Sexisme: Endelig klar snak fra en ordentlig han
Foto: Alamy, Flemming Gernyx

Sexisme: Endelig siger en mand klart fra

En video af en kvinde, der ikke kan gå i fred på gaden, fik både vores klummeskribent og Dan Rachlin til at reagere.

KLUMME: I denne uge er en video blevet delt heftigt på sociale medier. Den viser en kvinde, som går rundt på gaden i New York i 10 timer, hvor hun udsættes for over 100 tilråb fra mænd. Normalt får den type hverdagssexisme, som jeg tidligere har skrevet om, ikke meget opmærksomhed i Danmark.

Vi lever på mange måder i et tid uden moralsk eller kulturelt lederskab. Vores politikere synes forhippede på at få husholdningsbudgettet til at stemme og derudover slavisk at følge folkestemningerne, så godt de kan måle sig til dem gennem Christiansborgs tykke mure. Vi, eller flertallet af os, har ikke længere religiøse autoriteter til at vejlede os, og der er heller ikke rigtigt længere nogen, der ser til kongehuset for moralsk lederskab.

Kampen om vores kultur er blevet anarkistisk og privat. Og når nogen en gang imellem stikker hovedet op for at sætte en retning for os alle sammen, så går det gerne vildt for sig på blandt andet de sociale medier. Ikke dårligt, bare vildt.

Et godt eksempel er dj, radio- og tv-vært Dan Rachlins opdatering på sin facebook-side i denne uge om verbale grovheder overfor kvinder i videoen fra New York. Han skriver:

"Det er aldrig i orden at komme med nedladende, sexrelaterede, grove kommentarer, bemærkninger eller tilråb til piger og kvinder, hvis de ikke specifikt har bedt om det. Vores drengerøvs-, kækheds-kultur, som er moderne blandt drenge og mænd i alle aldre, betyder ikke, at der er carte blanche til at være verbalt voldelig overfor kvinder. Heller ikke når man er i byen, til fest eller på gader og stræder."

Alt for sjældent at mænd taler mod sexisme
Opdateringen har fået en storm af likes og delinger. Det er alt for sjældent, at mænd bevæger sig ind på temaet sexisme, så jeg ringer Dan Rachlin op for at tale med ham om mandekultur og etikette.

- At reflekterende, moderne, oplyste mænd kan lave den kobling, at hvis en kvinde har jeans og en stram bluse på, så skal hun virkelig have nogle flabede bemærkninger, viser jo, at det virkelig er en kæmpe problemstilling, siger han.

Jeg er enig. Det første man spørger til, når en kvinde rapporterer, at hun har været udsat for noget ubehageligt, er normalt, hvordan hun selv så ud, hvad tøj hun havde på, og hvordan hun opførte sig. Der er et blindt øje på mandekulturen. Men hvad er den for en størrelse? Hvad er det for en kultur, den der drengerøvs-, kækheds-kultur, Dan taler om? Hvad består den egentlig af? Jeg har stillet mig selv det spørgsmål virkelig mange gange igennem tiden.

Mænd i 40'erne går for vidt
Dan Rachlin, som er en social fyr og stadig er ude og være dk næsten hver weekend svarer mig:

- Jeg har bemærket, at eksempelvis min egen generation af mænd, det vil sige dem på 45-50 år, for manges vedkommende har fundet eller tillagt sig en stil, hvor man optræder decideret grænseoverskridende og nærmest modbydeligt overfor kvinder. Og det kan jeg i hvert fald ikke stå model til. Man har sådan en eller anden misforståethed omkring, at det er sådan, man gør, når man er en del af mande- eller hiphopkulturen, eller når man måske gerne vil virke 10 eller 15 år yngre.

- Jeg har oplevet, at man føler, at man bare kan hælde skidtspande ud over kvinder. Og som jeg skriver i opdateringen, så har jeg flere gange reageret meget stærkt på det. Det er simpelthen så ubehageligt, og hvis jeg oplever det eller overhører det, så føler jeg mig tilnærmelsesvis lige så krænket som de kvinder, det går ud over. Heldigvis er langt de fleste moderne, danske kvinder jo i stand til at sige fra eller gå væk fra den slags konfrontationer, men stadigvæk er det jo sindssygt ubehageligt og grænseoverskridende.

Chikane og ikke komplimenter
Det er klar snak fra en ordentlig han i en kultur, hvor man ofte skal trækkes med folks be- eller fornægtelse af, at der overhovedet er et problem. Tale om sexisme eller chikane slås hen med, at det jo bare er et kompliment, og i situationen bliver kvinden som regel kaldt snerpet og uden humor, hvis hun siger fra.

Jeg spørger om det også gælder de unge mænd, og Dan fortæller, at han har to store sønner, som han er meget stolt af, og, at man skal passe på med at generalisere over en hel generation, og sige at de alle sammen "opfører sig som en L.O.C.-sang", som han formulerer det.

- Jeg tror da, at der er en stor del af de unge knægte i tyverne, som godt kan skelne imellem, hvordan L.O.C. opfører sig i en sang, og hvordan man opfører sig sammen med gutterne, og hvordan man så ter sig, når man er ude i bylivet. Men så er der også nogen, der overhovedet ikke har fundet den der balance, og som er socialt dysfunktionelle. Og det kan godt overraske mig, for de er jo en overskudsgeneration i den forstand, at de nok alle sammen har forældre, som har haft overskud til tage sig af dem. Altså vi taler om de der curling-generationer, der materielt og uddannelsesmæssigt har haft alle muligheder, og så er vi kommet i en situation, hvor nogen af dem er fuldstændigt dysfunktionelle i forholdet til det modsatte køn. Og det er jo et kæmpe svigt fra i hvert fald nogen af forældrenes side, siger han.

Jeg er ved at falde ned ad stolen over, hvad Dan Rachlin fortæller mig. Der er dælme langt mellem snapsene, når det gælder maskulint lederskab på dette område, og lige nu har jeg det som om, at jeg lige har bundet en halv flaske Aalborg Akvavit på tom mave.

Når kvinder snakker om sexiskme, så beklager vi os, eller det, der er værre. Når mænd træder ind på arenaen, så har deres ord meget mere vægt. Men der er bare meget få, der tør tale om det, og som tør have en aktiv, offentlig og progressiv holdning til de negative elementer i mandekulturen.

Hvorfor tør mænd ikke tale om sexisme?
Jeg spørger Dan Rachlin om, hvorfor der er så mange mænd, der er hæmmede, når det kommer til at snakke om sexisme og chikane?

- Det er fordi, at hvis man adresserer det, som jeg skriver i min statusopdatering, så vil det for nogen blive opfattet som om, at jeg er hellig, eller som om man ikke må flirte, eller som om der ikke må være nogen interaktion kønnene imellem, hvis man ikke kender hinanden i forvejen. Det bliver kostet over i en totalt sort/hvid diskussion, hvor man enten hører til ovre i Indre Mission, eller også er man sådan en hardcore hip-hopper, som klasker kvinderne i røven. Og jeg tror, det er vigtigt at forholde sig til, at der er liv og mennesker i det mellemrum, der findes mellem de to ekstremer, siger han.

Stuen er begyndt at rotere rundt om mit skrivebord, mens jeg spørger til de meget emotionelle reaktioner, der kommer fra nogle mænd på de sociale medier, når man poster noget, der har med emnet at gøre. Hvorfor er der nogen, der bliver så utroligt defensive?

- Det er fordi, de ikke kan nuancerne i denne her debat. Det er en basal evne, kunsten at give hinanden komplimenter. Og det er en vigtig pointe at forstå forskellen mellem et kompliment uden bagtanker, og så et kompliment, hvor man måske har nogle bagtanker, og så hen til på gadeplanet at smile frækt med øjnene, og måske fløjte og hvis man skal helt op i det høje gear at vende sig om og kigge efter en, og så at komme med en eller anden halvflad, seksuelt ladet bemærkning, siger Dan Rachlin.

Mænd med mindreværdskomplekser
Når en kvinde i stramme bukser og stram t-shirt igennem 10 timer får mere end 100 tilråb, må man være så empatisk som mand, at man forstår, at det opfattes som et verbalt overgreb, mener Dan Rachlin, som uddyber over for mig:

- Den slags er jo ikke en bemærkning til kvinden med den hensigt, at hun skal forstå, at hun ser dejlig ud. Det er et forsøg på at opveje de mindreværdskomplekser, som den givne mand selv går rundt med. Og det er et forsøg på at justere magtforholdet, så man kan nå frem til den gode gamle med, at kvinder skal tage sig ud og i øvrigt gøre sig i køkkenet, og den slags forestillinger skal vi jo desværre stadigvæk slås med i vores moderne samfund.

Oven på den tale, har jeg mest lyst til at sætte punktum for verdenshistorien og tage mig en lur i en solstribe. Men desværre er jeg kommet til at dele Dan Rachlins statusopdatering på min egen facebook-side, så historien fortsætter og kampen for almindelig ordentlighed udkæmpes i et friskt slag med nyt blod og ikke mindst nyt mod.


SE DEN OMTALTE VIDEO HER: Kvinde får over 100 tilråb på 10 timer

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du sexchikane

Anne Sofie Allarp, 41 år

Cand.jur. og bor i Madrid med sin spanske mand, fem-årige datter og to-årige søn.

Hun havde en international karriere som embedsmand bag sig, da hun i 2011 debuterede som forfatter med den politiske thriller "Falske Stemmer", der blev nomineret til Debutantprisen. I 2012 udkom den psykologiske gyser "Hændelsen".

Hun er lige nu aktuel med "Den skandinaviske drøm", som er en politisk udgivelse om tidens store spørgsmål.

Når Anne Sofie Allarp ikke skriver bøger, bidrager hun til forskellige skrevne og elektroniske medier om indenlandske og udenlandske samfundsforhold. Hun er desuden forfatter til børnebogsserien om Magda og hendes usynlige ven, der bl.a. udgives i samarbejde med DR-Ramasjang.

Anne Sofie Allarp er fast klummeskribent på ALTfordamerne.dk. Klummerne er alene udtryk for skribentens egne holdninger
Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund og Kultur