Glæde i hverdagen i børnefamilien

Foto: Getty Images Få et par tips til at skabe mere glæde i hverdagen.

Hamsterhjul i børnefamilien? Sådan får du mere glæde ind i hverdagen

Føles hverdagslivet mest af alt som drift af Børnefamilien ApS? Sådan kan vi alle have det i perioder – men har du det sådan ofte, er det måske på tide at fylde mere hverdagsglæde på tanken og nyde turen. Det kan faktisk lade sig gøre med simple greb.

Vores børn er det bedste, vi har, og ingen andre mennesker i verden kan fylde vores kroppe med så meget rendyrket kærlighed. Vi er ved at vende vrangen ud på os selv i ængstelse, når de ikke har det godt, og de kan gøre os flyvende af stolthed, når de hjælper en ven i nød eller smider støttehjulene på cyklen. Familielivet er vidunderligt. Men det er også HÅRDT.

Nogle gange føles det, som om man står på tåspidser i en gigantisk portion klæbrig grød med kun næsen oven vande. Kender du det? Sådan er det ikke meningen, det skal føles for ofte. Er du klar til at give din hverdag et serviceeftersyn? 

"Allerførste skridt på vejen er at spørge sig selv, hvor det egentligt er, skoen trykker? Er det selve hverdagen, dens rutiner, arbejde og ansvar, eller er det noget andet?", siger Camilla Holmgaard, psykolog med speciale i familietrivsel.

Når man ikke har det helt godt i hverdagen, kan det nemlig også være et udtryk for noget, der er større end bare lige hverdagstrivslen, siger psykologen.

"Ofte handler det om større ting på jobbet, i parforholdet, i familien, som så viser sig som hverdagspres. Hvis det er tilfældet, kræver det handling, så det ikke bliver alvorligt", siger Camilla Holmgaard.

Er det ikke de helt røde advarselslamper, der bimler, men bare hverdagens besnærende remme, der har gnavet sig ind i jer, skal det også tages seriøst.

LÆS OGSÅ: Konflikt: Derfor har du svært ved at rumme dit barns vrede

Zoom ind på brændpunkterne

Læg ud med at kigge hverdagen ærligt efter sammen med din partner. Hvornår er hverdagen allermest sur?

"Tag fat i noget helt vildt lavpraktisk som, hvem har ansvaret for hvad her på vores matrikel? Deler vi nogenlunde, hvem der sørger for rent tøj, gummistøvler, der passer, tøj til årstiden i skole og børnehave og aftensmad? Hvem tjekker Forældreintra og Tabulex, hvem putter, hvem afhjælper konflikten over tandbørstningen – alle de små, praktiske ting", siger Camilla Holmgaard.

For ansvars- og arbejdsfordelingen betyder noget. Især hvis den er for skæv, kan den fylde meget, siger psykologen.

"Den, der er den, kan synes, det er fuldstændigt overvældende og udmattende, men samtidig ikke orke at skulle sætte gang i en ny rutine. Men det er nødvendigt, for ellers kan man simpelthen blive så overloadet, at man bare bliver sur og tvær på hele hverdagen, og det går ud over trivslen i hele familien. Når brændpunkterne er identificeret, så er næste skridt at spørge sig selv, om de kan løses. Kan de det, så gør det. Kan de ikke, så er en del af løsningen faktisk at flytte blikket."

Omfavn småbørnslivet

Man skal nemlig passe på med at hænge sig for meget i det, der ikke står til at ændre eller længes mod andre tider.

"Svælger du for meget i alt det, der ikke kan forandres, afgiver du kontrollen og dine egne handlemuligheder, og du bliver hjælpeløs og apatisk. Og det er ikke noget godt sted at være – hverken for dig selv eller folk omkring dig. Brug din energi der, hvor du rent faktisk har handlemuligheder", råder Mikael Kamber, certificeret underviser i positiv psykologi.

Et centralt, men basalt, råd er kort og godt, at vi forældre øver os i at acceptere de ting, vi ikke kan ændre. Og dem er der masser af, når man har små børn.

"Man ER verdens navle for sine børn, især mens de er små. Det er krævende i perioder, men der skal jo hentes og bringes, der skal tjenes penge, der skal køres til svømning, og der skal mad på bordet. Det kan vi ikke ændre på. Jeg ved, at mange kan få meget mere hverdagsglæde, hvis de accepterer den hverdag, der er, og prøver at stille skarpt på, hvordan de får det bedst mulige ud af en helt almindelig uge", siger Camilla Holmgaard.

Der er ikke noget at rafle om. Det er hårdt at være småbørnsforældre. Men præcis hvor slidsomt og tungt, det er, er måske op til os selv.

"Børnefamilielivet kan godt blive en meget lille og automatiseret verden, hvor det, man laver, kan føles tvangspræget. Der er jo simpelthen så mange pligter, så man kan nemt få tanken: ”Hvornår pokker bliver der tid til at gøre det, jeg kan lide at lave?" Men det er vigtigt at huske, at man er medskaber af sin egen virkelighed. Det, man peger sin mentale lommelygte på, er også det, man ser", siger Mikael Kamber.

Man kan med fordel se livet som småbørnsfamilie som et sejlskib på vandet, mener han. Et skib, der både har vind i sejlene, ridser i lakken og huller i kølen.

"Jeg anbefaler altid at bruge så meget energi som muligt på at fokusere på, hvornår sejlene fanger vinden. Hvornår sejler vi rigtig godt fremad og nyder turen? Det er jo altså også fedt at være småbørnsforældre", siger Mikael Kamber.

Det kan være over et glas rødvin, mens I laver spaghetti med kødsovs, hvor ungerne har gang i en god leg, at I mærker, at det her er godt. Find de små glæder, og sæt pris på dem.

LÆS OGSÅ: "Nu holder du op!" Må mødre blive vrede?

Tag styring over dit fokus

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal lukke øjnene for det, der går mindre godt. Men vi skal lære at sondre mellem, hvad der har brug for vores opmærksomhed, og hvad vi blot bør trække på skuldrene over.

"Livet er selvfølgelig ikke kun lutter lagkage. Der er også nogle ridser i lakken og måske et hul i skroget. Negative ting begge to, men der er stor forskel på alvorsgraden af dem. Og det er jo dét, der er kunsten – at kende forskellen på ridser i lakken og huller i skuden her i livet", siger Mikael Kamber.

Ridser i lakken kan for eksempel være at mugge over ikke at komme til tennis to gange om ugen længere eller at se sig eddikesur på sin boligsituation.

"Man kan se sig helt blind på, at der mangler et værelse, eller at græsplænen ikke er stor nok. Men come on … Behøver vi partout købe det skidedyre hus, som gør, vi er stavnsbundet de næste tyve år og skal have høje stillinger og arbejde 52 timer om ugen, så vi bliver nogle halvdårlige forældre og partnere med for lidt tid og overskud? Er din boligsituation virkelig et hul i skroget, eller er det bare en ridse, som I bruger alt for meget energi på?", siger Mikael Kamber.

Positiv psykologi handler netop om at blive bevidst om den slags sondringer, og hvilke konsekvenser det har at lægge sin energi de forskellige steder, forklarer han.

"Det er klart, at hvis der er huller i skroget – ting, der bare ikke fungerer, som for eksempel alvorlige problemer i parforholdet – så skal det konfronteres, og det skal man ikke være ked af at bruge energi på. Hvis man ikke gør det, så risikerer man, at hele skibet synker om fem minutter. Og så kan man stå dér og have nok så meget ja-hat på – det hjælper ikke."

Tænk og tal konstruktivt

Alle har naturligvis off-dage, hvor ridserne i lakken skærer i øjnene, eller perioder, hvor mavepusterne kommer væltende, og det må man gerne sige højt. Det bør man faktisk – men hvis man er kørt fast i en rille, hvor alting føles surt hele tiden, og man konstant ytrer det, så kan det nemt blive en selvopfyldende profeti. Og så har man sat gang i en rigtig dårlig spiral. gen, bliver det, du kommer til at være i med din væren. Hvis du hele tiden siger: ”Ej, jeg glæder mig til, han er tre år og sover bedre. Ej, hvor jeg glæder mig til, vi ikke skal køre frem og tilbage til al den sport.”, så bliver det også den hverdag, du får, siger Camilla Holmgaard.

Det er det, der hedder perceptionsteori inden for psykologien. Det handler om, hvordan vi opfatter verden og skaber vores egen virkelighed.

"Verden er ikke bare, som den er. Den er, som vi oplever den. Det vil også sige, at det, du fokuserer på, er det, der bliver mere af", siger Mikael Kamber.

At få mere hverdagsglæde handler ikke om at prøve at snyde sig selv til at putte glimmer på det, der er hårdt eller surt, eller at prøve at proppe flere kæresteture eller familieudflugter i Tivoli ind i den i forvejen proppede kalender. Det betyder nærmere, at vejen stadig går gennem samme velkendte område, men at man skal tage den skønneste rute fra A til B ved hver lejlighed, man får, så man bedre kan værdsætte turen. Så skal hverdagsglæden nok komme.

Drop at være perfekt

Alle, der lever børnefamilielivet, ved, at tid er en mangelvare. Rigtig meget af den går til at lægge familiens kabale og være sammen, og resten forsvinder nemt som dug for solen. Derfor gør vi også klogt i at prøve at kortlægge, hvad det er, vi reelt savner i hverdagen.

"Vi har nogle gange den illusion, at vi kan leve perfekte liv, hvor vi både har strålende relationer med vores børn med masser af nærvær. At vi kan have perfekt tøj og bo i et perfekt hjem, have et perfekt forhold til vores partner, tid til at se venner, og en karriere, der bare kører – og i øvrigt også få lige meget tid til at træne og læse bøger. Men den virkelighed findes bare ikke", siger Mikael Kamber og fortsætter:

"Og dernæst må man også give sig selv lidt line og sige: ”Jeg er kun et menneske, og et døgn har kun 24 timer”. Man er nødt til selv aktivt at vælge, hvad der for mig er værd at bruge tid og energi på, og så nøjes med det."

Tag en pause fra larmen

Når det kan være svært helt at fornemme, hvad man virkelig længes efter, eller om vi lever efter vores egne værdier, så kommer det sig af, at vi spejler os så meget ud ad, blandt andet på sociale medier.

"Alle de spejle, vi har ude, kan godt blænde os fuldstændigt. Der er forældre, der syer mageløse fastelavnskostumer, som måske giver os en rigtig øv-følelse over bare at købe et færdigt. Men hvis du slet ikke har lyst, og det ikke er vigtigt for dig, så er det ikke smart brug af dine ressourcer", siger Camilla Holmgaard.

Og så er det, det lynhurtigt kan føles, som om vi længes allermest efter et yogaretreat i Indien, hvor sandheden i virkeligheden er, at det, du higer efter, er en pause og noget søvn, som du lige så godt kunne få på et hotel i Vejle.

"Prøv at skrue dit internetforbrug ned til et minimum i en måned og skære støjen fra, hvis du har svært ved at høre og mærke dig selv, råder Camilla Holmgaard. Måske sker der det, at du finder ud af, at de ting, du virkelig længes efter, slet ikke er så umulige at opnå", forklarer hun.

5 trin til mere glæde og livskvalitet i hverdagen

  1. Kig din hverdag og hverdagstrivsel kritisk efter
    Hvor er det, den er allermest stressende og frustrerende? Hvor er det, den brænder på? Vær så konkret som muligt.
  2. Spørg dig selv: Kan problemet løses?
    Hvis ja, hvordan? Rengøringskone, måltidskasse, farmor henter en gang om ugen? Hvis nej, accepter det.
  3. Tag et ærligt kig på din hverdagsstruktur
    Står du op i tide eller starter hver dag bagud og forjaget? Går du i seng tidligt nok? Er det vigtigt at gå til spinning onsdag kl.17, eller kunne det give dig mere, hvis det blev kl. 21 i stedet, når børnene sover? Mangler du tid og nærvær i hverdagen, men siger telefonens skærmforbrug noget andet? Lav nye rammer og aftaler, der hjælper den gode hverdag på vej.
  4. Hav fokus på sproget
    Det sprog, vi bruger om hverdagen, skaber den virkelighed, vi lever i. Pas på med bare at kalde det ”hamsterhjulet”, ”et umuligt puslespil”, ”nederen”, ”hårdt” eller ”øv” bare sådan til højre og venstre. Gem det til det virkelig er sådan. Og når det så er HÅRDT, så prøv at være specifik: "Jeg er fuldstændig udmagret, fordi mit barn er sygt på tredje uge."
  5. Indfør en lille evaluering
    Brug en time en gang om måneden, når børnene sover, hvor I spørger hinanden, hvordan det går i familien. Har vi greb om vores familieværdier? Er der noget, vi hver især kunne tænke os, vi arbejdede på? Noget, vi hver især rigtig godt kunne tænke os, vi prøvede at skabe rum til – f.eks. at gå til yoga hver onsdag. 

Om eksperterne:

  • Mikael Kamber, journalist, certificeret underviser i positiv psykologi og forfatter. Læs mere på Kamber.dk
  • Camilla Holmgaard, psykolog med praksis i Aarhus. Udbyder også onlineforløb. Læs mere på Psykologcamilla.dk
Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv