Topschefen har taget en timeout
Foto: Peter Nørby.

Birthe Madsen

Topchefen: Min sekretær måtte huske mig på, at jeg skulle hente min søn

Birthe Madsen har sagt sit job som administrerende direktør for Star Tour op. En beslutning, der har rumsteret længe, men som hun først nu har været i stand til at tage. Hun ved ikke, hvad hun skal. Kun at hun skal bruge mere tid med sin 10-årige søn.

Jeg har haft to tilværelser. Jobbet, som fyldte 90 procent, og så var der lige min søn.

Sætningen hænger lidt i luften, og Birthe Madsen kigger mig lige i øjnene. Hun ved godt, at det er en provokerende udtalelse. Men det er sådan, hendes liv som administrerende direktør for Star Tour Danmark og direktør for den nordiske moderkoncern TUI Nordic har set ud igennem de sidste mange år. Og hun fortryder det ikke. Nu er det dog slut. Birthe Madsen har sagt op. Uden at have nogen som helst ide om, hvad hun så skal lave. Hun vil bare have mere tid med sin 10-årige søn, Magnus. Meget mere tid.

På trods af, at Birthe Madsen siden 1998 har været en af dansk erhvervslivs højest placerede kvinder, er det de færreste, der rigtig ved, hvem hun er. Hun har nemlig altid holdt sig i baggrunden og har ladet den langt mere kendte Stig Elling stille op i medierne, når der skulle kommenteres på rejsebranchen. Det har hun haft det strålende med, for det har aldrig været prestigen ved jobbet eller direktørtitlen, der har drevet hende til en arbejdsuge med ekstremt mange arbejdstimer og masser af rejsedage.

– Jeg har aldrig rigtig været en karriererytter på den måde. Jeg er ligeglad med titlen. Det, der har drevet mig i alle årene, har været at være med til at forandre ting. Drive ting. Forbedre ting. At få folk presset til deres yderste arbejdsevne – på den gode måde. Det har givet mig energi, og det bliver jeg nødt til at finde et andet sted, nu hvor jeg har sagt mit job op. Men først skal jeg have en timeout. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal tage mig tid til at tænke over, hvad jeg nu skal.

Siden det blev offentliggjort, at Birthe havde sagt op, har familie og venner sagt tillykke og givet udtryk for, at det var på tide. Både for Magnus' skyld og for hendes egen. Men det er også strømmet ind med positive tilkendegivelser, mails og beskeder på LinkedIn og Facebook fra mennesker, hun slet ikke kender – både mænd og kvinder. Det har overrasket hende.

– Jeg tror, at jeg et eller andet sted rammer noget, som både mænd og kvinder åbenbart går med i maven. Der har uden undtagelse været respekt for, at jeg tør tage sådan en beslutning. Og jeg har da tænkt lidt for mig selv: Er det, fordi I alle sammen har lyst til at gøre det samme, men ingen tør gøre det? Det har i hvert fald virkelig sat gang i et eller andet.

Jeg skal bare liiige...
Birthe har været alene med Magnus, siden han var tre år, og hun blev skilt fra hans far. Igennem alle årene har hun arbejdet i højeste gear – dag og nat og med 80 rejsedage om året – så hvad var det, der pludselig gjorde, at hun trak stikket?

– Indtil julen 2013 havde det bare været sådan en flygtig tanke hos mig engang imellem, men pludselig blev det meget konkret og noget, jeg begyndte at tænke rigtigt over. Jeg begyndte for alvor at mærke den der store knude i maven, når jeg igen skulle ud at rejse eller ikke havde så meget tid med Magnus. Han er 10 år nu, og han er i stigende grad begyndt at sætte ord på de afsavn, han føler. Når jeg igen hentede ham ét minut i fem, og min telefon ringede, så var han begyndt at sige, "ih mor, du snakker altid i telefon." Og derhjemme: "Ih mor, skal du nu sidde foran computeren IGEN?" Og jeg kunne jeg høre mig selv sige den sætning, som jeg nu næsten kan få mareridt over: "Ja, ja, jeg skal bare liiige...! Jeg skal bare lige snakke med ham her, så kan vi lege. Jeg skal bare lige sende den her mail, så laver jeg aftensmad." Og det gik op for mig, at det har Magnus hørt på i 10 år. Pludselig voksede det bare hos mig.

