Rasmus Bjerg: "Der er nok for mange børn, der tror, de er verdensmestre"

Bruno er verdensmester til alting. Han er verdens bedste til at sove, til at spise havregryn, til at læse. Han er ukuelig, en korkprop der hele tiden rejser sig igen, og han har altid en undskyldning, hvis han ikke er helt så god, som han troede. Det, jeg godt kan lide ved ham, er, at han på ingen måde er udspekuleret, men har sympati for alle andre. Han synes, det er synd for dem, at de ikke kan noget som helst.

LÆS OGSÅ: Mor ved bedst!

Troen på egne evner er en fin ting at hylde. Men måske er der lidt for mange børn, der rent faktisk tror, de er verdensmestre til det hele. Man må helst ikke kalde det curlinggenerationen, men … Vi har en tendens til at slå ring om vores børn og lave legepladser med gummi, så man ikke slår sig. Men nogle gange skal man brænde sig for at finde ud af, at noget er varmt. Det er det, vi diskuterer med Bruno. Om det at være verdensmester nødvendigvis er noget, man skal stræbe efter.

Om grænser

Bruno er stadig en bamse, men han kan noget andet end den originale Bamse. Han passer til den begrebsverden, der åbner sig for børnene, når de begynder i børnehaveklasse. Bruno er en katalysator. Man kan sætte ham i en anden virkelighed og lade ham være spejlet på, hvordan børn tænker og opfører sig.LÆS OGSÅ: Mine 7 bedste råd til at opdrage dit barnNogle forældre synes, Bruno er for grov og grænsesøgende. Men det har jeg det fint med. Det tvinger børn og deres forældre til sammen at reflektere over det, de ser. Og selvfølgelig skal han undersøge grænserne. Der er nogle begreber, man først tager stilling til, når man står ved grænsen. Hvordan man taler til hinanden, hvad man kan tillade sig. Vi skal have børnene med derud, og det kan afprøves med Bruno. Men det er vores forpligtelse at holde børnene i hånden hele vejen ud til grænsen.

Om syre

Noget af det, der var allermest interessant for mig som barn, var figurer som Forlæns og Baglæns. De her syrede historier, hvor fantasien overgår virkeligheden og præsenterer en for noget, man ikke forstår, sætter virkelig gang i underbevidstheden. Da vi skabte Bruno, ville vi lave et syretrip til børn, så vi opfandt en historie om, at Bruno var en lågeåbner fra en konservesfabrik i Vejle, der skulle hjælpe med at åbne låger i en julekalender; en vanvittig figur. Det tog noget tid at få ham ind på sporet og finde ud af, hvad han kunne, men så opdagede vi også, at der var et bankende hjerte inde under al halmen.

Brunos lidt syrede tilgang gør, at han har svært ved at stå alene, så han bliver altid en slags sidekick til lidt mere stabile værter eller figurer. Vi har prøvet at sætte ham sammen med andre bamser med samme slags energi. Men det bliver mærkeligt med mærkeligt på. Der skal være en, der kan udfordre Brunos logik uden løftede pegefingre. Når Bruno fungerer bedst, er han et slags rumvæsen, der lander i en helt normal familie og tager alting op til diskussion. 

LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn mere selvtillid

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

LÆS OGSÅ: "Du kan godt" – sådan får du dit barn til at gøre tingen