Lommepenge

”Mor, jeg vil ha’ mine lommepenge nu?” – ”Du ka’ tro nej! Du ryddede hverken op efter aftensmaden tirsdag eller torsdag.” – ”Nej, men jeg hjalp dig jo med at hænge vasketøj op i går.”

– ”Det er meget fint alt sammen, men aftalen er, at du får lommepenge for at sætte i opvaskemaskinen, så længere er den ikke.”

– ”Øv, hvor er det altså bare uretfærdigt. Jeg hjælper dig aldrig mere. Du er bare verdens tarveligste mor.”

Du kender det måske også? Det er fredag. Det er lommepengenes udbetalingsdag, og det, der skulle have været en hyggelig start på weekenden, ender i diskussioner om, hvad der er ret og rimeligt, smækkede døre og triste miner og måske endda også dårlig samvittighed og vægelsind fra din side.

For hvad er ret og rimeligt?

Pædagogisk eller upædagogisk?

Og hvad er for meget og for lidt? Skal vi give børnene lommepenge efter behov, efter hvor meget de laver, eller skal de bare have et fast rådighedsbeløb uafhængigt af, hvad de yder i hjemmet? Junior har spurgt Lola Jensen, der har mere end 20 års erfaring som familievejleder. Og netop administration af lommepenge er ét af de områder, der ligger hende meget på sinde, og som ikke sjældent er et af de problemområder, hun rådgiver familier med i sit arbejde.

Lær af lommepengeSkal vi overhovedet give vores børn lommepenge? Lola Jensen er ikke i tvivl. Ja, det skal vi! Lommepenge er en oplagt måde at lære vores børn at omgås penge med fornuft – også senere i livet, for hvordan vores forbrug og behov for at forbruge er som voksne, bliver grundlagt allerede i barndommen.

”Vi skal lære vores børn, at penge ikke bare er noget, der automatisk kommer dryssende ned fra himlen. Vi skal lære dem at udsætte deres behov, prioritere og spare sammen. Og det gør vi for eksempel ved at hjælpe dem med at gemme deres penge til den ting, de virkelig ønsker sig i stedet for bare at fyre dem af på nogle tilfældige ting i Superbrugsen. Ønsker de sig en MGP-cd til 169 kr., men de får 45 kr. om ugen, jamen så må de jo spare sammen i fire uger.”

Men hvad nu hvis man ikke kan nænne, at ens barn skal vente fire uger på MGP-cd’en – måske fordi der lige har været Melodi Grand Prix, og det giver god mening, at børnene får cd’en før? Jamen, så kan man ’pædagogisk’ slippe af sted med at doble op.

”Fordoblingssystemet er i det hele taget en god idé, hvis børnene sparer op til noget stort i forhold til deres lommepenge, for så gør børnene stadig en personlig indsats. Børn værdsætter og passer rigtigt godt på ting, som de har brugt tid på at spare sammen til, så på den måde lærer de at respektere ting og ikke bare tage dem for givet. Og det er meget vigtigt i vores køb og smid væk-kultur,” mener Lola Jensen.

”Giver vi bare vores børn alt, hvad de peger på, som mange desværre gør i dag ofte på grund af stress og dårlig samvittighed, så opnår man i den sidste ende et barn, der bliver svær at begejstre.”

5 forskellige modellerDet er altså langt fra ligegyldigt, hvordan man som forældre vælger at køre lommepengeræset derhjemme. Men hvordan gør vi det så bedst muligt?

Groft sagt findes der fem forskellige måder at gøre det på. Og man skal som forældre være klar over, at børnene tager noget forskelligt med, alt efter hvilken ’model’ man bruger – og noget af det er klart mere hensigtsmæssigt end andet, siger Lola Jensen.

1. Bistandsløns-modellen

Lommepenge og pligter er to adskilte ting. Filosofien bag er, at det er en naturlig del af familielivet, at man barn som voksen hjælpes ad med de huslige pligter. ”Ja,” tænker du måske, ”det er jo alt sammen meget fint, hvis man har et barn, der med godt humør deltager i de huslige pligter.

Men hvad nu hvis man er en af dem, der har en doven unge, der ikke gider at lave noget – i hvert fald ikke uden brok og endeløse diskussioner?”

Jamen, så må dit barn så at sige ’betale’ dig for at udføre sine pligter.