Havde det slet ikke for alvor rumsteret hos dig tidligere?

– Jeg havde ikke givet mig selv lov til at tænke det til ende. Jeg skubbede tankerne til side, det er jeg nemlig god til at gøre med ting, jeg ikke ønsker at beskæftige mig med. I dag kan jeg se, at det har været en forsvarsmekanisme, at jeg ikke har givet mig selv lov til at tænke over, at det ikke kunne gå i længden.

Men Magnus har jo kunnet tale i mange år, og du har sagt det samme i mange år – hvad var den udløsende faktor for din beslutning?

– Der var episoder i skolen og SFO'en, hvor han var rigtig ked af det. Det havde han sådan set været før, men jeg syntes, at det var eskaleret. Han kunne være virkelig mut og ked af det, når jeg skulle rejse. De begyndte at ringe fra skolen og fritidsordningen, fordi han græd, og når de spurgte ham hvorfor, så svarede han, at det var, fordi jeg var ude at rejse. Og pludselig havde jeg det bare sådan: Det skal sgu være løgn! Han er glad for at være hos sin far – det er slet ikke det – men mit fravær begyndte åbenbart at fylde mere for ham.

– Magnus har altid været den sidste, der blev hentet. I vuggestuen, børnehaven, SFO'en. Altid. Men jeg har også altid tænkt, at det havde han vænnet sig til, sådan var hans liv jo. Fra otte til fem hver dag. Siden han var 11 måneder gammel. Og når folk skulle prøve at trøste mig, sagde de også – "jamen, han har jo ikke kendt andet." Nå, tænker man, så går det nok. Jeg har altid haft det sådan, at jeg bliver meget optaget af det, jeg laver, og derfor har jeg haft en aftale med min assistent om, at hun simpelthen henter mig ud af et mødelokale, når klokken er kvart over fire. Ellers glemmer jeg, at jeg skal gå, fordi det er spændende og vigtigt og alt muligt. "Birthe, klokken er kvart over fire" – GUD, og så ræser jeg derudaf. Så er der kø på motorvejen, og så bliver den ti minutter over fem, før jeg når frem. Så nej, det går ikke mere, det er jo skide synd for Magnus, hvorfor skal det lige være ham, der altid bliver hentet sidst?

En fantastisk mor
På trods af, at Birthe selv beskriver en hverdag, hvor jobbet har fyldt det meste, er hun ikke i tvivl om svaret, da jeg spørger hende, hvordan hun vil beskrive sig selv som mor.

– Jamen, jeg synes jo, at jeg er en fantastisk mor! Hun slår en høj latter op.

– Nej, det synes jeg sgu. Det er også det, familien, vennerne og min eksmand siger. Jeg ofrer ALT for Magnus. På godt og ondt vil nogen måske sige. Jeg prøver virkelig at hive det der overskud op af hatten, som man måske ikke har, fordi jobbet fylder 24/7, men jeg har af natur heldigvis meget energi og skal ikke sove ret meget. Jeg synes, at jeg har været en god mor, fordi jeg har været der, når jeg skulle være der. Trods alt. Lavet ting med Magnus, selvom jeg simpelthen var så træt og havde 30.000 strategier og planer i hovedet. Vi har taget i skoven, på cykeltur, i biografen, og jeg har prøvet at holde fast i det med først at sætte mig hen og arbejde efter hans sengetid. Det har selvfølgelig ikke altid kunnet lade sig gøre, men jeg ser ikke tilbage på det, som om det har været totalt forfærdeligt.

