Søvn: Dit barn sover sig stor, stærk og klog
Din sovende baby ser fredfyldt ud. Men i virkeligheden spirer det bag de lukkede øjne, for i dit barns søvn genopbygges krop, sind og immunforsvar.
Faktaboks
Den overfladiske søvn fungerer som en slags bro, der transporterer os ind i søvnen og holder sammen på de øvrige søvnfaser. Under dette stadie vågner vi let, og barnet klynker, kommer til at sætte sig op el. lign.
Den dybe søvn tjener til at opbygge vores fysik og immunforsvar. For børns vedkommende er den dybe søvn også det tidspunkt, hvor den højeste andel af væksthormon udskilles i kroppen. Dit barn får altså ny grobund til at vokse, mens det sover tungt. Den dybe søvn varer 20-45 minutter i en søvncyklus.
Drømmesøvnen er også kendt som REM-søvn (Rapid Eye Movements), og den bruger vi til at udvikle os psykisk. I denne tilstand er hjernens elektriske aktivitetsniveau lige så højt, som når vi er vågne. Under drømmesøvnen bearbejder dit barn alle de stimulanser, det har fået i løbet af dagen. Drømmesøvnen varer fem-ti minutter i hver søvncyklus.Kilde: Søren Berg, www.scansleep.dk
Når dit barn lukker øjnene og forsvinder langt ind i drømmeland, foregår der meget mere, end du umiddelbart kan se på det lille legeme. For både børn og voksne er søvn nemlig en aktiv periode, som tjener til at vedligeholde og udvikle krop og intellekt.
Især i dit barns første leveår er der gang i den bag de små øjenlåg. Et barn på to år har sovet over halvdelen af sit liv – nærmere bestemt omkring 13 måneder. Søvn er altså hjernens hovedsagelige beskæftigelse i de første leveår, og det fortæller noget om, hvor vigtig hvile er for barnets udvikling.
“Søvn er ikke bare en tilstand, hvor barnet heler og restituerer efter dagens slid,” forklarer Søren Berg, overlæge på søvnklinikken Scansleep.
“Under den dybe søvn topper udskillelsen af væksthormon, kønshormon og det hormon, som stimulerer immunforsvaret, og under drømmesøvnen bearbejder barnet dagens mange indtryk. God søvn er altså helt afgørende for, at barnet udvikler sig fysisk og psykisk.”
Søvnens cyklus
Søren Berg forklarer, at søvn kan inddeles i tre hovedfaser: Den overfladiske søvn, den dybe søvn og drømmesøvnen. I løbet af en nat gennemgår voksne mennesker de forskellige stadier i en såkaldt søvncyklus, fire til seks gange i løbet af en nat. Børn har kortere og flere cykluser. Nogle gange afbrydes cykluserne af små, naturlige opvågninger, hvor vi skifter stilling – og for børns vedkommende klynker eller græder, mens de stadig halvsover. Det er værd at huske på, når du vil prøve at forstå din barns søvn.
Vi skal have en vis andel af de to vigtigste søvntyper, den dybe søvn og drømmesøvnen, før kroppen får fuldt udbytte af natteroen, og vi kan stå op friske, veludhvilede og klar til en ny dags udfordringer.
“Kroppen har brug for at reparere sig selv i løbet af natten, og vi har brug for at udvikle os intellektuelt. Derfor har vi behov for både den dybe søvn og drømmesøvnen,” siger Søren Berg og forklarer, at den overfladiske søvn fungerer som bindeled mellem de øvrige søvnstadier.
Knoglerne vokser
Den mest åbenlyse forskel på børns og voksnes søvnmønster er, at børn har behov for at sove flere timer i døgnet, typisk 12- 13 timer i et- til toårsalderen, fordelt over natten og lure i løbet af dagen. Behovet for søvn falder gennem livet; således har voksne typisk brug for at gå i dvale otte timer i døgnet, mens ældre mennesker kan klare sig med seks eller syv timer. Desuden har børn en højere andel af både dyb søvn og drømmesøvn, mens den overfladiske søvn ikke fylder så meget.
“Det hænger sammen med den enorme udvikling, som barnet skal igennem, indtil krop og hjerne er færdigudviklet. Knoglerne skal vokse hurtigt, og det gør de under den dybe søvn. Derfor vil du sikkert opleve, at dit lille barn sover meget tungt store dele af natten,” fortæller Søren Berg.
“Samtidig lærer barnet nye ting hver dag. Nogle forestiller sig måske, at voksne har mere brug for at gennemgå indtrykkene efter en travl dag, men for et lille barn er der hver dag nye stimulanser at forholde sig til; lugte, berøringer, syn og høreindtryk er alt sammen noget, som bliver bearbejdet under drømmesøvnen,” siger han.
Beskytter mod sygdomme
Søvneksperten forklarer, at der ligesom hos os voksne kan være forskel på, hvor meget det enkelte barn har brug for at sove. Fælles for alle børn er det dog, at de helst ikke skal komme for meget bagud på hvilekontoen. Sker det, bliver barnet irritabelt og får lettere til gråd, og mundvigene hænger generelt nedad. Allerede efter en uges tid med mangelfuld nattero, kan søvnunderskuddet give sig udslag rent fysisk.
“Søvn er ligeså vigtigt for barnets udvikling og velvære som kost og motion,” fastslår Søren Berg.
“Barnet bliver hurtigt mere modtageligt for infektioner og sygdomme, hvis det ikke sover nok. Går der lang tid med dårlig søvn, kan det resultere i, at barnet ikke vokser og udvikler sig, som det skal. De sociale relationer bliver også påvirket, fordi barnet skal være udhvilet for at kunne møde verden med åbent sind,” fortsætter han, men understreger, at langt de fleste danske børn bobler sig trygt igennem barndommen.
Giv dit barn gode søvnrutiner
I praksis kan det være svært at gennemtrumfe passende sovetider, da det er naturligt for dit barn at søge kontakt og tryghed ved aftentide. Nogle børn har desuden så meget temperament, at de ikke vil overgive sig, før en af jer ligger på langs ved siden af – og det passer sjældent ind i familieskemaet. Søren Berg opfordrer jer til at være konsekvente og tage udfordringen op for, at barnet lærer at ‘gå i seng’ i rette tid.
“Det kan være fristende at strække sengetiden lidt om aftenen efter en travl dag, men I må tage det sidste nøk og få barnet lagt i seng, så det ikke sidder og falder i søvn foran fjernsynet eller er alt for sent oppe,” råder Søren Berg.
Spiller den lille fandango ud på de sene aftentimer, er der altså ikke andet for end at finde viljestyrken frem og sige godnat – sov, voks, og lær godt.
LÆS OGSÅ: Må børn græde sig i søvn?
LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan sover dit barn bedst
LÆS OGSÅ: 14 spørgsmål om babys søvn