Sproglig udvikling
SPONSORERET indhold

Sprog: Derfor begynder din tumling pludselig at stamme

‘Åh nej, hun stammer!’ tænker du, når dit barn pludselig begynder at hakke i ordene. Der er dog ingen grund til panik. Hos mange børn driller munden nemlig, når den sproglige udvikling tager fart.

Af: Charlotte Ingvartsen, Vores Børn, maj 2010
10. jun. 2010 | Børn | Vores Børn

Se, mor, der kører en bu-bu-bu-bus!” Din lille tumling kæmper krampagtigt med ordene. Du kæmper for at holde tårerne tilbage. For det er hårdt at være vidne til dit barns talebesvær, som måske er opstået fra den ene dag til den anden.

Det er dog normalt, at børn stammer en overgang eller i perioder, mens sproget udvikler sig allermest. Det er altså ikke, fordi du og far har gjort noget galt eller står med et livslangt problem. Alligevel bør du være opmærksom, for du er dit barns talemodel og forbillede.

Dit barn orienterer sig efter din måde at snakke på og dit kropssprog, og derfor har du stor betydning

for, hvordan stammen udvikler sig. Men så længe du er åben og følger nogle enkle råd, skal både du og din tumling nok komme igennem udfordringen med selvtilliden i top.

Lille sprogsvamp

Ifølge audiologopæd (talepædagog) Bi Gram fra Dansk Videnscenter for Stammen tror mange, at stammen skyldes opdragelse, voldsomme oplevelser, eller at deres barn er nervøst anlagt. Intet af det har noget på sig. “Det er aldrig jeres skyld, at barnet stammer,” fastslår hun. Derimod er stammen sandsynligvis arveligt betinget, og fire-fem procent af alle børn i to-fem-års-alderen stammer forbigående. Det hænger sammen med den massive sproglige udvikling. “Din tumling er en lille sprogsvamp, som suger alle de ord, han hører, til sig: Snak over bordet, tv’et, der kører, højtlæsning. Stammen kan være et udtryk for, at han vil mere, end han kan,” forklarer Bi Gram. Dit ivrige barn skal forstå betydningen af ordene, og den motoriske udvikling skal følge med, så de kan komme ud af munden i en glidende bevægelse. Nye sproglige færdigheder kommer i ryk, og typisk viser stammen sig i sådan et ryk. Dit barn kan også lede efter ord eller tøve længe. Den slags ikke-flydende tale er ikke det samme som stammen, selv om det kan være svært at høre forskel.

Drop de mange spørgsmål

Karakteristisk for stammen er gentagelser eller forlængelser af ord, stavelser eller lyd eller blokeringer på ord. Det kan både lyde som ‘bubu-bu-bus’, ‘buuu-uuus’ og ‘b-b-b-bus’. Hvis barnets ansigt samtidig låser sig fast, kan du blive forskrækket. Men din reaktion har stor betydning for, om din tumling oplever det som okay at stamme. Sammenlign det med alle de andre udfordringer, dit barn støder på i de første leveår. “Det er ligesom, når dit barn snubler, fordi han ikke har styr på benene endnu. Hvis du græder hver gang, vil han på et tidspunkt tænke ‘jeg er godt nok dårlig til det her’,” eksemplificerer Bi Gram. “Med øjenkontakt signalerer du ‘jeg vil gerne høre, hvad du har at sige’. Kropssprog siger mere end ord,” siger Bi Gram. Det vigtigste er, at dit barn fortsat elsker at snakke løs. Derfor skal du heller ikke afbryde eller tage ordene ud af munden på ham. “Vis, at du tør høre og se barnet. Du kan sige ‘sikke en drillemund, du har i dag. Ej, hvor irriterende for dig’. Sådan nogle ord kan børn forholde sig til og selv bruge,” foreslår Bi Gram. Prøv også at formulere dig i enkle, korte sætninger. Skru ned for ord, spørgsmål og snak. Lige nu er det måske for meget af det gode. “I kan godt lægge puslespil i stilhed. Vær ikke bange for at tage den med ro i en periode; du kommer ikke til at bremse dit dygtige barn i at udvikle sit sprog.” Når du spørger til dagen i børnehaven, så hold dig til konkrete ja/nej-spørgsmål. Eller konstatér blot: ‘I dag var I på legepladsen.’ Så inviterer du dit barn til samtale, men han vælger selv, hvor meget og hvad han vil fortælle om. Tag din bekymring alvorligtMåske oplever du, at dit barn kun stammer, når I er hjemme, og han er tryggest. Derfor bør du involvere pædagoger, bedsteforældre og venner, så dit barn trygt kan stamme de steder, han oftest opholder sig. Stammen kan desuden være situationsbetinget eller komme i perioder. Indtil den – i de allerfleste tilfælde – går over. Forbigående stammen kan vare uger, måneder og år. Hos nogle børn stopper den pludseligt, hos andre aftager den gradvis. Er du i tvivl om dit barns sprog, så tøv ikke med at søge hjælp. Alle daginstitutioner har en talepædagog tilknyttet, og du kan også henvende dig hos kommunens pædagogiskpsykologisk rådgivning. “Du kender dit barn bedst, så tag din bekymring alvorligt. Når du hjælper dit barn, vil du se, hvordan det lille menneske bliver sikker på sig selv igen,” lover Bi Gram.

Sprogrejsen: Fra pludremikkel til sludrechatol

0-5 uger Udtrykker behov med gråd. I kommunikerer med øjenkontakt, stemme og berøring.

5-10 uger Bevæger arme og ben som reaktion på din tale.

10-12 uger Begynder at pludre. Med pludren og suttebevægelser træner barnet muskler og nervebaner i taleorganerne.

12-20 uger Pludrer mere varieret og med kraftigere styrke. De første lyde, som barnet laver med læberne, er ‘ba’ og ‘ma’.

6-9 mdr. Kropssprog bliver en stadig større del af kommunikationen, men barnet prøver også at efterligne lyde og stavelser.

9-12 mdr. Behersker musklerne omkring munden godt og eksperimenterer med lydforbindelser. Læbelyde som ‘m’ og ‘b’ bliver kombineret med vokaler, for eksempel ‘mama’ og ‘baba’. Samme stavelse gentages ofte, og barnet begynder at knytte lyde til situationer, så ‘mama’ kan betyde mad.

1-1½ år Kender navnene på de mest almindelig ting og forstår enkle opfordringer som ‘hent koppen!’. Pludresproget lyder som sætninger med melodi og tonefald.

1½-2 år Elsker at lære nye ord og har som toårig et ordforråd på omkring 200. Sætter så småt et par af dem sammen.

2-3 år Benytter flere og flere lyde og ord. Bøjer ord og kan gentage fire stavelser, for eksempel ‘hunden løber’. Der kommer nuancer i sproget med tillægsord og forholdsord. Forbigående stammen kan opstå.

3-4 år Har som treårig et ordforråd på omkring 1.000 og taler i sætninger på fire-fem ord. Er som fireårig oppe på cirka 1.500 ord og kan gentage seks stavelser. Døjer måske med de sværeste lydforbindelser som ‘sk’. Der skal mange gentagelser til for at blive sikker i sproget. Kan være så ivrig, at det snubler over ordene og måske gentager et eller flere ord.

5 år De fleste udtaleformer og fejl er væk, og barnet er god til at fortælle om dagens begivenheder. Ordforrådet er på cirka 2.000, og sætningerne på mellem seks og ti ord.

6 år Udtalen bliver mere finpudset, ordforrådet øges, og sætningerne bliver længere. Talesproget er grundlaget for barnets videre sproglige udvikling med læsning og skrivning.

Kilder: Audiologopæd Tine Egebjerg, Dansk Videnscenter for Stammen og Barnets sproglige udvikling af Lene Toft Andersen, Dafolo Forlag.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit barns sprog

LÆS OGSÅ: Babytegn: Forstå din baby

LÆS OGSÅ: Sprog: Sådan lærer dit barn flere ord hurtigere!