”Psykologisk gør det en forskel, at barnet ikke trækkes i straf, men at det ud af sine ’egne’ penge betaler mor en femmer for at tømme opvaskemaskinen. Man bør dog aldrig lade barnet ende ud med mindre end halvdelen af de aftalte lommepenge. Er det ugentlige beløb 80 kr., så bør barnet altid lige meget hvad modtage 40 kr. Det er deres bistandsløn. Og den kan der ikke røres ved,” fastslår Lola Jensen.

2. Arbejdsgiver-modellen

Arbejdsgiver-modellen er ifølge Lola Jensen den mest naturlige måde at lære børnene at tjene penge på og har rod tilbage fra gamle dage, hvor forældrenes arbejde og hjemmet i langt højere grad hørte under samme tag.

Det gav gode betingelser for et pædagogisk lommepenge-system. Man fik simpelthen løn for udført reelt arbejde, som for eksempel at passe hønsene, muge ud i stalden eller pakke produkter i poser.

”I dag er det de færreste, der har virksomhed derhjemme, og det betyder blandt andet, at grænserne mellem hvad der er ’arbejde,’ og hvad der simpelthen er almindelige huslige pligter, er mindre klare. Og det kan give anledning til mange diskussioner i de små hjem.

Men man kan bruge modellen ved at opfinde reelle arbejdsopgaver i hjemmet. Man kan for eksempel betale sit barn for at vaske bil, slå græs eller andre opgaver, der klart hører udover de daglige pligter. Så slipper man for hele diskussionen om, hvad der er hvad,” siger Lola Jensen.

3. Akkord-modellen”Man hænger simpelthen en seddel op i køkkenet med alle de pligter, der er, og hvad prisen er for dem. Det kan være 2 kr. for at gå ud med skrald. 3 kr. for at dække bord. En femmer for opvasken og så videre. Og så krydser børnene af, hvad de har gjort og bliver betalt for netop det,” forklarer Lola Jensen.

Det gode ved denne model er, at barnet altid får som fortjent – hverken mere eller mindre. Men Lola Jensen mener, at man skal være opmærksom på, at det ikke ender ud med et meget nøjeregnende bureaukrati, hvor alt gøres op i cost-benefit.

”Man er tydeligvis endt på et sidespor, hvis man for eksempel spørger sit barn, om han eller hun ikke lige kan skrue ned for kartoflerne, og svaret er: “Hvad får jeg for det?” Børn er ikke født beregnende, men vi kan give dem nogle betingelser, der lærer dem at blive det,” fastslår hun.

4. Bevis-modellenDer er ikke nogen faste aftaler om lommepenge. Man tager det, som det kommer hen ad vejen – oftest på opfordring af barnet. “Gi’ mig nogle lommepenge, moar!,” kommer barnet hjem en dag fra skole og siger.

Mor tænker sig om og sender barnet ud for at hive ukrudt op i forhaven. Når barnet så stolt og fuld af forventning kommer ind efter endt proces, så er det, at mange forældre kommer til at køre den videre.

“Ja, det var fint. Kan du så ikke også lige tage ukrudtet i baghaven?” Og sådan kan de blive ved.

Der bliver simpelthen ikke afregnet.

Senere er barnet så måske oppe at slås med lillesøster, og når det bagefter taler om pengene, kommer kommentaren: ”Du tror da virkelig ikke, at du har noget til gode med den opførsel?”

Med det system opnår man et menneske, der som voksen vil tjekke lønsedler hele livet og altid føle sig snydt,” forklarer Lola Jensen.

5. Ikke-modellenBørnene laver ikke noget som helst og samtidig får alt, hvad de ønsker sig – mange gange før de overhovedet selv ved, at de ’ønsker’ sig noget. Grunden til, at det mange steder foregår sådan, er åbenlys. Mange forældre har dårlig samvittighed over for deres børn og er derfor bange for at skuffe dem.

Men modellen har ifølge Lola Jensen nogle meget uheldige konsekvenser – både på kortere og længere sigt.

”Udover at barnet ikke får begreb om penge, så oplever barnet simpelthen ikke incitament for at yde noget, da det aldrig oplever mangler eller fortjeneste. På længere sigt mister personen simpelthen evnen til at blive begejstret. Og det er synd, da den evne er fundamental for vores trivsel,” pointerer Lola Jensen.

Klar, parat, startHvornår er det så godt at begynde at give sit barn lommepenge? Omkring 7-8 år mener Lola Jensen. Før det har børnene ikke en forståelse af begrebet lommepenge eller af penge som sådan, eller af hvad det vil sige at gemme og spare sammen. Dermed ikke sagt at de mindre ikke kan have en sparegris.

”De små børn elsker deres penge i sparegrisen. De skal helst ud rigtigt tit og tælles, og stolte er børnene, når de sir: ”Se, nu har jeg elleve tikroner.” Men begreb om hvad penge er for en størrelse, har de ikke. For dem er en 20-kroners mønt for eksempel meget mere troværdig end en pengeseddel,” forklarer Lola Jensen.

De mindre børn har brug for at pengene er ’synlige.’ Skrives beløbet ind i en bog, og udbetales det kun én gang om måneden, så føler de sig simpelthen snydt.

”Først når børn er omkring 9-10 år har de en abstrakt forståelse af, at de penge, de har til gode, er lige så meget værd, som dem i sparegrisen.” Så Lola Jensen råder til, at vi i hvert fald indtil da gør kontant afregning hver uge.

De satans søskende

Har man flere børn, så kan det sikkert synes oplagt, at de for eksempel skal sørge for opvasken sammen.

”Men lad være med det. Det er dømt til at mislykkes,” fraråder Lola Jensen.

Hun tror heller ikke, at vi slipper godt fra at give søskende hver deres faste pligter.

”Der opstår hurtigt en martyrkultur, hvor de andre søskende har de ’gode’ pligter og altid har det meget nemmere.

Jeg skal dække bord hver dag. Sebastian skal kun tømme opvaskemaskinen hver anden dag. Det er vildt uretfærdigt.” Lader man det gå på tur hver måned, så er det sværere at føle sig snydt. Og som forældre har man mulighed for at få vendt brokken på hovedet.

– ”Nå, så du synes det er den sure tjans at dække bord, jamen så kan du jo glæde dig til om 4 dage, hvor det er Sebastians tur og din til at tømme opvaskemaskinen.”

Klare aftalerEndnu et punkt Lola Jensen synes er vigtigt i forhold til lommepenge er, at børn har brug for ”forberedelse.

”Hvis barnet nu er forhindret i at gøre sin pligt en dag, så kan det jo bytte med forældrene eller søskende. Men her er det vigtigt, at man som forældre ikke bare kommer dumpende ind på deres værelse søndag eftermiddag midt i Play Station og siger:

”Du skal sådan og sådan nu, da du jo ikke har gjort det, du skulle.” Det kan de simpelthen ikke tåle. De vil føle sig urimeligt behandlet.

Man må være i god tid på sine børns vegne og forberede dem på, at på søndag skal du tømme opvaskemaskinen, for du og Sebastian har byttet pligter.

“En tavle i køkkenet er altid en god idé, hvor man skriver alting ned, ellers kan børnene ikke huske det,” forklarer Lola Jensen.

Pas på pengeneSidst men ikke mindst et spørgsmål – der specielt ligger børnene på sinde. Hvad er så det magiske beløb? Svaret er selvfølgelig ikke entydigt, men afhænger både af alder, hvad der aftales af pligter og udgifter, børnene selv skal betale for og så videre.

Men Lola Jensen råder i hvert fald os forældre til at være mådeholdne.

”Giver man for eksempel en 13-årig mere end 500 kr. om måneden, ja så er hele fortvivlelsen ved en gang at komme på S.U. allerede i fuld gang,” forklarer hun.

I det hele taget mener Lola Jensen, at man som en ansvarlig forælder kan være nødt til at blande sig i sine børns forbrug.

”De skal selvfølgelig ha’ noget råderum, men får de for eksempel penge ekstra i fødselsdagsgave eller ved fritidsjob, er det en god idé at lave en aftale om, at det og det beløb skal på ”Jeg bestemmer selv-kontoen,” mens resten er til opsparing.

Giver man bare los, risikerer man, børnene vænner sig til et kæmpe korttidsforbrug, og så er det, at fælden klapper, når de på deres 18-års fødselsdag modtager et brev fra banken med tilbud om et forbrugslån. Og det er vel ikke sådan, at vi som forældre ønsker, at vores børn skal starte deres voksenliv – med gæld!”

