Felix vil tale om det mandlige moderskab: "Der er flere skrukke mænd, end vi går og tror"  

”Hvad er familie for en størrelse, og hvordan kan vi lave en?”

Det skildrer journalist Felix Thorsen Katzenelson i sin debutroman ’Skruk skurk’, der handler om en homoseksuel mands drøm om at få et barn med sin kæreste. Noget, der ikke er ligetil, når ingen af dem har en livmoder.

I mange år er fertilitet blevet debatteret, fordi tallene igen og igen viser, at danskerne får for få børn.

”Vi taler meget om, at folk skal skynde sig at få børn, at vi får dem for sent og for lidt, og det bliver altid lagt over på kvinderne. Det handler meget om, hvornår kvinder får børn, fordi det selvfølgelig er dem, der er gravide,” fortæller Felix, der drømmer om, at vi kigger lidt bredere.

”Lad os også tale om, hvad mændenes rolle er. Jeg tror, der sidder flere skrukke mænd derude, end vi går og tror. Jeg tror, der er mange mænd og kvinder, der gerne vil have børn, men som ikke vil have dem på den gammeldags måde, eller som gerne vil vide, om der er andre måder, de kan gøre det på. Det har jeg lyst til, at vi snakker om:

Hvad er mænds muligheder for at blive forældre i nutidens Danmark?”

Det er ét af de spørgsmål, der er omdrejningspunktet for fortællingen i ’Skruk skurk’, der også handler om det mandlige moderskab, længsler og de følelser, der er forbundet med at drømme om noget, som man ikke lige kan få.

At være mand og mor

Hvis du besøger din lokale boghandel, skal du ikke kigge langt efter hylden med bøger om at blive mor. Der er skrevet utallige bøger om emnet, og uanset om du leder efter én, der er skrevet af en ekspert, en kendis eller en influencer, så kommer du nok ikke til at gå forgæves.

Marie skal være solomor: ”Der er en lille sorg forbundet med at få et barn alene”

Marie Hougaard skal være solomor, selvom hun i mange år har tvivlet på, om hun overhovedet vil have børn. Nu er hun aktuel med en ny bog, der sætter fokus på den tvivl, der er forbundet med at få et barn alene.

”Litteraturen har beskæftiget sig meget med vilkårene omkring at få børn, men der manglede noget om det mandlige moderskab – ikke som faren til en mors barn, men om drømmen om selv at blive mor, også selvom det er noget, man ikke bare kan,” siger Felix.

For der er en forskel på at blive far, og så alle de idealer, der er forbundet med at blive mor, fortæller han, og det er noget af det, han forsøger at undersøge i sin roman.

”Hovedpersonen drømmer ikke om kun at være far. Han drømmer om den nærhed, som man ofte forbinder med moderskabet – og som jo er en myte og en overdrivelse, fordi fædre kan have et lige så nært forhold til deres børn, som mødre kan – men det er drømmen om at bære et barn og være den primære omsorgsperson. Det er den mandlige drøm om det,” forklarer han.

Felix henviser til et sted i bogen, hvor hovedpersonen siger, ”jeg vil være mand, men jeg vil være mor,” og han synes, at det rammer essensen af det mandlige moderskab.

”Han er ikke ked af sit køn, og det er jeg heller ikke ude i virkeligheden, men jeg kan godt savne adgangen til moderskabet.”

Felix ved godt, at det er en fantasi, fordi det kræver en bestemt krop at føde et barn, men alligevel lever drømmen om den særlige nærhed, som en mor deler med et barn.

Frederik Haun blev advaret om én ting, inden han blev far – og det endte med at ske

Frederik Haun blev for nylig far til to små piger sammen med sin mand, Morten Kjeldgaard. Det har altid været en drøm for ham, som dog ikke altid har virket lige realistisk. I den længe ventede babyboble, han nu er i, oplever han også ubehagelige følelser, som han ville ønske, man snakkede højt om.

”Det er den magi, vi som samfund har puttet ind i den fortælling, og som sikkert er sand. Det kan jeg se på folk, jeg kender, der er gravide og bliver forældre. De får adgang til noget magi, og det kan man nemt være misundelig på. Det kan man nok også, hvis man er en kvinde, der ikke kan føde, ikke skal føde, eller ikke vil have børn. Så kan man stadigvæk blive misundelig over den magi, der både er ved og bliver pålagt moderskabet.”

Er det noget, jeg har misforstået?

Selvom romanen ’Skruk skurk’ på mange måder er præget af fiktion, så er der mange af hovedpersonens følelser, som Felix har hentet fra sit eget liv.

”Jeg kan sagtens genkende følelsen af, at det er mærkeligt at drømme om et barn, man ikke ved, hvordan man skal få, og som der ikke er nogen let løsning på. Jeg drømmer om noget, hvor jeg ikke altid har kunnet gætte, om det er latterligt at drømme om. Er det noget, jeg har misforstået, og er det noget, jeg bare drømmer om, fordi andre drømmer om det? Er det dumt? Kunne jeg lige så godt drømme om at blive popstjerne uden nogensinde at have skrevet en sang?”

Det har været sårbart for Felix at inkludere nogle af de følelser i bogen, fordi der naturligt vil være mange, der ikke ved, hvilke dele der er fiktion, og hvilke der er ægte.

”Jeg har været bange for, om folk, der kender mig, vil lægge hovedet på skrå og tænke, at det er synd for mig, eller om de vil tænke, at det er en håbløs drøm. Han tror, han skal være far, det kan han jo ikke blive. At alle mine venner og min familie vil lave store hundeøjne til mig og tænke, det er synd for ham, at han går rundt og drømmer om det her, som han ikke kan få,” siger han.

Generelt er Felix nemlig ikke bange for, at han ikke får et barn, selvom han lige nu ikke kan gætte, hvordan det kommer til at ske. Alligevel kan han genkende den frygt, som bogens hovedperson oplever ved at tale højt om sit ønske.

”Hvad sker der, når jeg stiller mig frem og beder om noget, som jeg faktisk skal have noget hjælp til? Jeg er ikke bange for, at jeg ikke får et lykkeligt liv, men jeg er bange for, at folk vil komme med alt deres omsorg og tænke, han er et lidt mindre menneske end os andre. Han har det lidt sværere end os andre, fordi han drømmer om det.”

Illusionen om familien

Det er lykkeligvis sådan, at vi lever i et land, hvor man kan få hjælp til at få de børn, man drømmer om.

Sofie troede hun kendte sin mand, indtil hun en nat fik et uventet opkald

Alle havde altid set Martin og mig som det perfekte par. Vi boede i en stor lejlighed med vores to børn, havde masser af venner og skønne jobs. Vi følte os også stadigvæk dybt forbundne til hinanden – eller det troede jeg, at vi gjorde, indtil den nat, hvor jeg fik et uventet opkald.

”Hvis man har en livmoder, kan man, hvis man er heldig, nogenlunde nemt bede staten om hjælp til at få et barn. Men når man er en mand eller ikke har en livmoder, er der ikke noget nemt sted, man kan gå hen med sit ønske. Det er slet ikke umuligt, men det kræver mere end bare lige et møde hos kommunen, ikke?”

I bogen har Felix beskrevet, hvordan det kan føles grådigt, når man er to cismænd, der vil have et barn, fordi det altid vil kræve, at man skal have noget fra nogen.

”Det kræver noget krop, man ikke selv har. Det kræver, at der er nogen, der vil have et barn sammen med én, eller som har født et barn, man kan adoptere, eller én, der vil være surrogatmor. Det kræver en tredje person, og det føles grådigt,” forklarer han.

Han oplever ikke, at det på samme vis er tilfældet i andre familiekonstellationer.

”Hvis man er en mand og en kvinde, der får hjælp med insemination, så kræver det også andre mennesker, men det ligner stadigvæk myten om, at der skal to mennesker til at lave et barn. Hvis man er to mødre, så kan man også få lov til at bevare illusionen om, at en familie er to voksne, der får et barn sammen. Den illusion er man nødt til at bryde, hvis man er to cismænd, for det kræver simpelthen en tredje part.”

Udover følelsen af grådighed kan det være svært at finde ud af, hvad der er den bedste måde at få et barn på, når man skal låne en del af en andens krop. 

De seneste år har der af flere omgange været fokus på både adoption og rugemødre, og ifølge Felix er det, som om der ikke findes en ideel løsning.

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

Da dressurrytter Cathrine Dufour mødte Rasmine Laudrup for fem år siden havde heste ellers været hendes et og alt. Men sammen med Rasmine føler hun sig for første gang så tryg ved et andet menneske, at hun kan lægge sit hjerte i hendes hænder, og vide at det vil gå fint.”

”Hvordan påvirker det børn at blive fjernet fra det land, hvor de er født? Er brug af surrogat etisk forsvarligt, eller ender det med at være de rige, der køber de fattiges kroppe? Der er mange vigtige og spændende diskussioner om fordele og især ulemper ved forskellige familieformer. Heldigvis er der alternativet med regnbuefamilier, men vi lever stadigvæk i et samfund, hvor det er svært juridisk at have mere end to forældre,” fortæller Felix.

Og selvom det juridiske system næppe bliver ændret af en roman, er der noget, Felix håber, at bogen kan åbne op for.

”Jeg er ydmyg nok til at vide, at jeg ikke ændrer verden ved at skrive en bog, så jeg er ikke på vej op på Christiansborg for at sige, læs min bog, og ændr loven. Jeg håber først og fremmest, at dem, der læser den, har en god læseoplevelse, og at de opdager noget genkendeligt, nyt, rørende eller sjovt,” siger han.

”Hvis der så opstår en tanke i folk om, hvordan deres familie er indrettet, hvad de drømmer om, eller at de har én i deres liv, der drømmer om en familie, men som ikke har samme chance – altså alle spændende samtaler, der kan opstå på baggrund af min bog, vil jeg være lykkelig for,” afslutter han.

Skruk skurk

Romanen skildrer en ung mands ønske om at få et barn. Han er i et kærligt forhold med en mand, der også drømmer om børn, men uden samme intensitet. Den unge mand er omringet af folk, der får børn, og det får ønsket til at gro i ham.

Romanen handler om det mandlige moderskab, længsler og drømme, og om at forsøge at finde sig selv, men i stedet finde noget helt andet.

Romanen er fiktion, men den er inspireret af forfatter Felix Thorsen Katzenelsons eget liv.

’Skruk skurk’, Felix Thorsen Katzenelson, Gyldendal, 216 sider, 250 kr.