Henriette Juelsgaard og Tommy Schultz sommerhusetkirkeflod
SPONSORERET indhold

Dejligt fristed ved Vesterhavet: Hvem vil ikke gerne overnatte i det anneks?

Der er lagt vægt på HYGGE og personlighed i ugens sommerbolig – et skønt sort træhus med græs på taget tæt ved Vesterhavet. Kom med indenfor og få både inspiration og gode tips til sommerhus og Blåbjerg plantage.

Af: Susanne Knutzen Foto: Privat
30. apr. 2022 | Bolig | ALT.dk

Solen skinner, varmen stiger, og det er endelig forår. ALT.dk har derfor valgt at køre Ugens instagram-bolig i vinterhi til fordel for en ny serie; Ugens sommerbolig.

Det allerførste sommerhus, hvor vi bliver inviteret ind, er et sort træhus fra 70’erne, som ligger ved Vesterhavet. Her har Tommy Schultz Christensen og Henriette Juelsgaard skabt et skønt fristed til dem og deres sammenbragte familie fyldt med små nye opdagelser og masser af hygge.

Kom indenfor i denne uges sommerbolig, Sommerhusetkirkeflod.

Fortæl os lidt om, hvem I er?

”Vi er to voksne mennesker i en sammenbragt familie med i alt fem voksne børn og fem børnebørn. Min mand hedder Tommy Schultz Christensen, 56 år, og er administrerende direktør i firmaet Jevi. Jeg hedder Henriette Juelsgaard, 54 år, og er folkeskolelærer. Vi bor privat i et rækkehus i Vejle med en stram minimalistisk stil med vægt på langtidsholdbare kvalitetsmøbler.”

I entreen har Henriette og Tommy bevaret de oprindelige gulvklinker.
I entreen har Henriette og Tommy bevaret de oprindelige gulvklinker.

Hvornår købte I jeres sommerhus?

”Vi købte sommerhuset i september 2020. Vi havde et ønske om et sommerhus ved Vesterhavet, men også et krav om, at der skulle være læ for vestenvinden. Det er ikke så nemt ved Vesterhavet, men i sommerhusområdet Houstrup, der ligger op ad Blåbjerg plantage, fandt vi huset. Plantagen er et rent læbælte for vinden, og samtidig har vi kun en halv times gang gennem den til det fantastiske Vesterhav. Det hus, vi faldt for, lå for enden af en vej på den hyggeligste naturgrund med lyng, hybenroser, gyvel, marehalm og fyrretræer. Det var et lille træhus fra 70´erne med sorte vinduer og græs på taget, som vi kunne se masser af potentiale i.”

Sofaen Landskrona er fra IKEA.
Sofaen Landskrona er fra IKEA.

LÆS OGSÅ: I en helårskolonihave på Amager har Josephine og Mads skabt et upcyclet paradis

Hvorfor købte I et sommerhus?

”Som skrevet er vi en sammenbragt familie, og da mand og jeg flyttede sammen for syv år siden, var det i det hus, jeg boede i. Vi havde derfor et ønske om, at vi skulle skabe noget sammen, og da vi var glade for at bo der, hvor vi boede, blev det et sommerhus. Vi havde også et ønske om at skabe et samlingssted for vores børn og børnebørn. Derudover ønskede vi os et fristed, hvor vi kunne tage hen og lade batterierne op.”

Egetræsbordet er slebet ned og har fået naturolie. Spisebordet Spisestole fra Sinnerup,
Egetræsbordet, der er slebet ned og har fået naturolie, er købt brugt. Spisestole fra Sinnerup,

Hvor ofte bruger I det?

”Under corona brugte vi det næsten hver weekend. Nu bruger vi det knap så meget, men mindst en gang om måneden og i ferier er vi der fast. Vores voksne børn er også flittige gæster i huset.”

Fra annekset er der udgang til deres gårdhave.
Fra annekset er der udgang til gårdhaven.

Beskriv jeres stil

”Det er vel lidt en hybrid mellem svensk landidyl og ny nordisk stil. Vi har lagt vægt på HYGGE, som vi synes, vi har skabt gennem messing, blomstrede tæpper, træ, lammeskind, fine klinker, genbrug, sprossede vinduer og dobbeltdøre. Det er vigtigt for os, at huset har personlighed, hvilket vi bl.a. har skabt gennem arvet porcelæn, mine gamle yndlingsbørnebøger, gamle duge og en gammel gyngestol fra min mormor. Vores hus skal som sagt emme af hygge, og der skal være små nye opdagelser, når man går rundt i huset.”

 I den ene ende af soveværelset har Henriette og Tommy et skrivebord, hvor de kan sidde i ro og mag og fordybe sig med en kop kaffe.
I den ene ende af soveværelset har Henriette og Tommy et skrivebord, hvor de kan sidde i ro og mag og fordybe sig med en god bog og en kop kaffe.

