Sundhed

Har du et spørgsmål om børn og sundhed?

Spørg Liselotte Hergel. Hun er forfatter til Gyldendals store lægebog og praktiserende læge i Lyngby med masser af børnefamilier i sin klinik.

Brevkasse

Er hydrocortison egentlig ”farligt”?

Kære Liselotte,

Min datter på 10 år har en gang imellem lidt kløende udslæt (eksem?) i albueleddet og knæhaserne. Hvis jeg smører lidt hydrocortison- creme på, hjælper det straks. Men er det et skråplan? Er der ikke noget med, at huden bliver tynd af hydrocortison, og derved mere udsat? Er der andre bedre behandlingsformer? Eller kan man forebygge med en fed creme? Og burde hun ikke være vokset fra det nu, hvis det er børneeksem?

Med venlig hilsen Christina

Kære Christina

Binyrebarkhormonpræparater bruges som creme, salve eller liniment til at behandle eksemer. Binyrebarkhormonpræparaterne, eller cortisonpræparaterne, findes i fire styrker, som man kalder gruppe 1-4, hvor gruppe 1 er den svagest virkende gruppe af cremer, og gruppe 4 er den stærkeste. Binyrebarkhormon er særdeles effektivt til at få eksem til at hele op igen og få kløen, der følger eksemet, til at stilne af. Bivirkningen ved længerevarende brug af binyrebarkhormoncreme er ganske rigtigt, at huden bliver tyndere og mere skrøbelig, og man skal derfor bruge sådan en creme på en hensigtsmæssig måde.

Eksem, der varer gennem længere tid, ødelægger hudens struktur. Huden bliver skrøbelig og sart, og det klør, så det kan være svært at holde fingrene fra eksemet, og barnet kan sove uroligt, fordi der hele tiden er et kløende område, der melder sig og insisterer på at lindres. Når der så kløes med små beskidte fingre, vil der være en øget risiko for, at bakterier fra fingrene kan inficere eksemet, og det er ikke så godt. Børn med eksem er som regel generede af eksemet og klør og kradser sig og kan blive irriteret, hvis de for eksempel får uldundertøj på eller smøres ind i parfumerede cremer. Ikke nødvendigvis fordi de ikke tåler uld eller parfume, men fordi huden er så sart, så den let irriteres. Både på grund af risikoen for at ødelægge huden med eksemet, og fordi der er risiko for infektion – og ikke mindst fordi det generer barnet og ofte giver en dårlig søvn – skal man altid søge at behandle eksemet. Grundprincippet er at sørge for, at huden er godt smurt. I første omgang med god fed grundcreme uden parfume og gerne flere gange om dagen og grundigt inden natten. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, vil man ofte, i lettere tilfælde, gøre som du: vælge den mildeste form for binyrebarkhormoncreme for eksempel hydrocortison-cremen, for at få eksemet til at hele hurtigt. Princippet i binyrebarkbehandling af eksem er altid: hurtig, effektiv behandling, i så kort tid som mulig. Det vil sige, at når det er en ganske let form for eksem, så smør endelig en dag eller to, indtil du kan se, at eksemet er helet op og gerne op til en uge, hvis det er det, der skal til, for at eksemet heler. Samtidig smører du flittigt med grundcremen, alt hvad du og dit barn orker. Lige så snart du kan se, at eksemet er væk, så stopper du med binyrebarkhormoncremen og fortsætter med grundcremen, indtil barnet forhåbentlig vokser fra denne eksemtendens. Barnets hud tager ingen skade af sådan en puls-behandling, hvor du smører fra tid til anden, når eksemet igen melder sig, men med pauser, når huden igen er fin. Nogle børn har glæde af oliebade, mens andre oplever det modsatte, men du kan prøve dig frem.

Drejer det sig om egentlig børneeksem i værre grad, skal der nok lidt skrappere midler til form af binyrebarkhormoncreme fra en lidt stærkere gruppe eller et af de nyere midler, der ikke indeholder binyrebarkhormon, og som virker hos rigtig mange børn, men det kræver, at du lige taler med din læge, som kan vurdere det og udskrive eventuelt skrappere sager.

Med venlig hilsen

Liselotte Hergel

Bilos kan give småbørn astma

På baggrund af luftanalyser fra Jagtvej og H.C. Andersens Boulevard i København fastslår forskere fra Københavns Universitet, at børn, der indånder en stor mængde ultrafine partikler, tre-fire dage senere kan få en hvæsende vejrtrækning. Partiklerne påvirker især babyer og småbørn under et år, og undersøgelsen viste, at hvis antallet af ultrafine partikler i luften stiger med 50 procent, så stiger risikoen for hvæsende vejrtrækning med 200 procent.

Kilde: Ritzau

Har du et spørgsmål vedrørende sundhed?

Mail til: sund@juniormag.dk Besvarede spørgsmål bringes i Junior, evt. anonymt.