Læs, lyt og tal: Sproget er noget af det vigtigste, du kan give dit barn

Forskning viser, at barnet kan genkende ord helt fra fødslen. Så både det at synge og læse for barnet, kan man gøre igennem graviditet og fra fødslen,” siger Christina Louise Lindhardt.

De fleste forældre skal lige vænne sig til, hvordan man taler til en baby. Men det er ifølge Dorthe Bleses faktisk ret simpelt.

“I begyndelsen skal man selv både snakke og udnytte alt fra barnet – smil, lyde og bevægelse – til at inddrage barnet i samtalen, også ved at svare på barnets vegne. Så man siger: ‘Nåh, så ligger du der og bliver puslet hva?’ [barnet siger en lyd] ‘Ja, du er glad. Det er dejligt at få en tør ble på.’

Man skal ikke lade sig begrænse af, hvad barnet selv kan sige – det vil med tiden blive meget mere, især hvis man bruger samværet med barnet til at sætte ord op. Og samtidigt signalerer du, at det, barnet bidrager med, er vigtigt. Det giver barnet tryghed og selvtillid.

Den følelsesmæssige udvikling

"Det gør det noget nemmere at kommunikere med sit barn, når først det har fået sit sprog, men i det at lære sprog, ligger mange flere egenskaber end bare at kunne tale," fortæller Dorthe Bleses.

“Sproget er en motor i udvikling, og især i den tidlige udvikling har den følelsesmæssige udvikling også stor betydning. Sproget er en forudsætning for at kunne deltage i sociale aktiviteter med andre. Men det begynder i det små,” forklarer hun.

Vi kan som forældre hjælpe med at understøtte vores børns følelsesmæssige udvikling gennem den sproglige udvikling. “Når barnet siger ‘av’, fordi det har slået sig, kan man sige: ‘Ja, jeg kan godt se, det gør ondt, og at du bliver ked af det. Kom lad mig trøste dig’.

LÆS OGSÅ: Onkel Reje: ”Jeg tror, at det er det vigtigste, vi kan give vores børn”

På den måde kan man hjælpe barnet ved at sætte ord på følelser, som både er med til at udvikle sproget, men også støtter den følelsesmæssige udvikling,” siger Dorthe Bleses.

Jo ældre barnet bliver, jo nemmere bliver det. Men børnene skal stadigvæk ofte hjælpes på vej. Børn har nemlig brug for hjælp til at udvikle sproget blandt andet ved, at forældre og andre voksne bruger et rigt sprog. Det er godt for eksempel at tale om fælles oplevelser. Det giver barnet plads til at komme til orde, og hvis man samtidigt udnytter samtalen til at fortolke og udvide barnets bidrag, støtter man barnets sprogudvikling.

“Når man spørger en toårig, hvad han eller hun har lavet i vuggestuen, så siger de måske: ‘Ingenting’. Så kan man hjælpe dem ved at spørge: ‘Var du i puderummet i dag?’ Eller: ‘Lavede I et tårn?’ Når man først har fundet ud af, hvad børn laver, kan man snakke med barnet om oplevelsen. Her kan det være en hjælp, hvis de voksne i dagtilbuddet fortælle, hvad barnet har lavet i løbet af dagen,” mener Dorthe Bleses.

Sproglige milepæle

Vi forældre har det med at sammenligne os og vores børn, uanset om vi vil det eller ej. Derfor kan man som forælder også godt blive nervøs, når man hører de andre børn i vuggestuen er begyndt at bruge ord, selv om ens eget barn endnu ikke siger andet end lyde.

“En af de ting, der er kendetegnene ved den tidlige udvikling, er, at der kan være stor forskel på, hvor meget børn kan sprogligt på et givet alderstrin. Nogle har bedre kompetencer og læringsmekanismer end andre, og det handler også om genetik. Men i løbet af det første år vil langt de fleste børn kunne sige ‘dadada’ og ‘mamama’, ligesom de reagerer på det, som man siger og tydeligt ved, hvem mor er,” siger Dorthe Bleses.

Selv om barnet ikke kan sige deciderede ord, kan det godt forstå, hvad man siger og deltage i samtalen, forklarer hun: “Det er kun halvdelen af alle børn, der har sagt deres første ord, når de er 12 måneder. Men man kan alligevel tydeligt mærke, at de tager del i samtalen. De peger for eksempel som en indikering til, ‘hvad er det?’.”