LÆS OGSÅ: Hella Joof: "Perfekt har aldrig gjort nogen lykkelig"

– Jeg har også fået mange kommentarer fra kammeraters forældre om, at de simpelthen ikke forstår, hvordan jeg har overskud til lige at holde Halloween for en masse drenge eller game-night, hvor de er oppe hele natten. Men det gør jeg, og jeg står også gerne op klokken tre om natten og bager kage, hvis Magnus skal have kage med i skole. Det har da nok været en form for kompensation, men det er også, fordi jeg tænker, at han ikke skal lide under, at jeg ikke kan være med til et julearrangement, fordi jeg er i Stockholm. Hvis jeg ikke kan være der, skal han i hvert fald have kage med.

– Netop de mange rejsedage er også en af grundene til, at jeg nu har sagt op. Jeg har altid rejst meget i forbindelse med det nordiske, men jeg var også begyndt at blive involveret i en masse europæiske ting og kunne se, at der ville blive endnu flere møder alle mulige steder i verden, og det hænger simpelthen ikke sammen. Eller, det gjorde det vel, hvis jeg ville, men det vil jeg så ikke byde Magnus.

Ingen Birthe-tid i kalenderen
Birthes veninder har gennem årene sagt til hende, at hun skulle geare ned. Stoppe. Men det er prellet af. Magnus har kunnet være hos sin far, eller også har mormor passet ham, når Birthe har været ude at rejse. Hun har aldrig overvejet en au pair eller anden fremmed pasning.

– Jeg har kysset Magnus farvel og har tænkt, uh, nu ser jeg ham ikke i tre dage, men mormor er her, og det er også fint. Og i det øjeblik, jeg sidder i flyet med min iPad, er jeg 120 procent fokuseret på det, jeg skal, og tænker ikke på det derhjemme. Jeg har også haft det sådan, at jeg helst ikke ville ringe til Magnus om aftenen fra et eller andet hotelværelse. Jeg havde bildt mig ind, at det var for hans skyld. For at han ikke skulle blive ked af det, når han hørte min stemme. Jeg tænkte, at det var bedre, at han ikke blev mindet om, at jeg ikke var der. Men det har jo også været for min egen skyld. For at beskytte mig selv, hvis jeg skal være helt ærlig.

Hvornår har du haft tid til at se venner og veninder?

– Der har ikke været noget Birthe-tid i min kalender i 10 år, og det er det, mine veninder har reageret på. De har sagt, at jeg skulle have tid til mig selv, til sport eller til at gå ud og spise med dem. Mit standardsvar har været, at "ja, ja, det skal jeg snart have lavet om på", men jeg har ikke gjort noget ved det før nu.

Hvordan er det ikke at have et socialt liv?

– Tja, det har ikke generet mig. Jeg har ikke følt, at det har været et afsavn. Da jeg sagde op, fik jeg også mange kommentarer om, at nu ville jeg da få tid til at gå ud og finde en mand. Og det er bare så langt fra min verden, det er det sidste, jeg tænker på! Jeg prioriterer min tid sammen med Magnus, når han er hos mig.

Er der gamle interesser, der nu skal genoptages?

– Gud, det har jeg slet ikke tænkt over!

Hun holder en pause.

– Det kan være, at jeg skal tænke lidt over det. Jeg burde jo begynde at være lidt aktiv fysisk. Det var jeg, før jeg fik Magnus.

Men det er ikke noget, du sådan har gået og glædet dig til?

– Nej. Det er ikke sådan: Nu skal jeg være maratonløber! Men kan du ikke bare skrive det? Det lyder meget godt, ha, ha.

Vil ikke fortryde
Der bliver talt så meget om, at der ikke er nok kvinder på topposterne i dansk erhvervsliv. Nu er der en mindre. Og det synes Birthe egentlig er lidt ærgerligt.

