"Mine børn var ikke nogen ups’ere, og jeg har aldrig tænkt, at de skulle være en begrænsning"

Men der findes masser af gode eksempler på, at det giver mening at blive ung mor, og ifølge eksperter behøver det på ingen måde at være et problem. En af de gode eksempler er Louise Dorph-Petersen, der hoppede glad og helt med vilje ud i moderskabet som 18-årig.

Kunstnerbarnet Louise var kun 17 år, da hun mødte Peter – den lidt flotte fyr og fotograf, der skulle fotografere hende til et ungdomsblad, hvor hun havde vundet en konkurrence om en videoafspiller. Hun var lige flyttet hjemmefra fra Jylland til København, hvor hun håbede at komme ind på Kunstakademiet. En ung drømmer, der brugte sine dage med at tegne på Glyptoteket og at synge opera.

LÆS OGSÅ: "Når man danner familie som to kvinder bliver det meget tydeligt, at familie er noget man opfinder" 

– Peter var så sød og spændende, og vi blev meget hurtigt meget forelskede. Så jeg flyttede fra min gudmor, som jeg havde boet hos i Farum, ind til Peter på Østerbro, hvor han havde en stor lejlighed. Det var ham, jeg ville giftes med og have børn med, det vidste jeg.

På en kærlighedsferie til Spanien blev den nu 18-årige Louise gravid – helt efter planen.

– Jeg var så lykkelig og ringede til min mor med det samme. Hun var 44 på det tidspunkt og blev helt stille, inden hun sagde "det må jeg lige tænke over." Det blev jeg vildt ked af, for tanken om, at det skulle være et problem, havde slet ikke strejfet mig. Så ringede hun kort efter og sagde "hvor er det dejligt for dig." Peters forældre var også meget glade på vores vegne, og vi var i det hele taget meget lykkelige. Men der var også nogle, som havde behov for at sige, at det med at få børn var, fordi jeg ikke ville tage ansvar for mit liv. Det gik mig på, og jeg tænkte meget over det, husker Louise.



Ensomhed mærkede hun ikke noget til, for der skete altid noget i den store lejlighed på Østerbro, og hun blev sluset ind i Peters lidt ældre vennekreds, hvor det at få børn ikke var så ualmindeligt.

Hvordan håndterede du din nye rolle som mor?
– Jeg følte, at jeg var helt usårlig, og havde en fuldstændig ubekymret graviditet. Peter havde sit fotostudie derhjemme, og vi hyggede os en masse. Peters og mit kærlighedsliv var mit panser. Jeg vidste ikke særlig meget, og alting foregik meget instinktivt – også da Signe blev født. Jeg lå med hende i sengen, byggede rede og havde slet ikke behov for at suse rundt og vise hende frem. Jeg kan huske, der kom en jordemor på hospitalet, da jeg havde født, og tilbød krisehjælp fra Mødrehjælpen. Jeg tænkte bare "krise hvad for noget?"

Louise stod hvid brud til et kirkebryllup som 20-årig og blev mor igen som 21-årig – også helt efter planen. Hun og pigerne var med på fotoopgaver, og familien var en lille sluttet samhørighed, der tøffede rundt i Europa i deres autocamper. Louise malede og tegnede stadig derhjemme, mens drømmen om Kunstakademiet blev lagt på hylden. I stedet begyndte hun at arbejde sig ind i Peters mere kommercielle reklame- og modeverden.

Hvad med dine egne ambitioner og drømme?
– Mine børn var ikke nogen ups'ere, og jeg har aldrig tænkt, at de skulle være en begrænsning. Jeg har aldrig prøvet at være voksen uden børn, så jeg kender ikke til et andet liv og føler ikke, jeg er gået glip af noget. Det var først, da min anden datter Laura var omkring to år, at jeg begyndte at tænke lidt på mig selv igen. Der var jeg 23 år og ville i gang med en uddannelse, og det var der jo ikke noget unormalt i. I dag er det nærmest taberagtigt at få børn som ung, men jeg var bestemt ikke nogen taber – jeg var et energibundt, der kunne lide at få børn.

LÆS OGSÅ: "I dag er jeg rigtig glad for, at jeg ikke sagde: "Du kan bare skride kælling"

Da Louise var 27 år, gik hun og pigernes far fra hinanden – i al venskabelighed – og Louise arbejdede sig videre frem i medieverdenen og landede i chefredaktørstolen på et af landets største boligblade, Bolig Magasinet. Som 32-årig blev hun mor igen med sin nye mand.

Hvordan var det at blive mor i den mere "almindelige" alder?
– Jeg følte mig mere som en "rigtig" mor i omverdenens øjne, men der var jeg mere i krise selv. Jeg følte mig revet midt over, fordi jeg var nødt til at forlade min karriere. Jeg var stresset over at gå glip af noget på arbejdet og følte det som et tog, der bare blæste forbi mig. Mit ældre morliv var også mere velovervejet og organiseret, hvor mit yngre var mere spontant og instinktivt. Pigerne kunne da nok også have ønsket sig, at vi var lidt mere som de andre ældre forældre i klassen og havde mere styr på det med idrætstøjet, da de var små.

Hvad har det betydet for dig, at du blev en ung mor?
– Det var på en måde mit soldaterliv – jeg er blevet et stærkere menneske af det.
Jeg følte mig også altid stærkere og mere udholdende end mine jævnaldrende, da jeg var yngre. Jeg blev vækket hver nat af små børn, og når de peb over et eller andet, kunne jeg ikke rigtig tage det seriøst. Jeg føler, at det at være mor bare har været en del af mit dna, og så har jeg en drivkraft, der hele tiden har skubbet mig videre. Den har jeg nok med fra min egen mor, der selv fik børn tidligt, og som var en rigtig Pippi-mor, der klarede det hele uanset hvad. Med den rigtige opbakning kan man klare alt, det er jeg vokset op med, og det giver jeg videre til mine egne børn.

LÆS OGSÅ: "Hvis det her er noget, jeg dør af, så må jeg sige, at jeg har brugt tiden godt"

LÆS OGSÅ: Susanne mistede begge sine brødre - så mødte hun sin ukendte bror

LÆS OGSÅ:  Lizettes søn fik kræft som 1-årig: "Jeg ville bare skilles, når det var slut"