Ifølge Dorthe Bleses behøver man altså ikke at blive nervøs, hvis barnet har en langsom sproglig start.

“Den sprogvurdering, som de fleste kommuner tilbyder børn ved treårsalderen giver et øjebliksbillede af barnets sproglige styrker og svagheder. Hvis barnet har svage sprogkompetencer ved tre-års-alderen, behøver det ikke betyde noget på den lange bane. Dog er det vigtigt at bruge sprogvurderingen som en anledning til at se på, om barnet får de muligheder for at lære sig sprog, som barnet har behov for.”

Gentagelser er guld

Når det kommer til, hvordan man skal kommunikere med sine børn, er gentagelser vejen frem.

“Man skal lave mange gentagelser, og det er vigtigt, at man bruger en anerkendende stemme. Men det handler ikke kun om det, man siger, og måden man siger det på, det handler også om, at man kigger på barnet og får øjenkontakt, når man siger det. Sådan skaber man en relation. Børnene spejler os,” mener Christina Louise Lindhardt.

Og det bakker Dorthe Bleses op om: “Hvis barnet skal I bad, kan man snakke om det. Jo mere man gentager, jo nemmere vil barnet have med sproget. Alle hverdagssituationer er guld værd for sprogudvikling og giver samtidigt barnet mere viden om den verden, de selv er en del af, så det er bare med at sætte ord på.”

Men der er især én ting, der også er vigtig, når det handler om relationen til vores børn:

“Mange børn får en iPad fra de er helt små, og de kan blive rigtig gode til det, men de får ikke et ordforråd af det. Det, der er vigtigst, er, at vi skal slukke fjernsynet og lægge mobiltelefonerne væk.

Det er også forstyrrende, at forældre tager billeder af deres børn hele tiden. Familierne har ikke fokus på relationen. Og børn lærer i relationen og sammen med deres forældre og andre mennesker,” siger Christina Louise Lindhardt.

Når børn har sproglige udfordringer kan det nemlig også skyldes, at forældrene ikke er opmærksomme på at tale med deres børn.

“Før i tiden tænkte man, at det var familier med dårlige ressourcer, hvor børnene talte dårligt, men i dag er det også forældre med mange bøger i reolen, der har børn, som er udfordret. Det handler om, at forældrene ikke har været opmærksomme på, at man skal være aktivt til stede og nysgerrig, når man taler med sit barn,” siger Christina Louise Lindhardt.

Vær ikke bange for svære ord

Nogle gange kan vi i bedste mening som forældre godt forsøge at forsimple tingene for at gøre det nemmere for vores børn at lære. Men det er ikke altid, at det i sidste ende giver pote, mener Dorthe Bleses:

“Man skal ikke være bange for svære ord. Børn kan godt lære abstrakte ord for former og mål. Et barn kan ligeså godt lære ordet ‘oval’ som ‘rund’. Det er med til at udvide barnets verden. Men det kræver, at man forklarer dem og bruger dem mange gange.

Det betyder også, at vi som forældre – og måske også bedsteforældrene – skal holde igen med babyordene.

“Det er ikke nemmere at lære et babyord end et rigtigt ord. Tværtimod skal barnet så senere lære, at det ikke hedder et ‘fut-tog’, men bare et ‘tog’. Mange børn lærer dyrelydende først. Og det er fint at lære, at katten siger ‘miav’, men der er ingen grund til at sige ‘miav-kat’,” siger Dorthe Bleses.

LÆS OGSÅ: Lader du dit barn udforske selv? Den risikofyldte leg er vigtigere, end du tror

Og når så barnet endelig siger ‘kjaaat’, kan nogle af os ikke lade være med at sige ‘nej skat, det hedder ‘KAT’. Men det er bedre blot at gentage det rigtige ord.

“Man skal ikke rette, fordi fejlen er et udtryk for den viden, barnet har om sproget på det givne tidspunkt, men man kan gentage det rigtige ord. Mange børn laver mange udtale-fejl, og det kan de gøre helt til fem til seks-årsalderen.

Der skal man også bare blive ved med at gentage de rigtige ord, og pludseligt vil barnet selv finde ud af, hvordan ordet udtales. Hvis barnet stadig ikke har udtalen på plads, når barnet er seks til syv år, kan man begynde at arbejde systematisk med det, men indtil da er det sjældent et problem, siger Dorthe Bleses.

Rige læringsmuligheder

Børn lærer ved at gøre. Det er nemmere hvis man leger og oplever, end bare at sidde og tale om det. Ligesom det at læse med sit barn er en god ting.

“Læsning er en god ting i forhold til at lære børn sprog. Det gode ved at læse er, at man får talt om mange gode ord, når man læser, hvis man benytter læsesituationen til at tale om, hvad ordene betyder og relaterer det til barnets egne erfaringer.

Bøger har mange forskellige ord, som kan lære barnet om dets ydre og indre verden. Og bøger, der netop handler om forskellige følelser i hverdagssituationer – og samtaler om disse følelser – kan også hjælpe barnet med den følelsesmæssige udvikling,” forklarer Dorthe Bleses.

Som forælder kan man godt blive lidt træt af, at det altid er Lotte på skadestuen, man skal læse. Men der kan det måske hjælpe, hvis man husker sig selv på, at børn lærer af gentagelser.

“Det er godt at læse de samme bøger igen, for børn kan lide at høre ting mange gange i begyndelsen, og man kan komme dybere og dybere ned i en bog og tale om forskellige ting i den bog. Børn kan godt lide gentagelser, fordi det er sådan, de gør sig erfaringer og lærer,” forklarer Dorthe Bleses.

Det er dog ikke alle børn, der har den store interesse i bøger. Eller måske er der perioder, hvor det har større interesse end andre. Men det kan man, ifølge Dorthe Bleses, godt arbejde med.

“Bøger kan noget særligt, men det er ikke altid, at der er interesse i det. Der er også børn, der har svært ved at fastholde opmærksomheden, især når de er små. Men det kan man øve med dem hen over tid. Man kan gradvist øge tiden, man læser sammen, eller bruge en anden aktivitet, som barnet bedre kan lide, til at træne at fastholde opmærksomheden.”

Og når det kommer til at læse med de små, skal man også væbne sig med tålmodighed. For nogle gange bladrer de tilbage, og nogle gange har de en milliard spørgsmål.

“Man skal give sig god tid. Jo mindre man er, jo mere tid. Det kan godt være svært at give børnene plads, fordi vi som voksne har så meget, som vi skal og vil. Børn skal have tid og lov til selv at prøve eller stille spørgsmål, selv om det tager længere tid. Børns hjerner er ikke så hurtige som voksnes,” siger Dorthe Bleses.

Alfabetet og formerne

Livet med børn er spækket med muligheder for læring. Når man er kommet over de tidlige babystadier, kan man bevæge sig ud i bogstaver og lyde.

“Det er godt tidligt i livet at tale om lyde og bogstaver. Man skal ikke forsøge at få en tre-fire-årig til at læse, men kan godt rette opmærksomheden mod rime-ord og vrøvleord som ‘stol-bol-kol’. Senere kan man tale om bogstaver, og om hvem i familien, der har et navn, som begynder med A, og hvilke ord, der begynder med B.

Man kan også hjælpe ved at lære barnet at skrive sit eget navn. Når børnene så kommer i skole, og man får en mere aktiv læring, vil de møde meget genkendelse, hvis de allerede inden har leget med sprogets formside,” forklarer Dorthe Bleses.

Og det samme gælder matematisk læring.

“Leger man med ord for mængder og former, så har man givet børnene et fundament for senere matematisk læring. Man kan tælle, hvor mange tallerkner, der er på bordet. Børn synes det er sjovt, og det øger deres forudsætninger for at lære matematik senere,” siger Dorthe Bleses.

Nogle perioder kan man som forælder dog godt føle, at ens barn hverken gider at snakke om forme, bogstaver eller at læse bøger. Men der handler det om at dykke ned i, hvad der interesserer ens barn for tiden.

“Hvis barnet er interesseret i dinosaurer eller dyr, så find bøger om det. Det er også OK, at der er perioder, hvor barnet ikke gider bøger. Man er ikke begrænset til én aktivitet. Man behøver ikke bøger for at lære om bogstaver, og man behøver ikke lave matematikspil for at lære matematik.

Man skal ikke lade sig begrænse, for det er jo ikke læring i skolelæringsforstand. Det er læring om dem selv og verden, og det kan man gøre på mange, mange måder,” siger Dorthe Bleses.

Tip: Følg os på Instagram @voresborn, og del din holdning med os.