Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Derfor er du mor-presset – og 10 ting, du kan gøre for at mindske det

Der er næsten ingen grænser for, hvad småbørnsmødre formår at jonglere på én gang. – Men ofte er det hele er en illusion. Småbørnsmødre rammes nemlig tit af stress, fordi vi ikke kan alting, hverken til perfektion eller på samme tid. Og det skal vi heller ikke. Få råd til at skrue ned her.

For de fleste mødre er moderskabet det bedste, vigtigste og fineste i verden. Alligevel oplever rigtig mange af os også, at det er benhårdt, at føle sig utilstrækkelige og irriterede over hverdagsting, vi ikke kan få til at gå op. Og det kan få os til at føle os forkerte eller mislykkedes. Men det er fordi, vi prøver at leve op til en række idealer, som simpelthen ikke har rødder i virkeligheden, lyder det fra Birgitte Sølvstein, der er psykolog med speciale i stress.

Idealer skaber identitetskriser
– Det handler i bund og grund om vores urealistiske idealer om, hvad det vil sige at være mor. Vi går rundt og tror, at det at være mor, bør fylde os til randen med en følelse af glæde og lykke. Men for de fleste mødre kommer de følelser i glimt, og resten af tiden er det i bedste fald ret almindeligt, hverdagsagtigt og uden violiner, eller bare hårdt arbejde. Og det får os til at føle os forkerte, siger Birgitte Sølvstein.

Mor-pres kan give stress
Og det er ikke bare ubehageligt at have det sådan, det er også usundt. Tal viser, at de 18-34-årige på arbejdsmarkedet er de mest stressede. Næsten hver femte medarbejder i aldersgruppen føler sig stressede hele tiden eller ofte, lyder det i undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred 2016”. En af forklaringerne er, at det er en stressfaktor at balancere familieliv og karriere. Den tendens mærker stress-eksperten også – især blandt mødre.

– Det er min klare erfaring, at småbørnsmødre ér dem, der oftest bliver ramt af stress. Det her mor-pres og følelserne af ikke at slå til er en kæmpe katalysator, siger Birgitte Sølvstein.

Du er ikke som de andre
Men stress og pres blandt småbørnsmødre handler også om, at vi kommer til at bruge andre mødres målestok for succes i stedet for vores egen, mener Marie Moesgaard, der er familierådgiver og med særligt fokus på mødretrivsel.

– Der findes ikke én skabelon for at være en god mor, og derfor er det svært at sige, at man kan skrue ned for presset ved at købe færdige boller i stedet for at bage dem selv. Det handler i om at finde ud af, hvad der er vigtigt i dit moderskab og smide resten overbords. Det er ikke en selvfølge, at det skal være hårdt og uden overskud at være mor, siger Marie Moesgaard.

10 ting du bør prøve at slappe lidt af med

Er du er i tvivl om, hvor du kan skrue ned eller justere i dit moderskab, så få inspiration fra eksperterne her:

1. Lad være med at spejle dig i andre
Uanset om det er de andre i mødregruppen, mødre på Instagram eller de mødre, der males frem i artikler og guides, så husk at spejle dig i dig selv, når du møder dem. Er det overhovedet relevant for dig at prøve af? Er det et problem hos jer? Synes du, det er vigtigt for dig og din familie?

–Vi glemmer at forholde os kritisk, og vi glemmer vores egen meget vigtige mavefornemmelse som rettesnor. Det, der er relevant eller et problem for den nogle, er det ikke nødvendigvis for alle os andre, siger Birgitte Sølvstein.

2. Gå efter glæderne – ikke pligterne
Prøv at stil dig selv nogle ærlige spørgsmål om, hvad der gør dig glad, og hvad der giver dig værdi.

– Gør det dig oprigtigt glad at gøre rent, så giv den gas. Hvis det mest handler om, hvad andre måtte tænke om, at der ligger sand fra ungernes støvler, en nullermand i hjørnet eller lidt havregryn under spisebordet, når der kommer besøg, så øv dig i at sige pyt. Og brug tiden på noget, der gør dig glad i stedet, råder Marie Moesgaard.

3. Vælg én ting, ikke fem
Find én ting, du synes, er vigtig at gå op i med dit barn og slæk på resten. Og lad nu være med at lade dig rive med af, at mange andre går til babysvømning, og at det ser vildt hyggeligt ud at andre hver eneste dag udforsker legepladser med deres børn.

– Det kan være hvad som helst, man vælger. Måske vil man gerne lære sit barn at nyde naturen og sætte pris på den. Det kan også være, man gerne vil synge med barnet hver dag. Men altså – vælg én ting. Når vi vil det hele, afspejler det simpelthen, at vi ikke er i kontakt med vores egne værdier, siger Birgitte Sølvstein.

4. Drop pseudohjælp
Føler du nogle gange, at hvis bare sit barn sov, så ville alt være lettere. Eller hvis bare du fandt en model for, hvordan du kunne få barnet til at rydde op og komme til bords og spise, når du sagde til, så ville du stresse meget mindre?

– Tit er den slags ting faktisk bare symptomet på et større bagvedliggende problem, som man undviger at adressere. Jeg kalder det, at vi søger pseudohjælp, og vi gør det i stor stil, for vi er grundlæggende så usikre på, hvordan vi skal agere som mødre for at gøre det rigtige. Så når noget nager dig, så brug lige nogle minutter på at spørge dig selv, om det virkelig er dér skoen trykker, siger Marie Moesgaard.

5. Stil spørgsmålstegn ved idealerne, ikke ved dig selv
Mange mødre er enormt gode til at bruge energi på at slå sig selv oveni hovederne med, hvorfor de ikke kan overskue fitness eller løbetur, når børnene er puttet, eller hvorfor det bare ikke fungerer for dig at arbejde to timer hver aften, så du kunne hente dine børn lige så tidligt halvdelen af de andre forældre i børnehaven.

– Vi bør blive meget bedre til at flytte spørgsmålstegnet hen på idealerne og normerne i stedet for at stille spørgsmålstegn ved os selv. Måske er der noget galt med normen om, at alle skal arbejde fuldtid, mens man har små børn. Måske er der noget galt med idealet om, at kroppen skal ligne sit gamle jeg efter, man har fået børn, siger Birgitte Sølvstein.

6. Skru ned for ambitionerne
Er dine ambitioner meget konkrete? Noget med at nå en to-do med både rengøring, indkøb, valg af fødselsdagsgave og en tur i parken på?

– Hvad med i stedet bare at have en ambition om, at eftermiddagen skal være sjov eller hyggelig, spørger Marie Moesgaard.

7. Indfør en hviledag
Mange føler, at der ikke er noget, der kan gå fra i den travle hverdag, som kan lette på mor-presset. Ungerne skal til svømning, der skal købes ind, vaskes tøj, løbes, og maden skal laves. Men de fleste kan prøve at omstrukturere sig til en fast ugentlig hviledag.

– Den dag skal vasketøjet have lov til at ligge, og I spiser rugbrød til aftensmad, eller hvad, I nu synes, er nemt, og hviledagen skal gælde for hele familien. Brug dagen på ting, der er rare. Man ved bedst selv, om det er sammen med nogle gode venner, eller om det er i nattøj hele dagen. Pointen er, at dagen skal være helliget hvile fra pligterne, siger Birgitte Sølvstein.

8. Fokusér mindre på at give
I stedet for at holde fokus på, hvor hårdt det kan være rent praktisk at holde familielivets trummerum i gang, og alt det man giver af blod, sved og tårer, så prøv at flytte dit fokus, til alt det, du også får. Det gode moderskab handler for de fleste nemlig om at finde en balance mellem at give og modtage.

– Husk at lægge mærke til varmen og blødheden, når vi putter vores børn, hvor hjertelige knus, de giver, gensynsglæden, når vi henter dem fra vuggestue, og glæden og værdien i at se søskende lege sammen, uden at vi føler, at vi absolut skal deltage aktivt i legen, siger Marie Moesgaard.

9. Lav skærmfri zoner eller -tidszoner
Vi er storforbrugere af både traditionelle medier og sociale medier, men begge dele kan være med til at fylde os med følelser af utilstrækkelighed, og samtidig stjæler det vores nærvær.

– Hver dag støder vi på ekspertudtalelser omkring alt fra børneopdragelse, til nærvær og søvn. Uanset hvad vi gør, kan det snart kun give os en fornemmelse af ikke at gøre det godt nok. Det gælder også brugen af sociale medier. Det har en meget visuel indvirken på os at se smilende babyer i økologisk babytøj, lykkelige mødre og snorlige hjem. Også selvom vi rationelt godt ved, at der ikke findes nogle mødre, hvis liv ligner en Instagramkonto. Når vi fodrer vores underbevidste med det dagen lang, så betyder det, at det kommer til at ligge på vores harddisk, som noget, vi skal leve op til, eller som ting, vi også kommer til at ønske os, siger Birgitte Sølvstein.

10. Drop ”den rigtige måde”
Uanset om det er borddækning, at lægge vasketøj sammen, eller hvordan salaten tager sig ud, så har vi mødre tit en idé om, hvad der er den ”rigtige måde”, tingene skal gøres på. Men prøv nu bare at lade husets øvrige beboere hjælpe, og drop idéen om, at det kan gøres rigtigt eller forkert.

– Lad ungerne skære agurker til aftensmaden. Det bliver helt sikkert rustikt, og det går langsomt, men lad dem nu. Det betyder meget, når børnene mærker, at vi godt kan lide at lave ting sammen med dem, og at vi har tillid til, at de kan udføre opgaverne. Jeg lover, at det giver dobbelt op på tilbagebetaling i beundring, kærlighed og livsglæde, og det frigiver også dopaminer og endorfiner i os at modtage. Og de er stresshæmmende, depressionsforebyggende og glædesudløsere, siger Marie Moesgaard.

Om eksperterne:

Marie Moesgaard er 45 år, familieterapeut målrettet mødre, og mor til fire børn. Hun har selv oplevet at føle sig utilstrækkelig, presset og ikke glad i sit moderskab, og hjælper nu andre mødre til at finde deres vej til et liv med både børn og overskud. Læs mere om familierådgivning til mødre på Mariemoesgaard.dk

Birgitte Sølvstein er 39 år og psykolog med speciale i stress. Derudover er hun mor til to og har selv været stressramt, blandt andet med ekstrem stress fra privatlivets kanter, da hendes ældste barn blev alvorligt sygt. Læs mere om hendes online forløb til stressramte på Soelvstein.dk

Følg med i miniserien om NIPSkanalen hvor Laura Kristensen, Julie Ølgaard og Neel Rønholt forbereder sig til den helt store 1-års børnefødselsdag.

Afsnit 1: Kan man servere sukker til en børnefødselsdag?
Afsnit 2: Børnefødselsdag størrelse small, medium eller large?

Se, hvad vi ellers skriver om: dårligsamvittighednejtak, Mor og Forældre