Drop magtkampen ved middagsbordet

Familien er samlet efter en lang dag og sætter sig til bordet for at hygge sig med aftensmaden. Men den gode stemning bliver hurtigt spoleret af lillesøster, der nægter så meget som at smage på maden. Hun har ved første øjesyn besluttet sig for, at hun ikke kan lide den. Og dermed basta.
Magtkampen er begyndt.

Mor bliver irriteret og skælder ud. Lillesøster bliver endnu mere stædig, og så bliver far også vred. Nu nægter lillesøster ikke bare at spise, men også at adlyde sine forældre. Situationen er gået i hårdknude. Forældrene vil have hende til at spise, for man går jo ikke sulten i seng. Men mest af alt føler de sig afvist, fordi hun ikke vil spise noget, og frustrerede over, at hun ikke gør, som de siger.

LÆS OGSÅ: Små kokke er mindre kræsne

For i virkeligheden handler problemet med kræsne børn ikke så meget om ernæring. Det er i højere grad et socialt og opdragelsesmæssigt problem, mener klinisk diætist Kit Henningsen.

Så længe børn spiser lidt fra hver del af madpyramiden og er sunde og velfungerende, er der ingen grund til bekymring. Børn kan sagtens leve af luftfrikadeller en hel uge, hvis bare de spiser ugen efter. Og der er ingen børn, der dør af at gå i seng uden aftensmad engang imellem, siger diætisten.

Fjern fokus fra maden

Børn har som regel to gode måltider. Men ofte er aftensmaden et problem. Enten bryder de sig ikke om varm mad, eller også er de for trætte.Men selv hvis barnet stort set kun spiser det samme mad tre måneder i træk, kan forældrene tage den med ro. For som regel går det over.Først hvis den meget ensidige kost har stået på i et halvt års tid, ser Kit Henningsen grund til at bekymre sig for barnet, hvad ernæringen angår, men som regel bunder bekymringerne i noget helt andet.LÆS OGSÅ:

Får dit barn nok at spise?– De fleste forældre har svært ved at slappe af med hensyn til, hvad deres børn spiser. Mange føler, at ’når barnet afviser maden, så afviser det også mig’. Og naturligvis kan der være tale om en magtkamp. For i underbevidstheden ved børn, at maden er et sted, hvor de virkelig kan trykke på forældrenes følelser.Kit Henningsen anbefaler, at man holder op med at give maden al den opmærksomhed. For meget fokus på problemet kan nemlig ende med at fastholde det kræsne barn. I stedet for er det fornuftigt at kigge indad og overveje, hvad magtkampen ved middagsbordet egentlig drejer sig om.– Nogle gange handler det slet ikke om maden. Det kan være noget helt andet, barnet reagerer mod. Måske prøver barnet bare at få opmærksomhed – måske får det for meget opmærksomhed.Derfor skal man overveje, hvornår kræsenheden startede, hvordan den har udviklet sig, og hvem det egentlig er, barnet tager magtkampen med. Hvis det nu viser sig at være moren, kan det være en god idé, at hun holder sig helt ude af det i et stykke tid, mens faren så tager over.

Bliv enige indbyrdes

I første omgang skal man finde ud af med sig selv, hvad der er ens holdning, og hvad man vil acceptere.– I nogle familier fungerer det at smøre et par rugbrødsmadder inden sengetid. Man kan gøre det for sin egen sjælefreds skyld, men hvis barnet undlader at røre aftensmaden, fordi det ved, at der kommer madder senere, er det en dårlig løsning. Treårige børn kan ikke se den sammenhæng, men det kan de ved 5-6-årsalderen.Andre familier har den holdning, at efter aftensmaden er køkkenet lukket. Det er også i orden. Det vigtigste er, at forældrene er enige om, hvad de vil acceptere, og at de forsøger at holde fast i det.Servér små dukke-portionerIfølge Kit Henningsen skal man gøre det tydeligt over for barnet, hvor ens grænser går. Det kan man gøre ved stille og roligt at fortælle barnet, at ’far og mig har bestemt, at fra nu af skal du smage en teskefuld af al den mad, der er på bordet’.I starten kan det blot betyde, at barnet tager maden op til læberne, men efter et par uger er det så tid til at sige, at ’nu skal maden altså helt ind i munden, før du har smagt ordentligt på den’.Ved kun at øse en teskefuld op af al den mad, der er på bordet, er maden til at overskue for barnet. Det skal være så provokerende små portioner, at man tvinger barnet til at bede om mere, siger Kit Henningsen og understreger, at når barnet har fået sin tallerken mad, skal man tage skyklapper på og koncentrere sig om noget andet resten af måltidet.Måske spiser barnet sin mad. Måske ikke. Og sådan er det.– Hvis man forlanger, at børn i det mindste smager på maden, skal man også acceptere, hvis de siger, at de ikke kan lide det. Man skal ikke tvinge dem, og det gør man, hvis man hver dag siger: ’Du skal spise din mad’. I stedet skal man kærligt skubbe dem derhenad og indstille sig på, at det er noget, der kræver tålmodighed.

Skeptiske – ikke kræsne

Ifølge Kit Henningsen er børn som udgangspunkt ikke kræsne. De er blot skeptiske over for maden, hvilket er naturligt. Det er ikke usædvanligt, at børn skal smage på maden mange gange, før de kan lide den. Og deres smagsløg er ikke så ’slidte’ som forældrenes.LÆS OGSÅ: Madvaner: Derfor er dit barn kræsent– For eksempel er der helt bagerst i munden nogle smagsløg, hvor kartoflerne smager bittert hos små børn. Det er en bitterhed, voksne slet ikke kan smage. Men det er grunden til, at kartoflerne ofte glider lettere ned, når de er moset og derved har fået en blødere smag.Hun anbefaler, at man skifter mellem børne- og voksenlivretter, men at man ikke forfalder til at servere en ’buffet’ hver dag for at sikre sig, at der altid er noget, barnet vil spise. I så fald vil barnet nemlig vælge det velkendte og undlade at smage på resten.Og så skal man huske at være en rollemodel for barnet. For hvis man med sit kropssprog giver udtryk for, at man ikke kan lide osten, risikerer man, at barnet heller ikke vil smage på den.

Hjælp barnet ud af rollen

Hvis man først er nået dertil, hvor man opfatter det som et problem, at ens barn er kræsent, er det vigtigt ikke at fastholde barnet i den rolle. Så selv om man i de fleste tilfælde ikke behøver bekymre sig for barnets helbred, skal man arbejde med problemet, mener Kit Henningsen.

For når barnet bliver større, kan det udvikle sig til et socialt problem. For eksempel hvis man ikke kan spise hjemme hos sine kammerater, fordi man ikke kan lide maden.

– Det kan ende med at blive et socialt problem, fordi man jo ikke er så velanset, hvis ikke man spiser den mad, der bliver sat på bordet. I vores kultur afviser man jo lidt dem, man er på besøg hos, hvis ikke man spiser den mad, de serverer for en, siger Kit Henningsen.