VÆRD AT VIDE OM FRITIDSJOBBørn mellem 13 og 14 år må godt have et fritidsjob, hvis du som forældre giver dem lov. Men der er en masse regler for, hvad de må lave, og hvor mange timer de må arbejde.

Lovligt arbejde er f.eks. at ekspedere i kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger. At gøre rent, dække bord og rydde af. Gå med aviser eller lave lettere kontorarbejde.

Du kan se en liste over fritidsarbejder, der er tilladt for børn mellem 13 og 14 år på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Er der regler for, hvilke typer fritidsjob mit barn må have?

Ja, for det første må børn under 13 år som tommelfingerregel slet ikke have et fritidsjob. Du kan dog i visse tilfælde søge dispensation, for eksempel ved kulturelle aktiviteter som film, reklame, sport, koncerter og lignende.

Dispensationen skal søges hos politiet. Du kan læse om de nærmere regler for fritidsjob for børn under 13 år på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk.

Kan jeg bestemme, om mit barn skal have et fritidsarbejde eller ej?Ja, indtil dit barn er 18 år, skal du give dit barn tilladelse til at have et fritidsarbejde. Omvendt kan du, fra dit barn er fyldt 13 år, også godt forlange, at dit barn tager et fritidsarbejde.

Hvor meget må mit barn arbejde?Er dit barn mellem 13 og 14 år må han eller hun:

Højst arbejde 2 timer om dagen på skoledage.

Højst arbejde 12 timer i alt i løbet af en skoleuge.

Højst arbejde 7 timer i træk om dagen på skolefridage og i ferien.

Højst arbejde 35 timer i alt i uger med skoleferie.

Aldrig arbejde mellem kl. 20 om aftenen og kl. 6 om morgenen.

Aldrig arbejde uden en sammenhængende hvileperiode på 14 timer i døgnet.

Må mit barn selv bestemme, hvad de tjente penge bruges til?Nej, indtil dit barn fylder 15 år, har du som forældre ret til at blande dig i, hvad dit barn bruger sine tjente penge til.

Du kan ikke forlange, at dit barn betaler ’husleje,’ madpenge eller selv sørger for udgifter til det basale tøj, da du, indtil dit barn fylder 18 år, har pligt til at sørge for tøj og mad og et sted at bo.

Hvad er reglerne for ansættelse og løn ved fritidsarbejde?

Arbejder dit barn i mere end en måned og i mere end 8 timer om ugen, har han eller hun krav på en ansættelseskontrakt, der skal underskrives af arbejdsgiveren, af dig selv og af dit barn.

Hvis dit barn arbejder privat for eksempel som babysitter, så aftales lønnen privat.

Arbejder barnet derimod i et firma eller i en købmand eller lignende, så har arbejdsgiveren en faglig overenskomst med en fagforening, som har sat en minimumsløn for det arbejde, dit barn laver.

Skal mit barn betale skat?Alle børn op til 18 år får et frikort fra skattevæsenet med et personfradrag på 29.300 kr. (sats i 2007). Det er kun, hvis de tjener mere end det, at de skal betale skat. Ellers får de hele lønnen udbetalt (undtagen 8 procent i AM-bidrag). Privat arbejde beskattes ikke.

Hvad hvis der opstår problemer med mit barns fritidsarbejde?Hvis dit barn har problemer i forhold til sit fritidsjob, for eksempel får for lidt i løn eller bliver sat til at lave noget, der er farligt, er der to steder, I kan klage.

Hvis arbejdsgiveren har en overenskomst med en fagforening, kan I ringe til den. I kan også ringe til Jobpatruljen, som er en ’fagbevægelse’ for unge fritidsjobbere.

Arbejder dit barn privat er der dog intet andet for end at sige op og finde noget andet.

Jobpatruljen arbejder for at sikre gode vilkår for fritids-jobbere. Er I i tvivl om noget, står der alt, hvad man har brug for at vide om regler for børn og unges løn og arbejdsvilkår på deres hjemmeside www.jobpatruljen.dk. I kan også ringe til dem på telefon 80241010.

Kilde: www.boerneinfo.dk (Børnerådets informationsside for børn), www.skat.dk og www.jobpatruljen.dk.