Det gør ondt at være mor

I går faldt jeg ned af en trappe med min søn i armene. Det eneste, jeg kunne fokusere på, var, at min søn ikke skulle komme til skade. Da vi landede for enden af trappen, og der blev spurgt, om vi var ok, kiggede jeg på min søn, som ikke fortrak en mine, og konstaterede, at det var vi.

I dag har jeg ondt. Jeg har fået et kæmpe blåt mærke på min ene balle, mærker på mine lægge, og oven på min venstre fod. Men jeg er egentlig ligeglad. For det vigigste er, at min søn er ok.

Vi mødre får mange mærker i løbet af vores liv. Nogle får store og dybe sår, der aldrig rigtig heler, og nogle får kun en bule eller to. Men det gør alt sammen ondt. Smerten er ikke forskellig, om dit barn falder og slår sig, får knust sit hjerte, eller på anden måde kommer til skade. Vi mødre tager smerten på os, vi vil så gerne beskytte!

Alligevel ser jeg gang på gang, at vi mødre er hinanden værst. Vi sammenligner og nedgør andre, viser vores perfekte liv på de sociale medier, alt sammen for at vise hvor gode vi er. Vi tænker bare ikke over, at der sidder nogle derude, mødre der i forvejen har det svært og føler sig trådt på, eller ramt, af det, de ser og læser.

Samfundet i dag går kun op i det perfekte. Alt skal være perfekt, karriere, familie og ikke mindst skal vi være de perfekte forældre. Mødrene er de værste. Vi kan blive direkte ondskabsfulde, hvis du spørger mig. Og jeg kan ikke se mig fri af at have tænkt tanken, at det var dog en underlig måde at opdrage på, eller hvorfor skal det stakkels barn rende rundt i modetøj og ikke have lov at blive beskidt. Vi dømmer, og vi gør det ofte uden at tænke over, at det nogle gange kan have nogle konsekvenser.

På Facebook er jeg medlem af en gruppe, der skriver meget om deltagerne fra “De unge mødre”. Tonen derinde kan til tider blive temmelig grov, og jeg forstår simpelthen ikke andres trang til at nedgøre andre. Vi behøver jo ikke være ondskabsfulde bare for at være det!

Lige der er jeg glad for, at min mor har lært mig, at hvis man ikke har noget pænt at sige om andre, så skal man tie stille. En del af deltagerne i programmet har det rigeligt svært med nogle ting, de behøver ikke at andre fortæller, hvor dumme, grimme eller hvor dårlige mødre de er. De første ting er slet ikke relevante for, hvordan de er som mor og menneske, og som mødre gør de nok deres bedste!

Det gør sindssyg ondt at være mor, og derfor forstår jeg slet ikke, at mødre kan være så onde ved hinanden. Der burde være en eller anden fælles forståelse. Vi vil allesammen vores børn det bedste, og så længe det er det, vi gør, må det være godt nok. Vi får mærker nok livet igennem, vi behøver ikke give hinanden flere end højest nødvendigt. Det er helt sikkert noget, jeg vil tænke mere over i fremtiden men specielt nu, mens jeg sidder på min ømme balle.

Læs mere på www.magnusogmor.dk