Bregner i haven
SPONSORERET indhold

Sådan bruger du bregner i haven

Bregner hører til en af de ældste plantefamilier med en historie, der rækker over 300 millioner år tilbage i tiden. De var her længe før dinosaurerne og er stadig udbredt over hele kloden. Herhjemme især vildtvoksende i skove, men bregner er også en fantastisk prydplante i haven.

Af: Hanne Gabel Christensen Foto: Hanne Gabel Christensen
07. jul. 2021 | Bolig | Hendes Verden

Der er noget særligt over bregner med deres svimlende historiske rødder, som giver et indblik i, hvordan de første planter på jorden har set ud. Bregner skaber nærmest urskovsstemning i haven, især arter med det yndefulde fligede løv, som er så karakteristisk. Men der er mange variationer, for bregnefamilien er enorm.

Der findes omkring 10.000 arter – fra træstore planter i tropiske regnskove til bittesmå trædebregner på køligere breddegrader. Herhjemme findes cirka 30 arter, hvoraf en del visner ned om vinteren, mens andre er vintergrønne.

LÆS OGSÅ: Blomster året rundt: Se hvilke buske, der blomstrer hvornår

Bregner hører til karsporeplanter, som er den tidligste plantetype på kloden. De var her, før frøplanterne kom til, og kendetegnende for dem er, at de ikke får blomster eller danner frø. De formerer sig i stedet med sporer, som dannes i sporehuse på undersiden af bladene. Der sidder de som små rækker af brune pletter.

Når sporerne er modne, åbner sporehusene sig, og sporerne spredes med vinden og kan bevare spireevnen i adskillige år, der hvor de lander.

Nogle bregner, for eksempel trædebregne, breder sig desuden ved udløbere langs jorden, og nogle danner små yngleknopper, bulbiller, som sidder langs stænglen og midterribberne. Derfra falder de til jorden og spirer som nye planter om foråret. Yngleknopper findes blandt andet hos bægerbregne/bulbilbregne.

regner er gode stemningsgivere som her i et  meditativt parti med en  statue og en blomstrende  koreakornel.
Bregner er gode stemningsgivere som her i et meditativt parti med en statue og en blomstrende koreakornel.

Nemme planter

Generelt er bregner nemme at have med at gøre, når de har de rette vækstforhold. De fleste trives bedst i læ, delvis skygge og veldrænet, fugtig, humusrig jord. Andre, som engelsød, mangeløv og mosbregne/ kirkegårdsbregne, trives også i sol og tør jord. Andre igen foretrækker sur jord, mens atter andre trives bedst i en kalkholdig jordbund.

Placeret under rette forhold kræver bregner stort set ingen pasning. Nogle har godt af et vinterdække med blade eller grannåle, men ellers passer bregner sig selv med det naturlige næringstilskud, som kommer fra nedfaldne blade, der langsomt omsættes af orm og mikroorganismer.

Bedste plantetidspunkt er forår, hvor planterne har vækstsæsonen til at etablere et rodnet inden vinter. Om foråret er det fint at fjerne vissent løv, når det nye spirer frem. Det er også det bedste tidspunkt at formere bregnen ved deling. Det gøres ved at grave den op, dele rodstokken ved at skære eller hugge lodret ned gennem den og plante og vande den.

Mosbregne er en  mellemhøj, vintergrøn  bregne, som her står  sammen med hasselurt  og skovmærke.
Mosbregne er en mellemhøj, vintergrøn bregne, som her står sammen med hasselurt og skovmærke.
Det er et fascinerende syn at følge bregnerne skyde op om foråret med lysegrønne snabler, som langsomt ruller sig ud.
Det er et fascinerende syn at følge bregnerne skyde op om foråret med lysegrønne snabler, som langsomt ruller sig ud.
Et trappeparti i en engelsk have er beplantet med storkonval, guldvalmue, lærkespore, løvefod og kurvebregner. De opstammede buksbom i potter giver ekstra stemning.
Et trappeparti i en engelsk have er beplantet med storkonval, guldvalmue, lærkespore, løvefod og kurvebregner. De opstammede buksbom i potter giver ekstra stemning.
En skøn oase med skovbrynsstemning skabt af kurvebregner og havefuschia samt en stemningsfuld statue ved et vandløb.
En skøn oase med skovbrynsstemning skabt af kurvebregner og havefuschia samt en stemningsfuld statue ved et vandløb.
Trædebregne er en stedsegrøn tæppedannende plante, som tåler at blive trådt på. Den er velegnet som bunddække eller, som her, i brede fuger mellem fliserne i en havesti. Trædebregne findes i flere sorter med forskellige bladstørrelser.

I det grøn-hvide haveparti spiller bregnernes lette, fligede løv flot sammen med klatrerosen Multifloras kaskader af små, enkle blomster.
I det grøn-hvide haveparti spiller bregnernes lette, fligede løv flot sammen med klatrerosen Multifloras kaskader af små, enkle blomster.
I denne kolonihave står strudsvingebregne med smukt strudsefjerlignende løv, som står ud fra rodfæstet i kurveform. Planten visner ned om vinteren og spirer frem igen om foråret.
I denne kolonihave står strudsvingebregne med smukt strudsefjerlignende løv, som står ud fra rodfæstet i kurveform. Planten visner ned om vinteren og spirer frem igen om foråret.

Anbefalet til dig