sponsoreret indhold
Dårlig motorik
SPONSORERET indhold

Dårlig motorik hos børn: Ekspert er rystet over udviklingen

Antallet af børn med motoriske udfordringer ved skolestart er stigende, lyder det fra børnehaveklasselederne. Det kan have konsekvenser både for børnenes indlæring og sociale liv – samtidig efterspørger forældrene inspiration til at have større fokus på motorik i hverdagen.

Af: Heidi Callesen Foto: Getty
02. mar. 2018 | Børn | Vores Børn

Når de nye børnehaveklassebørn har første skoledag, er det langt fra dem alle, der ved, hvordan man griber en bold, kan holde en blyant, og nogle af dem har endda problemer med at holde balancen. Det er motorikken, den er gal med. Og det er faktisk nyt.

Udviklingen kan mærkes på mange af landets skoler og ryster Pia Jessen, der er formand for landets børnehaveklasseledere.

- Jeg er faktisk rystet over den udvikling, der har været. Der er alt for mange børn, der har motoriske problemer, når de starter i skole, siger hun til Vores Børn.

LÆS OGSÅ: Klar til at kravle? Sådan hjælper du dit barn på vej

Hvor der i 2016 var 30 procent af indskolingsbørnene, der havde problemer med motorikken ifølge Statens Institut for Folkesundhed, oplever børnehaveklasseledernes formand i dag, at et stigende antal børn har svært ved det motoriske.

- Det er sket henover en årrække, og det går den forkerte vej. Jeg oplever, at det på en årgang er op mod halvdelen, der er motorisk udfordret. Det er også det, jeg hører fra mine kollegaer og sundhedsplejersken, og så mange har det ikke været før, siger hun.

Dårlig motorik påvirker skoleliv og venskaber

Ifølge Pia Jessen, er det helt basale ting, som mange førskolebørn ikke mestrer. De går og løber dårligt, synes det er hårdt at have almindelig idræt, og kan ikke holde ordentligt på en blyant eller saks.

- Det er noget, man ret hurtigt lægger mærke til, og som man ellers forventer, at børn kan i den alder. Det er synd for dem og noget, vi skal være opmærksomme på, for det går ud over deres skoleliv og kan få betydning på lang sigt, siger hun.

For når motorikken halter, og man fysisk ikke kan det samme som de andre børn, så påvirker det børnenes indlæring og sociale liv, fortæller professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet

- Vi ved fra undersøgelser, at dem, der fumler og har det svært motorisk, ikke lærer ligeså godt som andre børn og også oplever at blive holdt udenfor. Det synes jeg er en katastrofal start at få på skolelivet, siger han til Vores Børn.

Derfor er han ærgerlig over, at der fortsat er så mange børn, der har problemer med motorikken:

- Især fordi det er relativt let at arbejde med, og dem, der gør det, har stor succes. Så det er både mærkeligt og skammeligt, at der stadig er så mange børn, der har de her udfordringer, siger Bjørn Holstein.

LÆS OGSÅ: Har dit barn problemer med motorikken? Derfor skal du lade ham lege kun iført ble

Forældre mangler redskaber

Men mange har svært ved at få tid til den motoriske træning i hverdagen. Magasinet Vores Børn og designvirksomheden bObles har i en undersøgelse blandt næsten 1.700 forældre spurgt til, hvilke udfordringer der er for at få motorik ind i hverdagen derhjemme.

Her svarer mere end hver tredje (38 pct.), at "hverdagens gøremål fylder så meget, at vi glemmer at have fokus på motorisk udvikling" og næsten lige så mange (32 pct.), at "tiden er knap i hverdagen, og vi prioriterer ikke motorisk udvikling højt".

Årsagen skal findes i en hverdag med mindre bevægelse, hvor vi hjælper vores børn med flere ting, og bruger mere tid indenfor og foran en skærm. Det mener Louise Hærvig, der er børnefysioterapeut ved bObles og arbejder med at styrke skolebørns motorik:

- Børn i dag burde kunne det samme som i 2008 og 1978. Men de bruger deres krop alt for lidt og har en for passiv tilværelse. Der er f.eks. god motorisk træning i at bære sine egen skoletaske. Det styrker både ryggen og kropsligheden, men det fratager vi dem, når vi gør det for dem, forklarer hun.

- Det behøver ikke at være så kompliceret, og selv små hverdagsting betyder meget for, hvor motorisk stabil man er, siger Louise Hærvig.

Hun nævner blandt andet, at det at lege udenfor, tage en cykeltur, hænge sin egen flyverdragt op, være med til at skrælle kartofler eller at klatre højt op i et træ alt sammen er med til at træne børns fornemmelse for deres egen krop.

- Det handler bare om at inddrage dem. Alt det, vi selv gør, kan de sagtens være med til på deres egne præmisser, og der skal ikke særlig meget til, før gevinsten vil være der i form af stærkere børn med en langt bedre motorik, forklarer Louise Hærvig.

Undersøgelsen fra Vores Børn og bObles viser også, at to ud af tre forældre efterspørger ideer til at lave fysiske aktiviteter sammen i hverdagen. Og med baggrund i den efterspørgsel og behovet for motorisk fokus, er bObles og Vores Børn nu gået sammen om projektet MotorikMagi, der har til formål at inspirere til mere motorik i en travl hverdag. Læs mere om MotorikMagi her