Få styr på dit barns søvn efter sommertid
Efter en ferie med lyse nætter og sene sengetider er det rigtig svært at komme ind i faste soverutiner. Men du hjælper både dig selv og dit barn ved hurtigt at finde tilbage i rytmen.
Faktaboks
Så meget søvn skal børn have
5-9 år: 10 til 12 timers søvn pr. nat
10-13 år: 9 til 11 timers søvn pr. nat
Teenagere: 8 til 10 timers søvn pr. nat
Søvnbehovet kan dog variere fra barn til barn, så 8 timer kan være nok for en 9-årig, selv om klassekammeraten helst skal have 11 timers søvn. Hvis barnet er glad om morgenen og nemt at få ud af sengen, har det sovet nok.
Uhh, det er svært. Aftensmaden er for længst spist, I sidder i den lave sol og slapper af, og ungerne leger uden for på trampolinen, de spiller bold eller hygger sig med snak med vennerne. Det hele emmer af sommerferie. Men faktisk begynder skolen og børnehaven om lidt, så egentlig skulle de ind og gøre sig klar til sengetid. Alligevel trækker I den, for man nænner jo næsten ikke at bryde ind i deres hyggelige børneliv.
LÆS OGSÅ: Sommerens sengetid: Hvor længe må dit barn være oppe?
Men selv om vores søvnbehov er en smule mindre om sommeren end om vinteren, er det en god idé at pakke hensynet til aftenhyggen væk og i stedet fokusere på generel trivsel og indlæringsevne. For én af grundene, til at det er så vigtigt for børnene at få søvn nok, er, at så lærer de bedre.
Det siger søvnekspert Jan Ovesen. Han er overlæge og direktør i Scansleep, én af de få klinikker herhjemme, der har specialiseret sig i søvn.
LÆS OGSÅ: 3 familier: Løs vores søvnproblem!
– Undersøgelser viser, at får man ikke tilstrækkelig med søvn, husker man ikke så godt, og det, man har lært, sætter sig ikke fast. Det er uanset, om det for eksempel er sproglige færdigheder eller noget, man skal lære med kroppen. Hvis man sætter elektroder på en person, der sidder og lærer fransk, kan man se, at bestemte områder i hjernen kører på højtryk. Fortsætter man målingen, efter at personen er faldet i søvn, viser det sig, at der er en øget aktivitet samme sted i hjernen. Der sker altså om natten en bearbejdning af det, vi har lært om dagen.
Sov og voks!
Forsøg har desuden vist, at det er den dybe søvn, der har betydning for at kunne huske tekster og ord, mens drømmesøvnen derimod er vigtig, når man for eksempel er ved at lære at køre på cykel, fortæller overlægen. Og så er det også, mens de sover, at børn vokser mest.– Hvis ikke børnene sover tilstrækkeligt, eller har en forstyrret søvn, vokser de ikke nok. Det skyldes, at der ikke bliver produceret nok af væksthormonet, som bliver udskilt om natten, specielt under den dybe søvn. Børn, som lider af søvnforstyrrelser, for eksempel søvnapnø, vil derfor mange gange være væksthæmmede. Børn, der generelt ikke får sovet nok, risikerer også at deres vækst bliver hæmmet.LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan sover dit barn bedstHeldigvis er vores kroppe skruet sådan sammen, at vi ikke behøver at indhente alle de timer, vi ikke har fået sovet. Og det gælder også for børn. Så selv om de har fået for lidt søvn et par dage, betyder det ikke, at man pludselig skal lægge dem til at sove klokken fem om eftermiddagen for at få dem op til normal tid næste morgen.– Perioderne med dyb søvn vil være længere, og der vil være flere dybsøvnsperioder end normalt. Derfor behøver den tabte søvn ikke at blive erstattet time for time, siger Jan Ovesen.Vil være længe oppe
Efter en lang sommerferie kan det være svært at få puttet børnene, så de får sovet nok, før vækkeuret ringer tidligt næste morgen. Men heldigvis kan vi ifølge Jan Ovesen nemt komme fra ferievaner til hverdagsvaner.– I stedet for at vente med at ændre mønsteret til første skole- og arbejdsdag, må vi starte et par dage før. I dagene op til skolestart må vi stå op på det tidspunkt, vi til hverdag plejer at stå op på. Både børnene og vi selv er sikkert trætte, men det er prisen for at have haft andre sovevaner i ferien. Sørg for, at børnene får rørt sig godt, så I er sikre på, at de er trætte til normal sengetid. Så falder de nemt i søvn og har dermed fået den søvn, de skal have.Jan Ovesen tilføjer, at vi kan hjælpe børnene – og os selv – med gode sovevaner i sommertiden med mørke gardiner og godt med udluftning i soveværelset. De nogenlunde faste sovetider ser han i øvrigt gerne, at vi fortsætter med i weekenderne, for så bliver det meget nemmere at komme op i hverdagen.LÆS OGSÅ: 7 fordele ved at være mor til en søvnterroristJo mere faste søvnrytmer, jo mere styrker vi kroppens indre ur, og jo bedre sover vi. Generelt gælder det, at børn gerne vil være længe oppe, fordi de er bange for at gå glip af noget spændende, hvis de går i seng. Men det er bedst, at vi voksne står fast på, at sengetiden skal overholdes. Ellers kan resultatet blive indesluttede og irritable børn, der som nævnt lærer og vokser for lidt. Og her skal man ikke lade sig snyde af meget aktive børn. For børn reagerer på nogle punkter anderledes end voksne på for lidt søvn, fortsætter Jan Ovesen.– Hvor voksne kan undertrykke trætheden af hensyn til vores omverden og løse en opgave, fordi den jo skal løses, føler børn sig bare trætte. De bliver irritable og kede af det, men hvor vi voksne typisk bliver lidt langsommere i alt, hvad vi gør, kæmper børnene imod trætheden ved at bevæge sig mere. Et hyperaktivt barn kan derfor faktisk vise sig at sove for lidt.Sådan sover vi
Alle mennesker sover i bølger af cirka 90 minutter. I disse 90 minutter går vi fra overfladisk søvn til dyb søvn til drømmesøvn og endelig overfladisk søvn igen. Man kan sagtens vågne lidt op mellem søvnbølgerne, uden at det har betydning for søvnkvaliteten.
Drømmesøvn kaldes også REM-søvn for Rapid Eye Movement, altså hurtige øjenbevægelser. Man kan simpelthen se på folk, når de drømmer, fordi øjnene kører rundt inde bag øjenlågene. Børn sover som regel meget tungere end voksne, fordi de har længere og hyppigere dyb søvn.
Jo ældre børnene bliver, des lettere sover de. Til sammenligning har ældre mennesker næsten ingen perioder med dyb søvn.
LÆS OGSÅ: For lidt søvn gør børn dumme
En amerikansk undersøgelse over fem år af knap 2.200 børn i alderen 3 til 18 år viste, at de børn, der sov mindst, og som kom senest i seng om aftenen, havde større risiko for at udvikle overvægt. Undersøgelsen viste i øvrigt også, at de amerikanske børn sover for lidt: I gennemsnit sover alle 7-årige mindre end de (i USA) anbefalede 10 timer.
Kilde: www.northwestern.edu/newscenter/ (Søg på ‘sleep’)
Faktaboks
Søvnsygdomme eller søvnforstyrrelser hos børn
Søvnapnø: Snorken og besvær med at få luft. Rammer cirka 2 procent af alle børn. Barnet vil flytte på sig for bedre at få luft og får derved forstyrret søvnen. Det er meget ubehageligt for barnet. Som regel skyldes sygdommen forstørrede polypper eller mandler, og de kan nemt fjernes.
Tale eller gå i søvne: Forstyrrer ikke søvnen og skader ikke barnet. Børn vokser som regel fra begge dele. Det er rigtigt, at man ikke skal forsøge at vække et menneske, der går i søvne, men selvfølgelig skal man sørge for at følge barnet tilbage i sengen igen, så det ikke kommer til skade.
Tisse i sengen om natten: Stort problem for mange. Rammer op til 15 procent af alle 7-årige og 1-2 procent af de 16-18-årige. Det er en arvelig, disponeret lidelse, som blandt andet kan behandles med en slags alarm, der vækker barnet, når det har tisset nogle få dråber. På den måde trænes de reflekser, som fortæller barnet, at det skal holde sig og stå op og gå på toilettet. Hvis barnet normalt ingen problemer har med sengevædning, men pludselig får det, kan årsagen være andre sygdomme, for eksempel søvnapnø.
Mareridt: En naturlig del af hjernens måde at bearbejde dagens indtryk på. Skader ikke barnet, men du kan tale med og berolige dit barn efter drømmen, hvis barnet er blevet forskrækket. Forsøg ikke at vække dit barn, mens det drømmer.
‘Night terror’ eller søvnterror: Barnet kan pludselig sætte sig op og virke vildt forskræmt. Det sover stadig, og du kan ikke få kontakt. Søvnterror kommer i den dybe søvn, og du kan derfor ikke vække barnet. Det går over af sig selv i løbet af et par minutter. Barnet kan som regel ikke huske noget, når det vågner, og barnet tager ikke skade. Men det er meget ubehageligt for forældrene. Det sker ofte i forbindelse med feber, og børn kan godt opleve det flere gange i deres liv. Det klinger dog som regel af, efterhånden som debliver ældre. Rammer 1-2 procent af alle børn.