Søren McGuire klumme
SPONSORERET indhold

Klumme: Er den gode service afgået ved døden?

Er den gode service afgået ved døden eller bare røget ned i generationskløften?

Af: Søren McGuire Foto: Peter Nørby
07. aug. 2022 | Livsstil | ALT for damerne

Øøøøhaaaaltsåååå, det ved jeg ikke lige, hvordan man gør, men jeg kan da godt prøve at hente en kollega, hvis du gerne vil, spørger hun på en så ugidelig facon, at jeg frygter, at sløvsindet snart sætter alle hendes vitale organer ud af funktion lige her midt i det fornemme københavnske stormagasin.

Jeg skal egentlig bare returnere en gave, hvilket dog alligevel synes at være en uoverskuelig opgave for den unge ekspedient. Med en irritation, der ikke lader selv den mest dovne og surmulende teenager meget tilovers, trisser hun langsommeligt ud på jagt efter assistance, hvorefter hun et kvarter (!) senere vender tilbage med en mindst lige så tvær kollega på slæb.

LÆS OGSÅ: Søren er træt af opblæst karriereræs: "Det er i virkeligheden bare Tinder for blærerøve"

Hende her synes dog i det mindste at have gennemført et begynderkursus i returvarer og kan derfor instruere sin kollega i rækkefølgen på de 89 forskellige knapper, hun skal trykke på, så ”han kan få sine penge”, som hun siger, mens hun kigger lidt surt til mig. Ikke nogen beklagelse over besvær eller ventetid, mest bare en attitude, der i bedste fald signalerer, at det kunne være ret fedt, hvis jeg eventuelt gad handle et andet sted næste gang.

Den var sgu ikke gået hos René fra A-Z i Hjørring, min første rigtige chef, der som en detailhandel-Emma Gad styrede sin afdeling efter et stramt og ufravigeligt sæt regler om god kundeservice. Stryg skjorten, bind slipset, mød til tiden, tal aldrig med andre end kunden, når du ekspederer, gør det med et smil, og lad for helvede være med bare at stå og drive den af i arbejdstiden sammen med alle bøllerne i jobtræning nede fra Hus & Have.

16 år gammel og med bumser i hele bærret lærte jeg således fra min plads bag disken i parfumeafdelingen at betjene og rådgive kunder med samme høflighed, som var jeg en velafrettet britisk butler fra Downton Abbey.

”Fremragende valg, frue, min egen mor bruger selv netop dén creme”, ”En ny parfume, siger De? Må jeg anbefale Dem Elisabeth Ardens velduftende Red Door?”, og så videre. René, den snedige skiderik, kunne sågar finde på at sende spioner forklædt som besværlige kunder ind for at teste betjeningen, med Hjørrings bedste kundeservice – og nok også mest nervøse ansatte – til følge. Tro det eller ej, selv flaskedrengene skulle smile pænt dengang.

LÆS OGSÅ: ”Den voksne mand har glemt, hvordan han opfører sig som en voksen mand, når han er i byen”

Men så gik det den gale vej. Den gode service som en selvfølge afgik ved døden, vi fik internetshopping, fuldautomatiske flaskeautomater, scan-selv-kasser og alt for travlt til at gå op i, om den søvnige teenager bag kassen nu også huskede at ønske os fortsat god aften eller ej. Måske begyndte vi selv at vrisse lidt af ekspedienterne, vi lever jo trods alt i egoismens tidsalder, og oven i det hele blev vi curlingforældre, der holdt op med at forvente, at vores egne børn gad begive sig ud på arbejdsmarkedet.

I dag er der færre unge end nogensinde, der har fritidsjobs, og selvom jeg så absolut kan se fidusen i at dovne den for forældrenes penge, betyder det også, at cheferne ikke længere kan vælge og vrage blandt de mest høflige og servicemindede kandidater i bunken af ansøgere.

Ergo den sure unge dame i stormagasinet Nå, men man kommer jo hurtigt til at lyde som en gammel idiot, når man skælder ud over nutidens unge. Desuden er de faktisk begyndt at hilse pænt og sige farvel nede bag kassen i min lokale REMA. René har åbenbart ikke råbt helt forgæves.

Anbefalet til dig