Maria Jencel er gravid igen

Foto: Martin Bubandt Maria Jencel har i forvejen datteren Penelope på 10 måneder med sin mand, radiovært Pelle Peter Jencel. Nu får familien et nyt medlem.

Penelope var kun et halvt år gammel, da Maria Jencel blev gravid igen: "Jeg tænkte 'Fuck'"

Journalist og podcastvært Maria Jencel tænkte først ”fuck!”, da hun fik en bragende positiv graviditetstest. Hun var lige kommet tilbage til sin krop efter første graviditet, og havde glædet sig til at være sig selv igen. Men det er også en kæmpe gave at skulle være mor til to børn med kun ét år og fire måneder måneders mellemrum.

Har du ændret dig, efter du er blevet mor?

"Ja, for der er mindre tid. Alt den tid jeg nu bruger på Penelope, brugte jeg på andre ting før, så der er nogle ting, der bliver skåret fra. Lige nu arbejder jeg meget og vil gerne udnytte det momentum, jeg har arbejdsmæssigt, og samtidigt vil jeg også være sammen med Pelle og Penelope. Så der er ikke så meget tid til mine venner. Men det kommer der tid til igen. Når mit selvstændige arbejdsliv har fundet en rytme, og Penelope er startet i institution. Jeg savner mine veninder, men der er også flere af dem, som har børn, og de har det jo på samme måde som mig."

Hvad har det gjort ved jeres parforhold?

"Vi har været meget fælles om hele processen. Fra graviditet, til fødsel og det at være forældre. Samtidigt har vi været rigtig gode til at blive ved med at date. Det er en meget bevidst prioritering af os. Og vi tænker stadigvæk, at vi skal passe på hinanden og prioritere vores parforhold, når vi får to børn, for jeg er faktisk gravid igen nu."

Tillykke! Var det planlagt?

"Det var ikke planlagt, at jeg skulle være gravid igen lige nu. Jeg havde slet ikke fået min cyklus tilbage, og Penelope var kun et halvt år gammel. Det var min første ægløsning, så jeg fik aldrig min menstruation. Derfor tænkte jeg heller ikke over, at jeg kunne være gravid. Jeg synes godt nok, at det var mærkeligt, at jeg havde lyst til cup noodles og minimælk, men jeg synes også, det var virkelig fjollet, da Pelle bad mig købe en test. Men testen var hamrende positiv, nærmest allerede inden jeg nåede at tisse på den. Både Pelle og jeg var i chok. Han grinede helt vildt og sagde bare: “Det er så meget det, vi skal.”"

"Jeg tænkte “Fuck!”, men hvor er det en kæmpe gave, at vi ikke skal igennem det der med ægløsningstest og skuffelser som første gang. Og så jeg tænkte jeg faktisk også “Øv!” Jeg var lige kommet tilbage til min krop, jeg har spist sundt og trænet. Jeg havde forestillet mig, at jeg snart skulle ud og feste en hel nat, men nu må jeg igen ikke drikke."

maria-jencel-gravid.jpg
Første gang Maria Jencel blev gravid kostede det en del ægløsningstest og skuffelser. Anden gang blev hun helt uventet gravid, da hendes datter var seks måneder.

"Jeg blev scannet morgenen efter, at vi havde taget testen, og det viste sig, at jeg var ni uger henne, så jeg har termin den 24. maj, og der vil komme et år og fire måneder imellem dem, så de bliver totalt pseudotvillinger."

Hvordan var din første graviditet?

"Jeg havde en meget ukompliceret graviditet, men jeg var virkelig træt i første og tredje trimester. Jeg tog på arbejde, og gik jeg direkte hjem og sov lur, så vågnede jeg og spiste aftensmad, og gik derefter i seng. Det var den eneste måde, jeg kunne få energi til at gå på arbejde. Men jeg havde ikke kvalme, jeg kastede ikke op, jeg havde ikke ondt. Jeg havde lidt uro og halsbrand, men det holdt jeg nede med Balancid (syreneutraliserende håndkøbsmiddel, red.), så det føltes ikke slemt."

Hvordan var det psykisk?

"Det følelsesmæssige fyldte meget. Vi havde prøvet på at blive gravide i otte måneder, og jeg var gået helt projektagtigt ind i det med ægløsningstest, og jeg blev så ked af det, hver gang jeg fik min menstruation, så da jeg endelig blev gravid, var det et kæmpe chok for mig. Jeg havde en forestilling om, hvor glad jeg ville være, men jeg tænkte bare “Fuck, fuck, fuck”. Jeg var helt vildt glad for, at vi kunne blive gravide, det var en stor lettelse, men jeg var også så nervøs for, at der skulle ske noget med barnet. Vi gik til private scanninger hele tiden."

LÆS OGSÅ: Josephine skal have kejsersnit: "Man er ikke en dårligere mor, fordi man ikke føder sit barn vaginalt"

"Det var som at facetime med barnet. Jeg ville hele tiden tjekke, om hjertet slog. Jeg havde foranliggende moderkage, så der gik lang tid, før jeg kunne mærke spark. Det var først i uge 25/26. Men Pelle og jeg gik ind i det, som vi går ind i alt andet – det var et samarbejde. Han var en stor del af graviditeten, han læste op på alt, så han vidste det hele, og vi gik til fødselsforberedelse sammen. Han var så god til at aflaste mig i graviditeten, købe kosttilskud og lave varmepude til mig. Det var så magisk at have et så stærkt fællesskab om noget, vi så gerne ville sammen."

Hvilke tanker gjorde I jer om livet som forældre?

"Vi gjorde os mange tanker om at være lige i forældreskabet, og derfor delte vi også barslen lige over. Og så havde vi en drøm om, at vi gerne ville tage vores datter med ind i det liv, vi havde og gøre hende til en del af det. Vi havde ikke lyst til at gøre det omvendte, altså lave hele vores liv om efter hende. Så vi lyttede ikke til råd om forældreskab, vi ville bruge vores intuition og mærke efter."

"Min mor er skuespiller, og min far er instruktør, så jeg har selv ligget og sovet under et sæde i en teatersal og siddet ved lydmanden og sunget med. Der har altid været liv og mange mennesker hos min familie, og der er blevet holdt middage og saloner. Det ville jeg også gerne give vores datter."

Hvordan var fødslen?

"Det var en virkelig god oplevelse. Veerne startede dagen inden min terminsdato. Først var de uregelmæssige og føltes som milde menstruationssmerter, som jeg sagtens kunne være i, så vi besluttede os for at lægge os til sove. I løbet af natten vågnede jeg ved, at jeg havde veer, og jeg lavede helt automatisk den vejrtrækning, som jeg havde øvet. Det føltes så godt at have det under huden. Samtidigt var jeg så glad for at kunne sove og få energi."

"Da vi vågnede om morgenen, gik Pelle ned og købte alt muligt lækkert, pandekager, croissanter og nutella. Da han var på vej ned mod supermarkedet, blev mine veer værre, så han fik helt stress, og skyndte sig op og lave morgenmad. Jeg spiste en bid pandekage, og så fik jeg en ve. Det gjorde ondt, men jeg følte stadigvæk, at jeg kunne klare det. Da vi kom ud på hospitalet, skulle vi ned ad en lang gang, og jeg måtte stoppe hele tiden. Indtil jeg blev taget imod af den sødeste jordemoder, som bare sagde: “Nu har vi dig”."

LÆS OGSÅ: Sofie Østergård har født: ”Det blev en hektisk, hurtig og uplanlagt hjemmefødsel”

"Det viser sig, at jeg på det tidspunkt allerede er otte centimeter åben, så jeg har været hjemme i al for lang tid. Og så begynder veerne at tage til, og det bliver voldsomt, og det er ikke sjovt. Det er så intenst, der er slet ikke pause mellem veerne, og Pelle kan ikke længere få øjenkontakt med mig. Jeg bliver dehydreret, de lægger drop, og jeg vender det hvide ud af øjnene og skriger bare. Det er så ubehageligt. De siger, at det er for sent at lægge en epidural, men jeg siger: “Enten giver I mig en epidural, et kejsersnit – eller også dør jeg.” Og i al den tid har jeg kun åbnet mig en halv centimeter. Men så får jeg heldigvis den epidural, og efter et kvarter virker den, og så er jeg tilbage."

"Min feber falder, jeg kan drikke en tår vand, jeg kan se Pelle i øjnene, og jeg kan være i mine veer igen. Derfra gik det slag i slag. Først slappede vi lige lidt af med nogle rolige veer, og så får jeg noget vedrop, og selvom jeg kan følge med og se, at veerne er lige så slemme, så føles de slet ikke lige så vilde. Efter vedroppet får jeg presseveer, og efter fire-fem pres kommer Penelope ud. Pelle tager imod hende, vi lægger hende op på mit bryst, og hun græder og ammer. Vi er lettede og griner. Hun ligger på mig en times tid, og det er bare os tre, og så får Pelle hende over. Og lige så snart, hun kommer over til ham, så rejser jeg mig op, begynder at rydde op og pakke vores ting, for adrenalinen kører bare."

Hvordan er tiden efter fødslen?

"Vi kommer fra fødeafdelingen op på barselsafsnittet. Der er en seng til mig, en hospitalskrybbe til Penelope og en briks til Pelle. Sygeplejersken foreslår, at vi skal give Penelope tøj på og lægge hende. Der ligger vi så i et par minutter, og så siger Pelle, at det simpelthen virker helt forkert. Vi skal jo ligge sammen. Vi tager tøjet af Penelope igen, Pelle kommer op i hospitalssengen, og så skiftes vi til at ligge hud mod hud. Det var den dejligste nat. Jeg har en ekstrem beskytterfølelse over for Penelope, fordi Pelle og jeg skal sørge for, at hun overlever. Jeg elsker hende ubetinget."

Hvordan var det at komme hjem?

"Hver gang der skete noget, vidste man ikke, om det var sådan, det var at have et barn, eller om det bare ville være sådan den næste time. Da mælken løb til, havde jeg nogle hårde dage, hvor jeg bare græd. Og der var nogle dage, hvor Penelope var ked af det. Men da mælken endelig kom, blev det godt igen."

"Der var også nogle dage, hvor hun bare ville ligge ved brystet, 24 timer i døgnet. Så snart hun ikke lå der, blev hun sur. Jeg havde brug for at få noget luft og et bad, og jeg havde fået ondt i min ryg. Der tænkte jeg, det kan jeg ikke det her. Især fordi jeg ikke vidste, hvor længe det varede. Der var Pelle rigtig god til at sige: “Nu tager du et bad, og nu gør du sådan og sådan.”"

maria-jencel-datter.jpg
Maria Jencel glædede sig til barsel, og hun har nydt det. Hun har delt den ligeligt med sin mand, som nu tager den resterende halvdel.

"Pelle var hjemme hele den første måned, og vi havde besluttet, at vi ikke ville have besøg de første 14 dage for at få amningen op at køre. I to uger var det bare os tre, og vi havde den dejligste tid, vi ammede og lå hud mod hud. Vi havde en morgenspilleliste med den dejligste musik, og hver morgen lavede Pelle en tallerken med varme boller med smør og appelsinjuice. Og efter de to uger, var vi klar til besøg. Der savnede jeg min familie, og jeg havde lyst til at vise dem Penelope. Og derfra begyndte folk langsomt at komme på besøg. Vi havde aftalt, at vi ikke ville have mere end et besøg om dagen, og det behøvede ikke at vare mere end en halv time."

Hvordan gik det med at etablere amningen?

"Natten inden det gik fra råmælk til modermælk, var hun ulykkelig. Hun græd bare, fordi der var ikke mere råmælk, og vi ventede på, at modermælken skulle komme. Jeg gik rundt i to timer og prøvede alt, og så begyndte jeg selv at græde, fordi det var så hårdt. Men jeg ville ikke vække Pelle, for det var fedt, at den ene sov, så der altid var en, som var frisk. Jeg ender med at stå inde i vores walkincloset, og Penelope begynder at sutte på min næse, og endelig stopper hun med at græde. Og da det så ikke virker mere, og hun begynder at græde igen, må jeg gå ind og vække Pelle.

"Han siger, at jeg skal tage det roligt og ikke stresse. Han holder om mig og aer mig, og jeg er så udmattet, at jeg falder i søvn siddende oprejst op ad hans skulder. Imens lægger han Penelope til mit bryst, hun lægger an til at sutte, og så begynder mælken at løbe. Lige i starten gjorde det lidt ondt, men så fik vi sat hende bedre på. Vi havde taget et ammekursus sammen inden, så Pelle kunne hjælpe med at sætte hende på i starten. Det var en stor hjælp. I dag ammer jeg stadigvæk lidt."

Hvordan har du det med din krop efter graviditet og fødsel?

"Jeg har fået nogle strækmærker, min talje er lidt mindre, og mine hofter lidt bredere. Mine bryster er ikke lige så fyldige, og tyngdekraften har gjort sit. Det har jeg det blandet med, men jeg finder en ro i at tænke, at hvis jeg gerne vil have lavet mine bryster en dag, så får jeg det bare gjort. Men lige nu er det ikke det, der er det vigtigste. Jeg kan godt kigge på mig selv og tænke på, hvor heldig jeg er. Jeg har haft en god graviditet, fødsel, baby og amning. Så er det fint nok, at min krop har ændret sig. Jeg kan godt se på mig selv og føle, at jeg er smuk." 

Hvordan har din barsel været?

"Jeg glædede mig meget til barsel, og jeg var besluttet på, at jeg ville være 100 pct. på barsel. Så det eneste, jeg skulle forholde mig til, var at være mor. Få etableret amning, søvn, og relationen. Hud mod hud, dag og nat og bare være i den boble. Jeg nød det meget. Lige så stille var der også tid til reflektion. Hvad vil jeg egentlig? Hvor vil jeg hen med min karriere. Og på den måde var jeg klar til at starte mit selvstændige liv op, da barslen sluttede."

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: ”Efter første nat med baby råbte jeg: Er det meningen, at jeg skal gøre det her selv!?”

"Vi har taget et halvt år hver. Fordelt sådan, at vi har taget den første måned sammen, og den sidste måned af min barsel, tog Pelle også barsel, og der var vi var i Grækenland. Nu holder Pelle barsel, og jeg er tilbage på arbejde. Det er heldigvis lykkedes rigtig fint, fordi Penelope ville tage flaske. Og vores datter har faktisk altid sovet godt om natten. Nu vågner hun et par gange, får lidt mælk, og så falder hun i søvn igen."

Hvordan var det at begynde på arbejde igen?

"Under min barsel kunne jeg mærke, at jeg skulle noget andet. Jeg var ansat på DR før, og det betød, at jeg ikke kunne lave nogle ting ved siden af. Men jeg havde så mange projekter i tankerne, og det har allerede vokset sig så stort nu, selvom det ikke er så længe siden, at jeg startede min virksomhed. Jeg tjener mere, end jeg nogensinde har gjort, og der er så mange muligheder karrieremæssigt. Det er vildt."

"Jeg ville ikke kunne være hjemme i alt for lang tid, fordi jeg ville føle, at Pelles og mit liv ville være forskelligt, hvis han bare var ude, og jeg bare var hjemme. Så det har været fedt, at vi begge to har været på barsel. Jeg elsker at arbejde og komme ud, det er så dejligt. Jeg er journalist og podcastvært, jeg har blandt andet en ugentlig podcast, og så har Pelle og jeg haft et fælles månedligt liveevent, som udspringer af en bog om kærestesorger, vi har skrevet sammen. Derudover har jeg også lavet en serie om mit forhold til religion, og om Penelope skal døbes eller ej."

"Der er mange, der er bange for at få børn, fordi de tror, at deres liv og karriere går i stå, men for mig har det ikke været en hæmsko. Min karriere har faktisk taget fart, efter jeg blev mor."

Maria Jencel, 31 år

  • 31 år, radiovært, journalist og forfatter.
  • Aktuel med podcasten og bogen “112 for knuste hjerter”.
  • Gift med Pelle Peter, som hun sammen har Penelope på 10 måneder med. Hun har termin med parrets andet barn til maj.
Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid, Kendte og Interview

610x200_woordy_knap2.jpeg