Hvad har I ændret?

”Vi har ændret meget. Vi har fået nye sprossede hvide vinduer og dobbeltdøre, som har gjort husets store rum meget mere lyst og indbydende. Vi har isat et nyt L køkken, hvor der tidligere var et U-formet køkken. Dette har gjort at der nu er mere gulvplads, og vi har mulighed for at dække et langbord i rummet. Vi har lagt nyt gulv i stuen, hvor vi har fået gulvvarme. Vi har fået en ny væghængt brændeovn med glas i siderne, som gør, at vi kan sidde både i sofaen og ved spisebordet og se ilden brænde i ovnen. Vi har lavet to nye badeværelser, hvor der i det ene tidligere var en sauna. Vi har inddraget halvdelen af en garage til et hyggeligt anneks med fire ekstra sovepladser, og vi har lavet ny terrasse med udebrus.”

Køkkenet og bordplade er fra Vordingborg Køkkenet.
Køkkenet og bordplade er fra Vordingborg Køkkenet.

Hvad er jeres yndlingsrum?

”Det er svært. Vi er superglade for vores køkken/alrum med dobbeltdørene ud mod terrassen, hvor vi har en fantastisk udsigt over vores grund. De nye badeværelser er også fine og hyggelige, og det lille anneks er også blevet helt præcist, som vi ønskede os.”

Annekset er etableret i den tidligere garage. Sengen er fra IKEA.
Det fine anneks er etableret i den tidligere garage. Sengen er fra IKEA.

Hvordan adskiller indretningen sig fra indretningen af jeres hjem?

”Hjemme er det meget hvidt, sort og minimalistisk med klassiske møbler og ikke så mange nips. I sommerhuset er der skruet max op for hyggen med mange detaljer, tæpper, lammeskind, træ, masser af genbrugsfund, samt lysestager og vaser. Mange af møblerne i sommerhuset er genbrugsmøbler i både træ og bambus, og sofaen er fyldt med tæpper og puder.”

Badeværelsesmøblet er fra Sanibell Basicline. Det lille vitrineskab er fra Jysk.
Badeværelsesmøblet er fra Sanibell Basicline. Det lille vitrineskab er fra Jysk.

Hvad er jeres bedste investering?

”Det er, at vi fik nye vinduer og specielt dobbeltdørene i stuen, som var en af de helt store investeringer. På interiørsiden er det nok det runde spisebord, som vi købte brugt af en dame, der havde slebet det ned, givet det naturolie og fået hendes mand til at dreje benene runde. Dette bord giver os mulighed for at dække op til mange, når vi sætter plader i. Men når det kun er min mand og jeg, der er i huset, er det superhyggeligt med det runde bord.”

Den bedste investering er de nye vinduer og specielt dobbeltdørene i stuen,
Deres bedste investering er de nye vinduer og specielt dobbeltdørene i stuen,

Hvilke tre ting betyder mest?

  1. ”Vi har lagt sjæl i, at vores sommerhus skal være HYGGELIGT. Det skal være personligt, og man skal føle sig velkommen fra, man træder ind over dørtærsklen. Vi pynter gerne op med friske blomster i alle rum, og nyder også at lave små stilleben rundt omkring.
  2. Husets beliggenhed på en skøn naturgrund.
  3. Huset er vores hele tiden og ikke et udlejningshus. Vi har mulighed for at tage ud i huset, så snart vi har lyst og mulighed for det.”
Badevaerelse_2.jpg
Da parret renoverede badeværelserne fik de også lagt varme i gulvet, og det har de ikke fortrudt.

Er der et særligt køb, I drømmer om til sommerboligen?

”Et vildmarksbad er lidt fristende og vil passe godt sammen med udebruseren.”

Henriette og Tommy drømmer om et vildmarksbad i deres have.
Henriette og Tommy drømmer om et vildmarksbad i deres have.

Når jeg træder ind i mit sommerhus…

… så sænker skuldrene sig, og jeg slapper af. Jeg elsker at tænde op i brændeovnen og bare nyde at være til. At kigge ud af de sprossede døre på den fantastiske udsigt er en lise for sjælen.”

Henriette nyder at sidde foran brændeovnen i sit sommerhus.
Henriette nyder at sidde foran brændeovnen i sit sommerhus.

Mine 3 bedste tips til området

En travetur gennem plantagen til Vesterhavet er et must. På stranden kan man gå mod syd til den hyggelige ferieby, Henne, og mod nord til den lille by, Nymindegab, eller man kan tage den berømte skinnecykel dertil. Blåbjerg plantage har fantastiske mountainbikespor og vandreruter.

Følg Henriette og Tommy her: