Alt du skal vide om at føde hjemme

Landets fødesteder har derfor nogle kriterier, man bør møde, for at hjemmefødsel kan anbefales:

• Du er sund og rask
• Har haft en normalt forløbende graviditet
• Venter ét barn
• Ikke tidligere har fået kejsersnit
• Ikke tidligere har blødt meget under fødsel
• Ikke tidligere har haft et barn, der har siddet fast under fødslen
• Du ønsker en hjemmefødsel
• Du føder til termin, dvs. mellem 37+0 og 42+0
• Fostervandet ved vandafgang er klart
• Der kommer veer indenfor 24 efter vandet er gået, hvis fødslen starter med vandafgang
• Du ikke skal igangsættes
• Nogle steder anbefales hjemmefødsel heller ikke til kvinder med BMI på over 35 år

Der kan være andre individuelle kriterier, som kan tale for eller i mod hjemmefødsel, ligesom der kan være afvigelser i kriterierne fra fødested til fødested.

Fordelen ved hjemmefødsel kan opdeles i de fysiske fordele og de psykologiske fordele – men der er mange af dem. Se bare her:

Fysiske fordele:

• Kun halvt så mange hjemmefødende kvinder får brug for indgreb i fødslen som vestimulerende drop, akut kejsersnit, fødselshjælp ved sugekop. Det har sandsynligvis noget at gøre med, at hormonerne oxytoin og endorfin, arbejder bedre, når man er tryg og rolig og kan klare arbejdet med veerne uden at blive afbrudt af transport og sceneskift.
• Man halverer ligeledes risikoen for at gå i stykker forneden ved at føde hjemme.
• Flere undersøgelser peger på, at hvis man føder ved planlagt hjemmefødsel, har man større sandsynlighed for at få en velfungerende amning og en hurtigere tilknytning til barnet.
• Forskningen tyder på, at mor har mindre risiko for at udvikle efterfødselsreaktioner.
  
  

Mentale fordele:

• Hjemmefødende par beretter om en stor grad af ro og tryghed i fødslen.
• I har oftest mødt den jordemoder, I skal føde med, før.
• Hjemmefødende par føler ofte, at de har medindflydelse og større grad af styring under fødslen.
• Hjemmefødende par føler sig ofte meget velforberedte på fødslen.
• I er ikke gæster ved fødslen af jeres barn. I er på hjemmebane.
• Partneren oplever at have større værdi ind i fødslen ved mere aktivt at kunne hjælpe og ’gøre noget’. Det kan være at fylde et fødekar, varme tæpper, eller at vide præcis, hvor alting er.
• Hvis man ønsker det, kan fødslen nemmere blive en familiebegivenhed, hvor ældre søskende eller andre familiemedlemmer kan være til stede.

Kilder: Karen Ingversen og Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal

Er du lidt lun på idéen om en hjemmefødsel eller bare nysgerrig efter mere information, har vi ageret spørge-Jørgen for hos de to erfarne jordemødre for dig.

1. Hvordan kommer man til at føde hjemme?

– Nogle kvinder ved helt fra starten, at de ønsker en hjemmefødsel, og hvis man gør det, så skal man meddele det hos egen læge, når man starter svangerskabspapirer eller hos sin jordemoder. Men der er også masser af kvinder, som tænker, at de til en start bare gerne vil have lidt mere information, før de kan beslutte sig om en hjemmefødsel er noget for dem, siger Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal.

2. Hvad hvis man bare måske er interesseret i hjemmefødsel?

– Er man nysgerrig på hjemmefødsel, skal man til en start snakke med sin jordemoder, der rent fagligt hjælper med at vurdere, om man er en god kandidat til at føde hjemme. Er man det ikke, så anbefaler jeg på det kraftigste, at man lytter til rådet. Det er for din egen og barnets sikkerheds skyld. Hvis jordemoder siger, at det vurderes sikkert for dig, at føde hjemme, så har flere fødesteder en form for hjemmefødselscafé, hvor man kan komme helt uforpligtende og uden tilmelding og høre mere hjemmefødsler og fakta. Man har mulighed for at stille spørgsmål, man kan møde nogle af jordemødrene, der står for hjemmefødsler i området, og man kan tit også møde forældrepar, der fortæller om deres oplevelse med hjemmefødsel, siger Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal.

3. Kan man vælge hjemmefødsel som førstegangsfødende?

– Både førstegangsfødende og flergangsfødende kan vælge hjemmefødsel, hvis de ønsker det. Der er måske stadig en tendens til, at nogle jordemødre er tilbageholdende med at nævne det og anbefale det til førstegangsfødende, hvor man ikke har fået prøvet bækkenet hos den gravide af, så at sige. Men der er intet, der står til hinder for en god hjemmefødsel for en førstegangsfødende, hvis hun ellers møder kriterierne for at være i lavrisikogruppen, siger Karen Ingversen.

4. Hvordan gør man rent praktisk, hvis man ønsker at føde hjemme?

– Når man ønsker en hjemmefødsel, og jordemoder vurderer, at man er en god kandidat til at føde i hjemmet, så registrerer jordemoder, at det er det, man ønsker. Derfra er det lidt forskelligt fra fødested til fødested, om de har en gruppe jordemødre, som fast står for hjemmefødsler, som man så overgår til, eller om de har en større vagtordning. De fleste fødesteder har en form for hjemmefødselsordning, hvor de har 3-10 jordemødre fast tilknyttet hjemmefødslerne, og det vil typisk være en af dem, man går til konsultation hos resten af graviditeten, og en af dem, der kommer ud til fødslen. Men alle danske jordemødre kan varetage hjemmefødsler – det er vi simpelthen uddannet til, siger Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal.

5. Hvornår kan man senest beslutte sig for en hjemmefødsel?

– I princippet kan man beslutte sig for en hjemmefødsel helt op til, man går i fødsel. Men det anbefales, at man har besluttet sig inden uge 35, så kan man nå at få den hjemmekonsultation, der typisk er indlagt, og få talt igennem, hvad der er en god idé, og hvad der kan lade sig gøre. Her vil man også en sidste gang gå igennem, om den gravide stadig er en god kandidat til hjemmefødsel: Har barnet hovedet nedad? Har barnet den størrelse, det skal have? Er den gravide stadig sund og rask?, siger chefjordemoderen.

6. Hvordan forbereder man sig til en hjemmefødsel?

– Forberedelsen til en hjemmefødsel er præcis som til enhver anden fødsel. Mange tror, at det er meget besværligt, og at man skal have tænkt alt muligt og umuligt og have købt alskens remedier ind. Men det er vigtigt at sige, at hverken den fødende eller partneren har et større ansvar under fødslen, end de har, hvis de føder på hospitalet. Det er jordemoder, der har ansvaret, og hun har alt med, hun skal bruge. Hun medbringer også udstyr til nogle typer smertelindring, såsom akupunktur og steriltvandspapler og i nogle dele af landet endda lattergas. Det, I skal have tænkt på, skal jordemoder nok nævne, når hun besøger jer inden fødslen, men det tæller bare overvejelser omkring, hvor man gerne vil føde henne i huset, og at man har købt et stykke voksdug på to gange to meter til at beskytte seng, sofa eller gulv, og så ti gamle håndklæder. En normal, ukompliceret fødsel er meget udramatisk, og to timer efter fødslen vil man ikke kunne se, at hjemmet har været en fødestue, siger Karen Ingversen.

7. Hvordan foregår en hjemmefødsel?

–  Jordemoderen kommer, når hun kan høre i på dig telefonen, det er tid, eller hvis du beder hende om at komme. Og man ringer til jordemoder, hvis vandet går, eller når man mener, der er godt gang i veerne, eller man er utryg. I telefonen spørger hun ind til, hvor tit veerne kommer, hvor længe de har været i gang, om der har været nogen blødning, om barnet bevæger sig. Imens lytter jordemoderen virkelig meget. Ikke bare på svarene, men også til vejrtrækningen, taklingen af veerne, og i en kombination af svarene og dét, afgør jordemoderen, hvornår det er tid til at komme hjem til jer. Og her bliver hun oftest, indtil barnet er kommet til verden. Efter fødslen af barnet, moderkagen, eventuel syning og tjek af mor og barn, skriver jordemoder det sidste af journalen, ryder væk, gerne med lidt hjælp, og taler med jer om det hele, før hun kører igen, siger Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal.

Listen til din hjemmefødsel kan være så kort eller så lang, som du ønsker den. Det er få ting, der er strengt nødvendige, men der er mange ting, som kan være rare at have planlagt.

Need to have:

• Voksdug eller et stykke plastik på 2 x 2 meter.
• 10 gamle håndklæder.

Nice to have:

• Fødekar, og øv eventuelt, hvor lang tid det tager at fylde.
• Pilatesbold
• En fødselshjælper eller alternativt bare oprydder, som ikke er partneren.
• Affaldssække. Der er ikke meget affald, og hvis I ikke har sække har I sikkert almindelige skraldeposer.
• Jeres foretrukne mad og drikke klar i køleskab og køkkenskabe.
• Have indkøbt varmedunke eller chiliplaster og have lavet ingefærklude til smertelindring.
• Fundet det tøj frem, du gerne vil have på under veer og fødsel, så partner nemt finder det til dig.
• Fundet det tøj, I ønsker baby skal have på, og eventuelt en lille hue, så partner nemt finder det.
• Have pakket en taske med de mest nødvendige fornødenheder, hvis I skal overflyttes.
• Have lagt tæpper frem, som baby skal svøbes i og have planlagt og øvet, hvordan partner bedst luner dem til baby. Er det er særligt program på tørretumbleren? Skal de en tur i ovnen på 50 grader varmluft? Eller skal de lunes på gulvvarmen på badeværelset.
• Have lavet playliste eller fundet albums, I har lyst til at høre undervejs.
• Have sørget for champagne (fås alkoholfri) og din yndlingsdelikatesse til at fejre fødslen bagefter.

Kilder: Karen Ingversen og Katrine Corfitz Bønnerup Kildedal