Kan du huske din egen første skoledag? Hvordan sommerfuglene baskede i maven og fornemmelsen af at have hørt om skolelivet – og så alligevel ikke rigtig vide, hvad hele hurlumhejet går ud på?
I disse uger er cirka 60.000 nye skolebørn ved at pakke nerver og madkasser ned i tasken for allerførste gang. Ukendt territorium venter forude, og det er derfor ikke underligt, hvis tanker som ”hvad nu, hvis jeg ingen venner får” eller ”hvorfor kan jeg ikke skrive mit eget navn” kan rumstere i de små hoveder.
Som forælder til et nyt skolebarn spiller du en helt central rolle i en tryg opstart. Og du har især én vigtig opgave, mener børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Ida Hilario Jønsson.
”Vær til rådighed for dit barn i alt det nye. Det vigtigste for børn er, at de har deres trygge base, som er deres forældre. Når I starter første skoledag, skal de derfor kunne vende sig om og se en forælder, der ser glad og rolig ud ved alt det nye. Vis dit barn, at du tror på, at det her nok skal blive godt,” siger hun.
Når I kommer hjem efter en ny og spændende skoledag, kan I sagtens tale om dagen, der er gået. Men det er også vigtigt, at du giver plads til pauser fra skolestarten.
”Børn er forskellige. Det samme er forældre, og vi vil derfor gøre tingene forskelligt fra familie til familie. For alle gælder det dog, at du skal være til rådighed for dit barn, når de har brug for det. Og at du kan hjælpe med at aflede dem lidt en gang imellem.”
Fiks ikke følelserne
Måske har dit barn hørt om skolen fra større børn, måske har hun læst om det i en bog eller set noget i fjernsynet, der har fodret bestemte forestillinger. Alligevel er det en abstrakt størrelse pludselig selv at skulle være en del af det hele, og det kan godt give anledning til lidt tankermylder på øverste etage.
Som forælder er det derfor vigtigt, at du slår lyttebøfferne ud, anbefaler Ida Hilario Jønsson.
”Lyt til dit barns bekymringer og spørg ind til, hvad han eller hun mener. I langt de fleste tilfælde har barnet mest brug for at blive beroliget og se, at du interesserer dig for, hvad de tænker på. Så lyt – og hjælp derefter dit barn videre fra de nervøse tanker.”
Det kan f.eks. være særligt vigtigt, hvis der pludselig bliver sat ord på diverse bekymringer, bedst som dit barn rammer hovedpuden.
”Vis barnet, at du gerne vil lytte og høre mere. Men undgå at åbne for en masse tanker og følelser lige inden sengetid, for det kan være svært for barnet at lukke dem ned igen. Det har i stedet brug for at mærke, at du giver plads til det, han eller hun vil fortælle, men at du også kan hjælpe med at finde roen igen,” siger Ida Hilario Jønsson og tilføjer:
”Næste morgen kan du så tage emnet op igen. Sig f.eks. ”Kan du huske i går aftes, hvor du sagde det og det. Tænker du stadig meget på det nu?” Så mærker barnet, at ’det må jeg gerne tale om, og mine forældre vil gerne hjælpe mig med mine følelser’.”
Generelt anbefaler hun, at du forholder dig nysgerrigt til det, dit barn kommer med. Man kan nemt få lyst til at sige ”du skal nok få mange venner”, men barnet har ikke nødvendigvis brug for garantier eller at få fikset de svære følelser, mener Ida Hilario Jønsson. De kan i stedet have brug for at mærke, at følelserne er helt almindelige.
Sig derfor meget hellere: ”Det forstår jeg godt. Sådan tror jeg, næsten alle børn har det, når de skal starte et nyt sted, for det er en rar ting at have venner. Lærerne er også vant til, at eleverne har det sådan, og det er deres opgave at hjælpe alle med at have det godt i klassen.”
Du kender dit barn bedst
Hvornår børn reagerer på en skolestart er forskelligt. Det er også forskelligt, hvordan de reagerer, når reaktionen først kommer. Og det gør den.
Ida Hilario Jønsson har derfor ikke en “one size fits all”-løsning til at holde styr på dit barns indre. Og så alligevel.
