Børns personlighed
SPONSORERET indhold

Engleblid eller hidsigprop?

Der går ikke længe fra fødslen, til du kan begynde at se din babys første karaktertræk. Men hvad er afgørende for barnets personlighed? Kan forældrene præge noget frem? Få hjerneforskerens forklaring.

Af:: Annamette Fuhrmann Foto: Colourbox
15. dec. 2008 | Børn | Vores Børn

Efter ni lange måneder ligger du endelig med dit nyfødte barn i favnen. Endelig kan du lugte, se, røre og kigge på dit vidunder. Sikkert overvældet af følelser og hormoner, ligger du nok og tænker: Hvem er han eller hun egentlig? Har jeg fået en baby med et hidsigt temperament? Er det en stille en af slagsen, og ligner baby mor eller far?

Hjerneforsker på Hvidovre Hospital, Thomas Zoëga Ramsøy fortæller, at det er generne, der er byggestenene til personligheden, men opvæksten – og specielt hvordan barnet oplever sin barndom, der afgør, hvordan personligheden bliver formet.

Thomas Zoëga Ramsøy beskriver et forsøg, der har vist, at både børn og voksnes reaktion på følelsesmæssig påvirkning afhænger af den personlighed, vi har fået med i rygsækken fra fødslen.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

– Man har undersøgt, hvordan hjernen reagerer på triste eller vrede ansigter. Forsøgspersonerne blev opdelt i to grupper, efter hvilke gener de havde, og der var tydelig forskel på reaktionen.

Han forklarer, at nogle mennesker er mere emotionelle og derfor reagerer voldsommere på at se de vrede ansigter end andre.

– Generne forklarer noget af den forskellighed, der er hos spædbørn. Hvorfor nogle er mere tænksomme, og hvorfor nogle spædbørn skal derudad med 110 kilometer i timen.

Din baby er sin egen, men vil helt sikkert have nogle sider fra både mor og far, som den er præget af. Så når baby tager sig en middagslur næste gang, kan du lige se din egen personlighed efter i sømmene – det kunne jo være, du havde glemt, hvor let du havde til latter i tysktimerne, da du gik i skole og måtte tysses på af lærerne? Måske har din baby arvet de gener fra dig.

Ydre påvirkninger

Thomas Ramsøy forklarer, at barnets genetiske karaktertræk dog sagtens kan blive overtrumfet af opvæksten:– På trods af genetikken, er udviklingen helt afhængig af opvæksten. Generne bestemmer nemlig ikke udelukkende, hvordan man bliver som person. Det er et samspil mellem genetik og opvækst. Forældrenes påvirkning af barnet er helt afgørende for barnets personlighed.Så som forældre skal man skabe gode rammer og en tryg base, så personligheden kan udvikle sig.LÆS OGSÅ: Personlighed: Dit barns temperamentet er medfødt– Det er vigtigt, at barnet føler en tæt kontakt til moren. At det opfatter moren som en sikker base, hvorfra det kan undersøge verden og vende tilbage til med jævne mellemrum. Det er også en god idé at kigge på den lille og følge barnet med rundt på opdagelse.For at styrke og understøtte personlighedsudviklingen hos netop dit barn råder forskeren til:– At man prøver at se på, hvad barnet interesserer sig for. Allerede som baby vil han eller hun have nogle præferencer. Måske hitter det sjove legetæppe med masser af ting, der dingler, og måske vil dit barn bare gerne sidde og pille ved noget, som er rart at røre ved.Du kan altså betragte din babys ankomst som at have fået en god rejsekammerat, der fungerer som vejviser. Hvis du sørger for mad, drikke og rent tøj, så skal din baby nok vise dig, hvilken vej hun vil gå.

Bliver min baby musiker?

På samme tid, som han slår fast, hvor stor betydning de ydre påvirkninger har for barnets personlighed, er hjerneforsker Thomas Zoëga Ramshøy hurtig til at huske ambitiøse forældre på, at man ikke skal stresse børnene. Selv om man ønsker sig et musikalsk barn, skal man ikke give los med babyrytmik og ”Mozart for begyndere.”Musik er fantastisk for børn, og hvis de kan lide rytmer, er det lige meget, om det er rock, klassisk eller Åh Abe, men man skal bare huske, at man ikke skal bestemme, hvad ens barn skal blive som voksen.– Hvis din baby griber ud efter en masse musikinstrumenter, er det ikke ensbetydende med, at du får en talentfuld trommeslager. Man skal lytte til, hvad barnet har interesse for, og hvad det spørger efter. Det er vigtigere, at barnet kommer med initiativet selv, end at forældrene disker op med alle mulige ting, barnet kan lege med og øve sig på, siger han.Og forældre behøver ikke at have dårlig samvittighed over, om de nu stimulerer babyen nok. Det er så stor en verden, det kommer ud i, så det skal nok suge til sig af indtryk.”

Støt op om personligheden

Thomas Zoëga Ramsøy siger, at det allervigtigste i at støtte barnets personlighed er at skabe trygge rammer for det.

– Når de er trygge, er det nemmere for dem at udvikle sig. At støtte barnets personlighed handler meget om at anerkende barnet, hvor det er. Hvor ser det ud til at være på vej hen, og hvad interesserer det sig for.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns personlighed: Følsom eller fuld fart frem?

Så når du tænker over, hvad der mon foregår inde bag pandelapperne på din baby, så skulle du måske prøve at lægge dig ned ved siden af baby og se, hvor den kigger hen. Hvad er det, som hun synes er sjovt, og hvad er det, hun elsker at røre ved?

Fordi mange ting i din babys personlighed er genetisk bestemt, er der nogle træk, som kun kan være på en given måde. Så hvis baby meget tidligt hiver fat i planterne derhjemme, har du måske fået dig en lille botaniker. Husk det, når du for 117. gang fjerner den lille, ivrige hånd fra potteplanten.

– Det er vigtigt at huske på, at en baby helt fra fødslen har sin egen personlighed, og den kan forældrene ligeså godt lære at leve med, fra starten, siger Thomas Zoëga Ramsøy.

– Det bedste, du kan gøre, er at følge din baby rundt i verden, og hvis det, når det bliver lidt ældre, vil bygge et tømrerværksted, selv om du gerne vil have en musiker, så lad dem gøre det, siger forskeren.

Så tillykke til dig, der har fået en musiker, en tømrer, en kommende statsminister, en balletdanser, en pædagog, en lærer eller noget helt syvende. Og held og lykke på jeres rejse sammen.

LÆS OGSÅ: Hvilken personlighed har dit barn?

LÆS OGSÅ: Når baby får personlighed

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd