvor man vågner med hinanden, og du går i seng om
aftenen, og når du står op, så er folk der stadig. Og for mig var det første
gang, jeg fik lov til at tænke lange tanker – og der var også tid til at man
sagde højt, hvordan man havde det. Blandt mine venner derhjemme var det ikke på
samme måde okay at have følelser, der var lidt svære.”
Forandringen inde
i unge Sarah Grünewald kunne også ses på hendes udseende, husker hun.
”Det er på
Langeland som 15-årig at jeg endelig finder ud af, at jeg ikke behøver at være
så mørk. Mine mange piercinger blev lov til at være der lidt endnu, men jeg var lidt
goth-agtig, da jeg kom dertil og brugte meget eyeliner. Jeg havde også lige
været skaldet, men nu lod jeg mit hår gro ud og det hele blev mere mildt og
lidt hippieagtigt. Og hippe betød jo også kærlighed dengang, og at man blev
krammet.”
For Sarah
Grünewald understreger hendes oplevelser fra ungdommen, at hun vil gøre meget
for at undgå at komme derud igen.
”Man kan sige, at
nu sidder jeg og smiler den dag i dag, men jeg tror også, at det skyldes, at
jeg har besøgt det mørke, og også har måttet tage en beslutning om, at dér vil
jeg ikke hen igen. Men det har krævet arbejde, og det gør det stadig den dag i
dag.”
Har du brug for hjælp?
Har du vold tæt inde på livet, kan du søge hjælp - også anonymt - flere steder.
Kontakt fx Danners gratis rådgivning 'Sig det til nogen' eller Lev Uden Volds nationale hotline, hvor du kan ringe gratis og anonymt på 1888 døgnet rundt.