– Jeg håber heller ikke, at en masse andre kvinder gør det samme, for det er jo skidt for dansk erhvervsliv. Jeg håber absolut heller ikke, at de unge piger, som gerne vil karrieren, vælger det fra på forhånd. Man kan da i hvert fald prøve, og så kan man jo vælge det fra igen, hvis det er. Heldigvis løser mange det jo med manden, netværket og svigerforældrene – men jeg har ikke nogen løsning på, hvordan pokker man indretter samfundet, så det kan lade sig gøre, uden at børnene på en eller anden måde lider afsavn. Det er klart, at det sætter tingene på spidsen, hvis man er alene med et barn. Er der to forældre, går det sikkert bedre, trods alt. Det ER muligt at være topleder med børn, men man må være indstillet på, at man ikke kan være det hele hundrede procent. Man kan planlægge sig ud af meget, men du skal ikke bilde mig ind, at man kan have det nærvær, man som forældre gerne vil have med sine børn, hvis man samtidig giver sig selv 24/7 på arbejdet. Og du kan ikke outsource mentalt nærvær.

Da Birthe fortalte Magnus, at hun havde sagt op, blev han lidt betuttet.

– Hans første kommentar var, at det var godt for katten – Pjevsen – for så skulle den ikke være så meget alene hjemme. Han mente jo sig selv, men brugte katten, som han er meget glad for. Han sagde også, at det var godt, at jeg ikke skulle arbejde for Star Tour mere, for så ville jeg ikke være så stresset og behøvede ikke at ryge mere. Så jeg skal holde op med at ryge – det har jeg lovet ham.

Føler du, at du indtil nu er gået glip af tid med din søn?

– Ja, det føler jeg.

Hvordan er det at indse?

– Det er der ikke noget at gøre ved. Det er jeg bare nødt til at sige. Og det hjælper mig lidt, at jeg synes, at jeg har været der 120 procent, når jeg har været der.

Hvis du kigger tilbage på dit liv nu, er der så noget, du gerne ville have gjort anderledes?

– Den er svær, ikke... Hun holder en lang pause.

– Jeg må nok egentlig sige nej. For jeg har fandeme haft det fedeste job og en dejlig dreng. Jeg har også lovet mig selv, at jeg ikke vil fortryde, at jeg ikke sagde op for tre eller fem år siden. Nej, det er okay, at det har været, som det har været. Jeg fortryder det ikke. Jeg har oplevet så meget og nået så meget. Og det er jeg stolt af. Nu har jeg valgt at sige, at der skal ske noget andet, og frem for alt skal jeg være sammen med Magnus på et andet plan. Jeg skal bruge en masse tid på lektier med ham, han bliver SÅ dygtig. Før har jeg ikke orket at tage kampene med ham, så det kan godt være, at han kommer til at opleve mig som meget mere skrap.

I 2009 sagde du i et interview, at du havde svært ved at se, hvem du ville være, hvis du ikke var Star Tour – hvad tænker du om det i dag?

– Jeg tænker det samme. Jeg aner det simpelthen ikke! Og det er jo lidt skræmmende, om jeg vil kunne finde en ny identitet. Star Tour har fyldt alt på godt og ondt, mest godt selvfølgelig, og jeg tror, der går rigtig lang tid, inden jeg kan slippe det mentalt. Jeg kommer til at følge med i, hvad de laver, og jeg kommer til at sidde og sige, "nej, nej, nej – hvad er nu det?" Og jeg skal sikkert også tage mig selv i ikke at ringe. Men for min egen skyld håber jeg, at jeg kan slippe det hurtigt. Jeg glæder mig faktisk også til ikke at skulle bekymre mig om, at åh nej, nu er det maj og de lover 30 grader. Krise! Jeg glæder mig til at kunne glæde mig over, at det er dejligt vejr herhjemme. Det har jeg ikke kunnet i 28 år – jeg har været møgsur hele sommeren, hvis det har været varmt. Og hvem ved, måske vil jeg fremover endda overveje at holde sommerferie i Danmark!

LÆS OGSÅ: Ceceilie Stenspil: "Man kan møde den eneste ene flere gange i sit liv"

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Job