Behandlinger til børn
SPONSORERET indhold

Alternativ behandling til dit barn? Her er, hvad du skal vide

Hvem kan du opsøge, hvis din nyfødte græder nonstop, dit vuggestuebarn konstant tager sig til ørene – eller dit skolebarn har svært ved at sidde stille på stolen? Først og fremmest skal du naturligvis opsøge egen læge, men derfor kan du jo godt kigge lidt på andre alternativer. Vi guider dig igennem junglen, så du kan blive klogere på de forskellige behandlingsformer.

Af: Katrine Memborg Foto: Getty Images
10. nov. 2020 | Børn | Vores Børn

Osteopati

Hvad

Osteopati er en manuel behandlingsform, hvor osteopaten bruger sine hænder som behandlingsværktøj for led, muskler, bindevæv og nerver. Filosofien er, at når kroppen er i balance, så vil kroppens egen selvhelbredelsesmekanisme træde i kraft. Det kan godt lidt lyde som en omgang hokuspokus, men osteopati bygger på helt almindelige sundhedsvidenskabelige fag som anatomi, fysiologi og neurologi. Alle de ting, man også læser, når man skal være fysioterapeut, læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske. Alle kroppens strukturer påvirker hinanden og er afhængig af hinanden.

Hvordan

Med afsæt i en samtale om barnets historik undersøger osteopaten barnet for at finde frem til den mest optimale behandling, men også for at sikre sig, at der ikke er et eller andet sygdomsmæssigt, som hellere skal videre til en læge. Alt er blidt og blødt og legende.

Hvorfor

Hos de helt små, der har været udsat for en hård omgang under fødslen, kan barnet være trykket i krop eller hoved, så der opstår skævheder, nedsat bevægelighed og generelle ubalancer. Symptomer kan være kolik, gråd, utilfredshed, manglende bevægelighed, skæve hoveder, og at den lille baby har en favorit-position. Mange småbørn har også fordøjelsesproblematikker og afføring med luft i maven og refluks. Hvis en baby er taget med sugekop eller ved et akut kejsersnit, er der ofte tale om et stresset barn, hvor barnets og forældrenes nervesystem kører på fuld blus. Forældre og børn har emotionel fællesøkonomi, så lille Karl kan mærke, hvis forældrene er usikre eller stressede. Hos større børn drejer det sig ofte om låsninger og spændinger, der bliver kompenseret for. Måske har lille Karl været skæv som en banan, siden han var spæd og har nu motoriske udfordringer.

Udfordringer

Baby:

  • Meget grædende børn/kolik
  • Bevægenedsættelse i nakke eller krop
  • Skæv hovedstilling, asymmetri i hovedfacon og/eller ansigt
  • Gylpe- og savleproblematikker
  • Søvnproblemer
  • Sen motorisk udvikling
  • Fordøjelses- og afføringsproblematikker
  • Mistrivsel
  • Ammeproblemer
  • Spændinger før og efter klip af stramt tunge- og/eller læbebånd  

Børn:

  • Smerter i bevægeapparatet
  • Hovedpine og iPad-nakke
  • Fordøjelsesproblematikker
  • Svækket immunforsvar
  • Fin- og grovmotoriske udfordringer
  • Uro, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær
  • Sprogproblemer
  • Søvnbesvær
  • Særligt sensitive børn

Kilde: Børneosteopat, naturmediciner og fysioterapeut Didde Thorsted. Se mere på qklinik.dk

Læs også: Sygt barn: De 12 uundgåelige sygdomme

Kiroprakti

Hvad

En kiropraktor er specialist i at undersøge bevægelighed og funktionsevne i rygsøjlen – altså hele midt ryg og lænd, men også nakke og bækken og alle de andre led i kroppen som håndled, knæ og ankler.

Hvordan

Kiropraktoren undersøger barnets nervesystem, motorik og reflekser. Børn behandles med en blidere teknik end voksne. Fingerspidserne gør arbejdet, og derfor er det en mild behandling, hvor babyen får et let tryk. Børn responderer hurtigt, og nogle gange kræver det én, max fem behandlinger, og så kan babyen løfte hovedet og ligge på maven.

