Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Tvillinger
Foto: Nimastock Man må døje med en del dumme kommentarer, når man er gravid med tvillinger.

Blog: De ultimativ dummeste kommentarer jeg har fået som gravid med tvillinger

Lad nu være med at sige ting såsom "Er det ikke ved at være oppe over?”

Det er ikke nogen hemmelighed, at folk kan finde på at komme med de dummeste kommentarer, når man er gravid, og det hjælper absolut ikke, hvis man render rundt med en kæmpe vom som indeholder tvillinger.

Jeg ved ikke, om folk tror at man ikke kan snakke om vejret med en kvinde, der er gravid, eller høre om hun så nyhederne igår – hvorfor er det lige de absolut skal komme med den ene uigennemtænkte kommentar efter den anden såsom: “Hold da op du triller da snart” eller “Er det ikke ved at være oppe over?”.

Det er okay at snakke om vejret med en gravid, og utrolig nok så findes der faktisk gravide kvinder, der gerne vil snakke om andre ting end baby og den voksende mave.

LÆS OGSÅ: Her er de 4 mest populære måder at breake en graviditet på facebook

Jeg vil dele nogle af de dummeste kommentarer, jeg har fået de sidste 7 – 8 måneder

“Ej, nu var du jo lige blevet så pæn!”
Jamen tak mormor, jeg elsker også dig.

“Hold da op, så skal I til at købe meget rugbrød”
Ja far, spædbørn spiser jo rugbrød med det samme, de kommer ud af maven.

“Du jo direkte fed!”
Tak nabo, jeg kan også godt lide dig. Jeg tror bare, jeg tager min kasse med hjemis under armen og går op og trøstespiser for mig selv nu.

“Fuck!”
Ja, det var i hvert fald ikke helligånden eller stangspring, der gav dette resultat frøken Telia-ekspedient.

“Er det ikke ved at være oppe over?”
Jo, nu er det efterhånden ved at nærme sig, men at blive spurgt, siden jeg var fire-fem måneder henne, hjælper ikke helt på tålmodigheden.

“Har du to derinde?”

Ja, det har jeg faktisk, fru Fremmed, hvorefter den fremmede dame svarede “Ej seriøst?!”… Min tanke er, at hun må være en modig dame, når hun kan få sig selv til at stille det spørgsmål, og så stadig forvente, man svarer, der kun er én.

LÆS OGSÅ: 9 værste graviditetsgener, ingen havde fortalt mig om

“Puha så får I da travlt”
Ja, men det har man, når man har børn, uanset om der er en eller tre.

“Så kommer I da til at skifte lortebleer på samlebånd”
Ja, for børn sørger jo for at skide lige efter hinanden 24/7.

“Det er godt nok en stor bærepose, du har dig der… fnis”
Virkelig sjovt, hr. brugsuddeler, så fortsætter du bare med at sætte brød på plads, og så går jeg den anden vej.

Den ultimativ værste kommentar, man kan sige til en højgravid kvinde, som i forvejen er i chok over at vente tvillinger kommer her:

“Er du sikker på, der ikke er tre?”

Ja, det jeg faktisk meget sikker på. Jeg har nemlig bedt dem tjekke til alle scanninger siden nakkefoldscanning. Just in case!

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger

LÆS OGSÅ: Ung mor: "Jeg har altid drømt om at få børn i en ung alder"

LÆS OGSÅ: Sådan ser min smukke, gravide krop ud

Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid, Søskende, Tvillinger og Klumme