Små kokke er mindre kræsne

Du kender det sikkert: Du er kommet sent hjem fra arbejde, ungerne er trætte, og det er du også. Madlavningen er noget, der skal overstås, og du overvejer slet ikke at inddrage børnene – det er for besværligt, og du orker ikke smørfingre på skabslågerne og mel på gulvet.

Hvis du har det sådan, er du ikke ene om det – faktisk deltager kun fire procent af de danske børn mellem tre og 18 år i den daglige madlavning på hverdagsaftener, fremgår det af en analyse fra Coop fra 2012.

Det bør der laves om på, mener to børnekøkkeneksperter, som Vores Børn har talt med.

– Mange forældre synes, det sviner for meget. Og det er også rigtigt, men efter min mening opvejer de mange fordele svineriet, siger kok og børnekogebogsforfatter Katrine Klinken.

En af de største gevinster ved at invitere børnene med hen til kødgryderne er, ud over en rar tid sammen i ulvetime og efterfølgende ro ved middagsbordet , at de får en forståelse af, hvad mad er, hvor mad kommer fra, og hvordan man laver råvarer til et måltid, forklarer hun.

– Det kan virkelig være en aha-oplevelse for børn at se en gulerod blive revet eller et æg blive slået ud. Og det, at vi spiser dyr, er nyt og spændende for mange børn, siger hun.

En naturlig interesse for mad

Kurerer kræsenhed

Mange forældre kæmper med kræsne børn. Men når et barn har været med til at skrælle rødbederne eller slå æggene ud til omeletten, er maden på middagsbordet pludselig knap så skræmmende.

– Når børn er i køkkenet, bruger de alle deres sanser. De smager på mange flere råvarer, end de ellers ville gøre, de dufter til maden på en anden måde, og de har bogstavelig talt fingrene helt nede i maden. De får stimuleret deres nysgerrighed over for mad – og det er med til at forebygge kræsenhed, siger Charlotte Seeger.

Katrine Klinken mener, at kræsenhed ligefrem kan kureres ved at tage børnene med i køkkenet:

– Når ungerne har brugt energi på at lave det, er de også mere nysgerrige efter at smage det. Men det er vigtigt, at de voksne ikke bare dikterer, hvad børnene laver. De skal have frihedsgrader, som for eksempel at få ansvar for at røre en dressing, selv smage den til og finde ud af, om der måske skal ketchup eller citron i, siger hun.

Kilder: Kok og børnekogebogsforfatter Katrine Klinken og ernæringsformidler til småbørn og stifter af Babybite.dk Charlotte Seeger.

LÆS OGSÅ: Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien

LÆS OGSÅ: Kræsen: Hvordan pepper jeg børnemenuen op?!

LÆS OGSÅ: 9 grunde til at tage dit barn med i køkkenet