-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Hjemme med barn syg? Her er 6 ideer til, hvad I kan lave
Er dit barn syg og må blive hjemme fra institution? Få inspiration til sjove og hyggelige aktiviteter på de lange indedage, der indimellem kommer.
Skoldkopper, øjenbetændelse eller virus med feber er blandt de sygdomme, der godt kan trække ud og afstedkomme mange dage derhjemme. I kan lige så godt få det bedste ud af situationen og hygge jer, indtil guldklumpen er klar til at komme afsted i institution eller skole igen. Vi har samlet nogle ideer til indendørslege, som du kan introducere, når rastløsheden melder sig.
Teselskab på gulvet
Lav et hyggeligt teselskab eller en picnic derhjemme og inviter bamserne og dukkerne. Læg et tæppe på gulvet eller dæk bordet med en flot dug og find det fineste dukkestel frem. Når bamser og dukker drikker te og spiser mad, kan det være, at dit barn også har lyst til at spise lidt mad, selvom appetitten, ikke altid er i top på grund af sygdom.
Stuekoncert
Start et band og lad barnet udfolde sine musikalske evner. Har I ikke en kurv fuld af musikinstrumenter, kan I sagtens bruge køkkenredskaber, det vækker stor jubel at bruge dem til andet end madlavning. Der findes desuden sjove apps, hvor I kan lave og optage jeres egen musik. Prøv app’en Toc and Roll, den er enkel og pædagogisk. Er I mere erfarne og ambitiøse, kan app’en Garageband anbefales.
Telttur og hule
Lav en hule med nogle tæpper og lagner over stole. Hvis I har et telt, så gør det ekstra hyggeligt med masser af puder, tæpper og eventuelt en lyskæde. Når hulen er færdig, kan man invitere bamser og dukker indenfor til leg og måske få en eftermiddagslur.
Lav en film
Brug dagen derhjemme på at lave en lille film. Der findes mange pædagogiske apps, så børn helt ned til 5-6 år selv kan lave film. De lidt mindre børn skal have hjælp, men det er sjovt, kreativt og lærerigt og dagen går hurtigt med sådan et projekt.
Prøv den prisvindende app Toontastic, hvor ungerne selv kan tegne deres figurer eller kan vælge dem fra det store katalog. I kan også prøve app’en FILM-X animation, der er udviklet af Det Dansk Filminstitut til brug i folkeskolen og børnehaven. Den er meget enkel og nem at komme igang med og I kan selv være skuespillere.
Vær kreativ
Lad kreativiteten flyde. Klip i blade og aviser, tegn, mal eller lav perleplade og perlekæder. Børnene elsker at fordybe sig i kreative projekter sammen med forældrene, og måske kan I få lavet en gave til en bedsteforælder.
Gør lidt ekstra ud af dagens frugt
Rigtig mange børn mister appetitten, når de er syge. Det gælder om at være kreativ og servere maden på en spændende måde. Frugt er læskende, og er et nemt sted at sætte ind, når det gælder og at være opfindsom med udtrykket.