“Den eneste tommelfingerregel, jeg kan give, er, at du som forælder kender dit barn bedst. Hvis du pludselig oplever, at dit barn ændrer adfærd eller virker trist eller bekymret, er det en god ide at være opmærksom. Men nervøsitet og uro er også helt almindeligt, så hvil også i, at den slags følelser er okay, inden du begynder på alt muligt.”
Spørsgmål som: “Jeg har lagt mærke til, at du virker lidt trist” eller “du taler meget om noget, du er nervøs for. Fylder det meget hos dig?” kan være gode, hvis du bekymrer dig lidt ekstra om dit barn, anbefaler den børnefaglige konsulent.
“Og er du i tvivl, er det en god ide at spørge en lærer eller en pædagog på fritidshjemmet.”
Stil konkrete spørgsmål
Måske er du forælder til et barn, der lystigt deler stort og småt fra sin hverdag. Men hvad gør du, hvis junior pludselig intet siger?
“Der er rigtig mange børn, som synes, at det er meget overvældende hele tiden at blive spurgt til skolen. Så kan de slet ikke overskue at skulle tale om det. Det skal vi også respektere og give barnet lov til at tage pauser fra det hele,” siger Ida Hilario Jønsson.
Hun anbefaler, at du prøver at spørge forsigtigt ind – og respekterer det, hvis dit barn ikke vil svare. Prøv f.eks. at sige: “Jeg har lagt mærke til, at du slet ikke taler om det. Hvorfor det?” Og se så, hvad barnet fortæller.
“Der er også nogle børn, som har brug for, at man stiller mere konkrete spørgsmål. Hvis du spørger: “Hvordan har du det med at skulle starte i skole?”, vil mange børn svare “fint”, for det er et meget stort spørgsmål. Prøv i stedet med: “Hvad tror du egentlig, der sker første skoledag?” eller “ved du, hvordan Mathias har det med at skulle starte i skole?” Det kan måske sætte fut i nogle gode samtaler.”
Skru ned
En skolestart er ikke kun en stor ting for den nye elev. Det kan også være overvældende for resten af familien, der ligeledes skal vænne sig til en ny hverdag. Ida Hilario Jønsson anbefaler derfor, at I skruer helt ned for tempoet i den første tid, så I sammen kan fordøje alt det nye.
“Når man starter op efter sommerferien og ovenikøbet har et barn, der skal starte i skole, kan man hurtigt føle, at man skal det hele på én gang. Der kan være legeaftaler, læsning hver aften, fodbold-tilmeldinger og diverse familiefester. Men i virkeligheden er den bedste gave, I kan give jer selv, at have så meget ro på kalenderen som muligt. For alles skyld.”
Der er også en anden ting, du skal øve dig i, mener Ida Hilario Jønsson. Du skal vænne dig til tanken om, at du skal give mere slip på din lille børnehaveklasseelev.
”Der er meget, man ikke ved som forælder til et nyt skolebarn, og det kan skabe mange tanker og bekymringer. Det er helt naturligt, og det kan være rart at dele dine bekymringer med andre voksne. For det eneste, dit barn skal mærke, er, at du har tillid til, at det hele nok skal gå.”
Gode råd: Sådan støtter du dit barn i skolestarten
Før barnet starter i skole
- Sæt dig godt ind i, hvordan skolen fungerer, så du er tryg ved stedet.
- Forbered dit barn på det nye ved at læse bøger eller se fjernsyn om skolestart. Besøg også gerne den nye skole, hvis muligt.
- Tal med dit barn om hans eller hendes forventninger.
- Anerkend dit barns nervøsitet og hjælp det med at regulere sine følelser.
Når barnet skal i skole
- Hold faste sengetider, også gerne i weekenden.
- Kom gerne, lidt før timen starter, så der er tid til at falde til ro.
- Sørg for, at du har tid og overskud til at agere tryg havn for dit barn.
- Vis glæde og forventning til skolestarten.
- Skru ned for aktiviteter uden for skoletiden.
- Tal med dit barn om, hvad der er sket i skolen. Gerne så konkret som muligt.
- Anerkend, at det er et stort skifte at skulle starte i skole.
Kilde: Børns Vilkår, Forælderrådgivningen.dk
