Josefine Ekstrand veteranbus
Foto: Josefine Ekstrand Josefine og Emil foran deres ombyggede veteranbus.

Eventyret kalder: Familien solgte alle deres ting på DBA og købte en bus

Tør du sælge alt, du ejer og rejse af sted i en gammel veteranbus? Det gjorde Familien Ekstrand. De solgte alt, de ejede på DBA, på nær én særlig ting, men til gengæld fik de et eventyr.

De gamle veteranbusser er for mange mennesker symbolet på frihed: Man kan køre ud i det blå og overnatte i bussen, som det passer én. Man behøver ikke vende hjem til sin seng hver aften. Men forestil dig at have købt sådan en bus og slet ikke have muligheden for at vende hjem til sin seng.

Det var situationen for 36-årige Josefine Ekstrand, hendes mand Emil og familiens to små børn. De ville dyrke friheden, så de købte en gammel veteranbus, gennemrenoverede den og solgte andelslejligheden i København. Det skriver DBA Guide.

Veteranbus.jpg

Josefine: Vi solgte alt på DBA

- Vi ville bo på en anden måde, og vi ville ud at rejse.

Det var sådan, det begyndte. Fortællingen om familien Ekstrand, der i foråret 2019 satte sig bag rattet i en veteranbus fra 1963 med målet om at ramme sydens sol i løbet af de næste måneder.

- Vi er begge to fikse på fingrene og har altid bygget om og renoveret alt fra vores lejlighed til gamle ting, vi har købt på DBA. Derfor valgte vi også selv at renovere bussen, så den kunne blive præcis, som vi gerne ville have den, fortæller hun til DBA Guide.

LÆS OGSÅ: Idé til årets ferie? Se Louisa og Albins vilde forvandling af en varebil til et rullende sommerhus

Udenfor_2.jpg

Det var derfor ikke en helt almindelig veteranbus, der knurrende satte kurs mod Portugals kyster. Tværtimod. Den var skræddersyet til den lille familie, og bag i bilen var der både køkken, soverum, børneværelse og opholdsstue. Kompakt? På alle måder. På de 20 kvadratmeter, der nu skulle være familiens hjem, var der ikke plads til alle de ting, som havde haft en naturlig plads i københavnerlejligheden.

Der var kun en løsning:

- Vi ville være så fri for ting, at vi kunne tage en rygsæk på med alt vi ejede og rejse ud i verden. Derfor solgte vi de fleste af vores ting på DBA, fortæller Josefine til DBA Guide.

Veteranbus_indenfor.jpg

Hvor kan man købe frihed på dåse?
’Practice what I preach’ er en sætning, som passer perfekt på Josefine, for hun har brug for at prøve tingene på egen krop. Det er netop i eksperimentet, den største udvikling finder sted, og det blev en afgørende faktor for, hvorfor hun solgte alt på DBA, fortæller hun.

- Jeg ville gerne leve mere frit, men jeg følte hele tiden, jeg blev bremset af mine ting. Jeg er meget inspireret af den japanske livsstil, som er meget kategorisk i forhold til, hvad man omgiver sig med i hjemmet. Her har man det, man skal bruge, hverken mere eller mindre, og det blev mit udgangspunkt.

LÆS OGSÅ: Drømmer du om sommerhus? Denne familie fandt en måde at få ét på – til blot 32.000 kr

Seng_2.jpgDet blev begyndelsen på en lang proces, hvor Josefine erfarede, at når man beslutter sig for at gøre sig fri af ting, finder man pludselig ud af, at man har ting alle vegne. Nogle har affektionsværdi, som vintagelampen fra Josefines barndomshjem, mens andre ting blot er opmagasineret i kælderen, fordi ”vi troede, vi fik brug for det en dag”, siger hun til DBA Guide og uddyber:

- Vi måtte virkelig downsize! Alt blev vurderet, men det har været en sund proces at rydde op på den måde, og det lærte os en vigtig lektie, som vi efterlever 100 procent i dag, fortæller Josefine til DBA Guide.

Baenk.jpgI dag er reglen, at der kun kommer nye ting ind i hjemmet, hvis en anden ting kommer ud. På den måde kan Josefine hele tiden frigøre sig fra tingene, og for hende er det vejen til den ultimative frihed:

- Hvis man kunne komme den følelse på dåse - dét er at have frigjort sig fra alt og sætte nøglen i tændingen til en bus, man selv har renoveret - ville jeg sælge det til alle, siger en sikker Josefine til DBA Guide.

