Familien Fisker har været Danmark rundt på gåben og cykel: ”Det skal være på børnenes præmisser”

Hvad var jeres første større naturoplevelse som familie?

"Den første større ting, vi som familie var på, var at gå Bornholm rundt i sommeren 2020. Vi havde lagt en rute, og så havde vi hele vores oppakning i børnenes tvillinge-klapvogn. Det så helt vanvittigt ud, men det var helt fantastisk. Oveni var jeg også gravid. Én dag gik vi over 20 kilometer, og det var fysisk hårdt, men der er noget vildt i som familie at klare sådan en tur sammen."

"Inden vi tog afsted, havde mit nervesystem været presset gennem en længere periode, hvor jeg havde haft meget at se til og svært ved at koble af. Jeg havde det faktisk ikke særlig godt. Men på den tur forsvandt det helt. Det gjorde noget helt særligt bare at vandre rundt og være i et med naturen sammen med min familie. Og den tur gav os lyst til flere af den slags oplevelser sammen."

LÆS OGSÅ: Her er 30 ting, du kan lave med børnene i sommerferien

"Inden vi tog afsted, var jeg meget skeptisk. Jeg tænkte, ‘kan vi nu også det her med to små børn?’. Det var så fedt med alle de små sejre hver dag. Også at inddrage vores børn i for eksempel at sætte telt op og have tiden til at lade dem hjælpe, selv om det ville gå hurtigere, hvis vi gjorde det selv. Børnene kunne også gå meget længere, end vi havde regnet med, og når de var trætte, så kom de op i klapvognen til et hvil eller en lur. De voksede dag for dag, det var virkelig dejligt at se."

Hvad var jeres næste projekt?

"Det var at cykle fra Skagen til grænsen, 560 kilometer på 11 dage med en tre måneder gammel baby. Vi havde en ladcykel, hvor Kasper havde fjernet el’en. Han kan godt lide at presse sig selv, så det ville blive for nemt med el. Men ud over børnene, bar cyklen også alt vores oppakning, så den var så tung, at jeg ikke kunne træde rundt en eneste gang. Så den tog Kasper alene alle 560 kilometer."

"Det er vigtigt for os, at vi ikke vil lade os begrænse, når vi gør de her ting. Vi vil gerne bare springe ud i det, men det skal også være på børnenes præmisser. Det er os, der bestemmer turen, men der bliver selvfølgelig taget højde for dem. Da vi tog på den tur, var Svala kun tre måneder, men vi havde sørget for, at vi havde det rigtige udstyr til hende, så hun sad i en særlig stol i ladcyklen."

"Elva og Baldur skiftedes til at sidde i vognen og cykle selv bag ved ladcyklen, hvor deres egen cykel var spændt på. Så på den måde trak de selv deres vægt, og det gav dem også en følelse af at være med. Når de var trætte, holdt vi pauser og hyggede os. Vi skulle jo ikke nå noget, andet end at være sammen og nyde naturen. Og Danmark har virkelig så meget smuk natur at byde på. Det er fuldstændig fantastisk."

Hvordan kom Mols Bjerge på tale?

"Kasper har det med at få nogle vilde idéer, som han er meget optimistisk omkring, og så er jeg lidt mere skeptisk. Jeg synes egentlig det lød fedt, da han foreslog at gå rundt i Mols Bjerge, men jeg synes ikke, at det lød så fedt om efteråret, hvor det var koldt, og vi havde en baby. Det havde været så fedt at gå Bornholm rundt, fordi det var sommer, men i Mols Bjerge blev min magelighed virkelig testet."

Hvordan gik det?

"Det var Kasper, mig og vores tre børn, og jeg var nok den, som havde det sværest. Det fysiske var ikke et problem, men det mentale … Vi gik i dagevis i silende regn, og hver dag vi slog os ned, var jeg kold og våd, og der var ikke mulighed for at tage et varmt bad. Dér var jeg altså lidt presset. Men børnene havde det slet ikke ligesom mig."

"På et tidspunkt brokkede jeg mig lidt til Kasper uden at tænke over, at der var lange ører lige ved siden af, og så sagde vores datter Elva ‘jamen mor, sådan er det jo ude i naturen.’"

LÆS OGSÅ: Klumme: ”Den egentlige walk of shame er den, man tager ned gennem flyet med sine små børn”

"Hun kunne slet ikke se, hvad mit problem var. Børnene har et gåpåmod og en lyst til at være i det. Så min femårige datter fik mig til at pakke min egen magelighed væk."

"Da vi kom i mål, føltes det virkelig dejligt at få et varmt bad og sætte pris på alt det, som vi tager for givet i hverdagen. Det giver virkelig en kontrast og sætter tingene i perspektiv."

Vil du beskrive dig selv som en naturperson?

"Nej, det vil jeg ikke. Jeg kan godt lide at bevæge mig, bruge min krop, motionere, gå og løbe. Men jeg har ikke selv tidligere haft et behov for at dyrke naturen som sådan. Det er også altid Kasper, der tager initiativet til vores projekter. Jeg ville aldrig selv foreslå at sove i telt i Mols Bjerge i efteråret."

"Men selv om Kasper har mange idéer, er vi heller ikke større udelivsmennesker. På mange måder er vi ret newbies. Vi har ikke alt det rigtige grej, og vi gør ikke alt på den rigtige måde. Da vi var i Mols Bjerge, havde vi alt for meget oppakning med."

"Der findes helt sikkert mindre og smartere telte, end det vi havde med, men vi ville gerne have et stort tipitelt. Vi havde også taget luftmadrasser med for at ligge godt, men det var en dårlig idé. Hele den første nat fik vi ikke lukket et øje. Jorden var så kold, og luften steg direkte op gennem madrasserne. Desuden løb de hele tiden tør for luft, så vi måtte pumpe dem op hele natten."

"Børnene snorkboblede bare og vågnede helt veludhvilede, men vi var så trætte, og vidste at vi måtte finde en løsning inden næste nat. Tilfældigvis var vi ikke langt fra, hvor mine forældre bor, så min far kom forbi os med liggeunderlag. På den måde lærer man hen ad vejen på sådan en tur, og så må man løse de udfordringer, der opstår."

Hvilke udfordringer kan der være, når man tager på sådan nogle ture med sine børn?

"Jeg er nok selv den største udfordring. Jeg skal huske mig selv på, at mange af mine bekymringer aldrig bliver til noget. Det hele skal nok gå, og ellers så løser vi det hen ad vejen. Det er dejligt at komme ud af sin komfortzone og gøre sig de her erfaringer. Selv om det er hårdt at gå i Mols Bjerge, hvor det regner i dagevis, er det også fedt at slippe fra hverdagens pligter."

Hvad betyder det for dig at give dine børn de her oplevelser i naturen?

"Det betyder meget for os at give dem en nuanceret opvækst. Vi kan også godt lide luksus, og vi har lige været i Mexico, hvor det var meget mere som en almindelig ferie. Så det er ikke, fordi vi bare altid skal ud i naturen. Der er folk, der er meget mere udelivsmennesker end os. Men jeg synes det er vigtigt at lære børnene om naturen og lære dem at passe på naturen. Det er en kontrast til hverdagen, hvor vi bor fem mennesker i en lejlighed på Amager, og børnene deler værelse."

Nu er de her projekter jo sådan nogle lidt større nogle. Hvordan får I naturen ind i hverdagen?

"Børnene er ude hver dag i børnehaven, og de elsker det. Derudover bor vi tæt på stranden og bruger den rigtig meget. Vi kan godt hoppe en tur i vandet, selv om det er mega koldt."

LÆS OGSÅ: 7 tips til de bedste steder i Sverige for børnefamilier

"Men vi kan også tage på nogle mindre ture. Kasper har lige haft alle tre børn med i skoven på overnatning for første gang. Svala begyndte at få fast føde, da hun var seks måneder, og allerede dér var han faktisk klar til at tage afsted med dem alle tre. Men hun blev altså stadigvæk ammet en del, så det kunne ikke lade sig gøre."

"Nu er hun dog blevet et år, og så kunne han endelig gøre det. Det var noget ret særligt for dem at være afsted alene med deres far. Uden mig som bremseklods og til at sige, at de skal spritte af."

Hvad bliver jeres næste familieprojekt?

"Vi kan godt lide Danmark og at opleve, hvad den danske natur har at byde på. Vi har cyklet og gået, men vi har endnu ikke haft en tur på vand. Så det kunne godt være en mulighed. På et tidspunkt vil vi også gerne søge lidt mere ud mod vores nabolande og se, hvad de har at byde på. Og så har vi renoveret en campingvogn fra 60’erne på fem kvadratmeter, som vi også vil ud på tur i. Vi har mange idéer. Især Kasper."

Kan du give nogle tips til andre børnefamilier som går med tanker om at prøve lignende af?

"Vi er ikke eksperter på området, men jeg tror, at det er noget med at kaste sig ud i det, og så prøve at parkere tankerne om, hvad der kan gå galt."

"Når man får børn, så er der mange ting, der pludselig bliver lidt mere besværlige, end de var før, men på langt de fleste af vores ture, er det altså gået over al forventning. Man kan også spørge sig selv, hvor galt det kan gå. Det meste kan jo løse sig, det har vi i hvert fald erfaret."