Hvorfor

Måske har du en nyfødt, der foretrækker at ligge med hovedet mest til én side. Kraniet kan være skævt, baghovedet fladt, og babyen kan være påvirket af det og græde en del. Det kan være svært for forældre at finde en årsag til gråden, men den kan hænge sammen med, at babyen har smerter. Urolige børn eller utilfredse børn, der sover dårligt i løbet af dagen, kan også have gavn af kiropraktik, for der kan være noget i kroppen, der ikke er, som det skal være. Måske har barnet ondt i maven, er spændt som en flitsbue, skriger og er utrøstelig? Større børn har måske låsninger i kroppen, der har forplantet sig fra tidligere fald og slag eller måske fordi de sidder mere ved computere både derhjemme og i skolen, og det kan give hovedpine og hold i nakken.

Udfordringer

  • Spædbørn med koliksymptomer eller problemer med maven, eksempelvis forstoppelse 
  • Spædbørn med nedsat bevægelighed i nakken eller skævheder i ryggen 
  • Fladt kranie i den ene side 
  • Skolebørn med smerter i ryg, lænd eller nakke 
  • Skolebørn med skævheder i ryggen 
  • Børn med spændingshovedpine 

Kilde: Kiropraktor Ulla Kjær Knudsen, Se mere på kiropraktorulla.dk eller kiropraxis.dk 

Kraniosakral terapi

Hvad

En kraniosakral-terapeut arbejder manuelt med blide teknikker og ‘lytter’ med hænderne på bestemte punkter på kranie og krop. Knogler korrigerer derved sig selv, når hænderne holder og støtter, eller får knoglerne til at mobilisere sig blidt.  

Hvorfor

Fordi fødselsskader og andre forhold efter fødslen kan præge en baby og et barns helbred. Fødselsskader kan for eksempel være, hvis skelettet bliver skævt under fødslen, eller kraniet på barnet er blevet meget klemt og spændt, med eventuelt skævt kranie eller kolik til følge. Det kan også gavne mødre, der har været igennem en kompliceret fødsel med for eksempel sugekop, et kejsersnit, en lang eller hurtig fødsel – eller hvis babyen har ligget skævt eller uhensigtsmæssigt i maven.

Hvordan

En behandling varer 20-30 minutter, for herefter er barnet typisk fyldt op, bliver sulten eller gider ganske enkelt ikke længere. Alt afhængig af omfanget, skal man typisk regne med en-tre behandlinger. Det foregår på barnets præmisser, også hvis barnet kravler rundt eller ikke gider at ligge ned. Måske får I øvelser med hjem, som I kan lave med jeres baby, for eksempel øvelser, der kan hjælpe med at strække babyens krop.

Udfordringer

  • Fra 0-6 mdr.: Kraniet eller hele kroppen kan være blevet trykket under fødslen, så for eksempel enkelte knogler overlapper i kraniet. Kroppen kan være skæv og have en asymmetri. Måske vil barnet hellere dreje hovedet til den ene side end den anden. Babyer kan også få fladt eller skævt baghovedet, når de sover.
  • 6 mdr.–4 år: I denne alder kan allergier begynde at opstå, sproglige problemer, motoriske udfordringer og svær balance. Måske er barnet særligt klodset eller har svært ved at kravle eller gå. Der er også mange ørebørn i denne periode.
  • 5-7 år: Barnet er nu på vej i skole, og her kan alt det nye forårsage sengevædning og hovedpine. Mange børn har også en dårlig holdning på grund af iPads, for man sidder meget med hovedet nedad, og det kan give låsninger og smerter i nakken og hele vejen ned i rygsøjlen. 

Kilder: David Carlsen og Simona Petersen er uddannet kraniosakral-terapeuter. Se mere på kranio-sakral-massage.dk 

Psykomotorisk terapi

Hvad

Blid og manuel behandlingsform, der foregår med en blanding af leg på gulvet med og uden redskaber som gynger og madrasser i en stor sal, kombineret med en manuel behandling for eksempel på en briks med et tæppe over sig. Der er altid elementer af både noget vildt og noget roligt. Nogle børn skal hjælpes til mere ro via stille aktiviteter – og omvendt. Børnene træner sig ud af problematikkerne, så forældrene bliver også klædt på til at lave øvelser med barnet derhjemme.

Hvorfor

Fordi der er en sammenhæng mellem det kropslige, det sociale og psykiske reaktioner. Det kan godt være, man umiddelbart tænker, at der er tale om et konkret motorisk problem, hvis barnet har svært ved at løbe stærkt, men der kan være meget andet, der spiller ind. Der er en stærk sammenhæng mellem børnenes sanser, motorik og muligheden for at udvikle færdigheder senere samt deres koncentrationsevne. For eksempel kan en låst nakke hos det lille barn hæmme den ideelle udvikling hos barnet. Måske bliver barnet senere hen meget urolig – eller trækker sig fra vilde aktiviteter af den grund.

Udfordringer

Baby:

  • Favoritside, ser mest til den ene side
  • Har asymmetriske deller på ryg, baller eller ben
  • Foretrækker det ene bryst frem for det andet ved amning
  • Vil ikke ligge på maven eller kan ikke løfte hovedet i maveliggende stilling
  • Spiser små måltider og sover korte lure 
  • Ligger i flitsbue eller græder/viser ubehag, når numsen løftes op og ryggen krummes
  • Ikke kan sidde i vikle/bæresele
  • Er født med hjælp fra kop, tang, vestimulerende drop eller er født ekstremt hurtigt 

Større børn:

  • Hypermobilitet
  • Forsinket motorisk udvikling
  • Balanceproblemer og svage faldreflekser
  • Udfordringer med koordinering
  • Svimmelhed og køresyge
  • Hypersensitivitet og tendens til at trække sig
  • Hyperaktiv, opfarende og impulsstyret adfærd
  • Kræsenhed, selektiv med mad og konsistenser
  • Reagerer på berøring eller berøring af forskellige materialer
  • Motorisk uro og manglende koncentration
  • Problemer med at finde ro, falde i søvn og sove igennem
  • Modvilje over for krav om selvstændighed og selvhjulpenhed
  • Usikkerhed og selvværdsproblemer

Kilde: Mine Camilla Olsen, psykomotorisk terapeut. Se mere på mineco.dk 

Læs også: Klumme: Kære nybagte mor med skyldfølelse

Zoneterapi

Hvad

Zoneterapi er en blid, nænsom og naturlig behandlingsform og kan give de fleste babyer og børn gode og effektive resultater. Kroppen er fordelt i forskellige zoner nede i fødderne, og babyzoneterapi kan hjælpe på rigtig mange forskellige gener. Hvis en baby eksempelvis har ondt i maven, er det sjældent kun fordøjelsessystemet, den er gal med. Som regel er deres nerve- og hormonsystem også oppe at køre, og på den måde er det smart at kunne få fat i det hele på en gang.

Hvordan

Zoneterapi er en holistisk behandlingsform, som tager udgangspunkt i at skabe balance i hele kroppen – ikke kun symptombehandle. Via blide tryk på bestemte zoner i fødderne, dæmmer zoneterapeuten op for de zoner, der forbinder kroppens energibaner. Et forløb på tre-fire behandlinger er nok til gængse udfordringer som spændinger, forkølelse og maveproblemer. Hvis der er væske på ørene, og forældrene gerne vil undgå dræn, kan der være tale om et længerevarende forløb.

Hvorfor

Hos de små babyer fra ca. tre uger til fire-fem måneder, er det ofte fordøjelses-, hormon og nervesystemet, der er overbelastet. Det kan også dreje sig om spændinger, hvis fødslen har været hård, hvor barnet mest kigger til den ene side. Hos vuggestuebarnet er det typisk immunforsvaret, forstoppelse, søvnproblemer, øre-problemer og luftvejssystemet, der driller. Og med børnehavebørn og skolestart er det ofte ondt i maven, uro i kroppen, hovedpine og øreproblemer. Det er også muligt at afhjælpe uro i kroppen hos ADHD-diagnostiserede børn, der kommer helt ned i gear, når man begynder at trykke på zonerne.

Typiske problemer:

  • Luftvejsproblemer/allergi og forkølelse
  • Uroligt nervesystem
  • Spændinger i nakke, ryg, hofte
  • Maveproblemer/forstoppelse
  • Immunforsvar
  • Kolik og uro
  • Søvnproblemer
  • Mellemørebetændelse
  • Forældre der vil undgå at barnet får lagt dræn
  • Indre uro, angst (hos de større børn)

Kilde: Zoneterapeut Anna Ørtvad, Se mere på www.Kiddiezonen.dk 

Fysioterapi

Hvad

En fysioterapeut ved, hvordan kroppen, nervesystemet og musklerne virker. Fysioterapi for børn består af råd, vejledning og selv-uddannelse og forståelse, træning og øvelser samt en manuel behandling, der udstrækker for eksempel muskler og sener. Der vil også være øvelser som forældrene skal lave med børnene derhjemme.

Hvordan

Man kan i forlængelse af de syv helbredsundersøgelser hos egen læge supplere med tjek hos en børnefysioterapeut, hvor der er endnu mere fokus på motorikken.

  • 5 uger – her vil der blandt andet være særlig fokus på dit barns kranie, om der er en favoritside, om der er fri bevægelighed i kroppen, den maveliggende stilling, reaktion på sansestimuli, hovedkontrol, øjenkontakt.
  • 5 mdr. – her vil der blandt andet være særlig fokus på om barnet ruller, hvordan det ligger på maven, armenes stilling i maveliggende, inddragelse af arme, siddende stilling, reflekser.
  • 12 mdr. – her vil der blandt andet være særlig fokus på muskeltonus, motoriske overgange fra rygliggende til stående, den stående stilling, reflekser.
  • 2 år – her vil der blandt andet være særlig fokus på balance, sammensatte bevægelser, løb, hop, finmotorik.
  • Ved 3, 4 og 5 års-alderen vil der udover fokus på den grovmotoriske udvikling også være fokus på den finmotoriske udvikling. Dernæst vil der være fokus på barnets selvhjulpenhed samt barnets evne til at regulere sig selv.

Udfordringer

  • Kranieskævhed hos spædbørn
  • Motorisk forsinkelse - at man ikke ruller, ikke vil på alle fire osv.
  • Genoptræning efter knoglebrud hos de større børn
  • Uro i kroppen, balanceudfordringer hos skolebørn

Kranieskævhed i siderne eller fladt hoved bagtil eller en stramning på siden af halsen, så hovedet kun kan dreje til den ene side, er et hyppigt problem hos spædbørn. Mange kommer med motoriske udfordringer, hvor barnet ikke vil ligge på maven, ikke vil kravle eller barnet ikke vil støtte på benene. Og hypermobilitet, hvor barnet har ekstra bløde led, der eksempelvis kan betyde udfordringer for både fin- og grovmotorik, kan også behandles med fysioterapi.

Ved skolestart sker der en del for barnet, som pludselig skal sortere i adskillige sanseindtryk. Læreren siger noget, det gør sidemanden også, barnet skal sidde stille på sin stol, og samtidig holde på en blyant. Her er det vigtigt, at motorikken er på plads. Hvis det handler om fysiske og motoriske udfordringer, kan en fysioterapeut hjælpe. Men handler det om psyken og følelser, bliver barnet anbefalet en pædagog eller psykolog i stedet.

Kilde: Børnefysioterapeut Christina Haansbæk med egen klinik – og kører også ud til private.
Se mere på www.Fysioterapitilbørn.dk 

 

 

 

 

Anbefalet til dig