Køkken Josefine og Emil Ekstrand.

Den her ting kunne Josefine ikke skille sig af med

Det kræver struktur og system at bo småt, hvis ikke man skal drukne i rod. Derfor var det også nødvendigt for Josefine nøje at overveje, hvilke ting hun kunne pakke med i bussen:

- Det sveg lidt, da jeg solgte en vintagelampe fra mit barndomshjem, men det var vigtigt at gøre op med mig selv, at ting ikke skal have lov til at fylde i mit liv. De skal ikke være mindernes holdeplads, konstaterer hun til DBA Guide.

Ting og minder kædes ikke længere sammen i Josefines verden, men alligevel har et enkelt møbel været umuligt at skille sig af med. For mange år siden faldt familien over en sofa fra Paustian på DBA, og indtil videre har den overlevet den kontante oprydning:

- Der er noget ved den, som gør, at vi ikke vil af med den. Den passer bare perfekt til vores familie, og selvom vi ofte har snakket om at sælge den, ender vi altid med ikke at gøre det, smågriner Josefine til DBA Guide.

Til trods for, at Josefine gerne vil frigøre sig fra ting, indrømmer hun samtidig, at hun ikke kan undvære ting i sit liv. De er nødvendige for hverdagen, og måske var det heldigt, at sofaen aldrig fik nye ejere, for pludselig fik familien Ekstrand brug for den igen.

Eventyret tog en uventet drejning

Under Portugals bagende sol står en gammel veteranbus fra 1963, og under en københavnsk regnvejrshimmel sidder familien Ekstrand i en sofa fra Paustian. Eventyret er ikke slut. Det har bare taget en uventet drejning:

- Vi er strandet her i Danmark på grund af Corona, så lige nu bor vi i en lejelejlighed. Alle vores ting er i Portugal, så jeg har måtte købe, hvad vi havde brug for på DBA, så vi kunne indrette vores midlertidige hjem. Til gengæld har jeg gjort mit bedste DBA-fund i den ombæring – en Norrgavel træreol, fortæller Josefine begejstret til DBA Guide.

Et kig ind i lejlgheden på Nørrebro.
Et kig ind i lejlgheden på Nørrebro.

I københavnerlejligheden kan familien nu boltre sig på 3 gange så meget plads som i bussen, men alligevel er 55 kvadratmeter til 4 mennesker ikke meget. Det tvinger Josefine og manden Emil til at tænke kreativt, men heldigvis har de skruet hænderne rigtigt på, og de er ikke bange for at tage en udfordring op:

- For 500 kroner købte vi en træseng på DBA, som vi skar fra hinanden og lavede til en hems. Det gav os nogle ekstra kvadratmeter, og det tog kun en eftermiddag at lave. Det var et virkelig fedt projekt, og det kostede jo ingenting at realisere, fortæller Josefine til DBA Guide og uddyber:

Jo- Jeg ved jo godt, at det ikke er noget for alle at have en boremaskine i hånden, men jeg synes, det er vildt sjovt at istandsætte ting. Med tiden får man også flair for det, slutter hun til DBA Guide.

I deres lejlighed på Nørrebro er hemsen lavet af en gammel tremmeseng, som de har købt på DBA.
I deres lejlighed på Nørrebro er hemsen lavet af en gammel træseng, som de har købt på DBA.

Hvornår familien Ekstrand igen kan sætte sig til rette i bussen, ved de ikke endnu, og måske skifter de sydens varme ud med Skandinaviens, kølige himmelstrøg. Sverige er endnu uudforsket territorie, og det er slet ikke usandsynligt, at det bliver næste destination. For sådan er det nemlig, når friheden findes på fire hjul. Den kan tage dig lige derhen, hvor du vil.

Du kan følge familien på deres to Instagram-profiler her: @leoleofamily og @leoleocopenhagen.

Vidste du...

...at 47% af danskerne har inden for de seneste 12 mdr. solgt en eller flere af deres ting videre.

Dem, der har solgt brugt, vurderer, at de i gennemsnit har solgt for 5.049 kr. de seneste 12 mdr.

Kilde: DBA Genbrugsindeks 2020

Her er de top 4 motivationer for at sælge brugt

  • Få ryddet op derhjemme og få ekstra plads
  • Bryder sig ikke om at smide ting ud, som virker
  • Tjene penge
  • Kan lide tanken om, at ens ting kan komme andre til gode

Kilde: DBA Genbrugsindeks 2020

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning