Louisa og Albin foran Wanda the van.

Idé til årets ferie? Se Louisa og Albins vilde forvandling af en varebil til et rullende sommerhus

Louisa Moberg og Albin Westling elsker at surfe, men ønskede at gøre rejsen billigere, lettere og mere miljøvenlig. En ombygget varevogn var løsningen.

På ydersiden ligner det en normal, hvid varevogn. Men når dørene åbnes, afsløres et lille hjem: Seks kvadratmeter på fire hjul.

”Velkommen til Wanda the van,” siger Louisa Moberg. Det er hende og kæresten Albin Westling, som har døbt varevognen, eller ’surfervanen’, som de kalder den. Parret, der er bosat i Stockholm, deler nemlig en fælles lidenskab: Surfing.

Men efter flere rejser med fly og lejebil, ønskede de at gøre surferferierne enklere, billigere og mere bæredygtige.

Wanda_the_van_3.jpg

Inspirationen har de hentet fra livsstilen ”van life”, som ikke er usædvanlig i Californien i USA, hvor surferne campere ved strandene i deres indrettede varevogne. På denne måde kan de let flytte sig efter vinden og bølgerne.

”Vi elsker ideen om at leve helt nedskaleret og i kontakt med naturen,” siger Albin.

Selv om ferieboligen er lille, er den planlagt ned til mindste detalje – og hyggelig og smart indrettet.

”Men det tog tid at finde den rette bil. Vi skulle have en rigtig god bil, der kunne klare de lange rejser,” siger Louisa.

I april 2017 dukkede den helt rigtige bil op.

Parret har plads nok til at lave mad. Under vasken er der en vandtank, som er forbundet til en pumpe, der betjenes med et 12 volt-batteri.
Parret har plads nok til at lave mad. Under vasken er der en vandtank, som er forbundet til en pumpe, der betjenes med en 12 volt batteri.
Parret har plads nok til at lave mad. Under vasken er der en vandtank, som er forbundet til en pumpe, der betjenes med et 12 volt-batteri.

Louisas far, som er bilmekaniker, hjalp med inspektionen af bilen. Louisa og Albin rådførte sig også med ingeniører fra det svenske biltilsyn for at få styr på, hvad der kræves af sådan en autocamper. Blandt andet skal alle møbler være fastgjort for, at den kan godkendes.

Derefter startede byggeprocessen. Louisa, som er møbelsnedker, designede selv indretningen og lavede en grundplan. Hendes ønske var, at alt skulle være i skandinaviske, lyse toner og naturlige materialer.

Da varevognen tidligere var en arbejdsbil, havde den en masse gamle ting, som først skulle tages ud. Derefter lagde parret et klikgulv i laminat. Væggene er lavet af krydsfiner i gran og er blevet malet. Isoleringen under gulvet og væggene er i skumplast med en fugtbarriere over. Det holder varmen inde, når det er nødvendigt, og lukker den ud på varme dage.

Indefra er taget beklædt med et panel i ubehandlet fyr, og bagdøren har fået et rundt træpanel i samme materiale. Under loftet kan parret hænge deres surfbrætter op med reb. Det har de valgt, da det både er praktisk og pænt. Alle deres valg omkring indretningen er taget ud fra, at det skal kunne modstå bevægelse.

”Alt bevæger sig i en bil. Du skal være i stand til at bremse uden, at der sker noget i rummet,” siger Albin.

Køkkenet er Metod skabe og Veddinge låger fra IKEA. Puderne er fra Rusta og IKEA.
Køkkenet er Metod skabe og Veddinge låger fra Ikea. Puderne er fra Rusta og Ikea.
Køkkenet er Metod skabe og Veddinge låger fra IKEA. Puderne er fra Rusta og IKEA.

De elektriske løsninger var en anden vigtig del af arbejdet. Louisa og Albin har fået installeret batteridrevne spots i loftet, og køleskabet drives også af et batteri, som modtager energi fra solceller, der er monteret på taget af bilen. Hvis mobilen skal oplades, er der et USB-stik på væggen.

”Men vi er nødt til at tænke os om før, vi f.eks. oplader computeren. Vi er nødt til at overveje, hvad vi virkelig har brug for med hensyn til elektricitet, vand og hjælpemidler,” siger Albin.

Han er blikkenslager og har stået for ansvaret for alle afløb. Under vasken er der en vandtank, som er forbundet til en pumpe, der drives af 12 volt og fører vandet fra tanken til vandhanen. Afløbet kan tømmes, hvor der er mulighed for det. Parret har fravalgt at have toilet i bilen.

”I stedet bruger vi en super smart app, som hedder Park4night. Appen fortæller os, hvor vi kan campere, og hvilke faciliteter der er tilgængelige,” siger Albin.

Parret indretter med ting, de har købt på deres rejser. Tidevandsuret fra Ocean Clock er surferens bedste ven.
Parret indretter med ting, de har købt på deres rejser. Tidevandsuret fra Ocean Clock er surferens bedste ven.
Parret indretter med ting, de har købt på deres rejser. Tidevandsuret fra Ocean Clock er surferens bedste ven.

Tøjet vasker de på et vaskeri. Ventilationen kommer fra et soltag og en ventil i loftet, men når bilen er parkeret, nyder de at åbne dørene for at få luft og en følelse af plads.

Maden tilbereder de på en primus, men de ønsker sig en anden løsning.

”Vi føler os ikke helt sikre ved at bruge gas, når vi laver mad. Men vi har selvfølgelig en ildslukker og brandalamer i bilen,” siger Albin.

Smart opbevaring er et must, og det har Loiusa og Albin været gode til at lave. Alle deres ting kan opbevares i rummene under sofaen, som er bygget i krydsfiner. Når der skal slappes af, kan sofaen omdannes til en 170 cm bred dobbeltseng ved hjælp af en plade, der er placeret i midten.

Billederne på væggen skaber en hjemlig følelse. Det er en en blanding af fotografier, de selv har taget, og en illustration af den portugisisk kunstner @lizzyartwork.
Billederne på væggen skaber en hjemlig følelse. Det er en en blanding af fotografier, de selv har taget, og en illustration af en Portugisisk kunstner, @lizzyartwork.
Billederne på væggen skaber en hjemlig følelse. Det er en en blanding af fotografier, de selv har taget, og en illustration af den portugisisk kunstner @lizzyartwork.

"Indretning er et evighedsprojekt," siger Albin. ”Vi er altid i gang med at indrette, og mens vi rejser, opdager vi, hvad vi savner.”

”Vi bliver sikkert aldrig helt færdige med at indrette,” tilføjer Louisa.

Nu er parret i gang med et nyt projekt: Wendy on the way, hedder hun. Da Louisa og Albin fandt en bil af samme type og i god stand, slog de til.

”Nu er Wendy i den sidste face af renovering,” siger Louisa, og snart håber parret at kunne rejse på ferie til Norge. De vil teste Norges bedste surfsteder, og Lofoten er deres drømmedestination.

”Vi drømmer altid om flere helligdage,” siger Louisa. ”Lige nu arbejder vi begge og studerer på fuld tid. Og drømmen er der altid: Mindre arbejde og mere rejse!"

I sommeren 2018 kørte parret Wanda the van langs Spaniens kyst. Dette billede er fra Galicien i nordvest.
I sommeren 2018 kørte parret Wanda the van langs Spaniens kyst. Dette billede er fra Galicien i nordvest.
I sommeren 2018 kørte parret Wanda the van langs Spaniens kyst. Dette billede er fra Galicien i nordvest.

Mød Louisa og Albin

Louisa Moberg (30) og Albin Westling (27) er begge studerende. Albin er uddannet blikkenslager, og Louisa er møbelsnedker med et ekstra job i IKEAs køkkenafdeling. De har skabt et rullende sommerhus i varebilen Wanda, en ombygget 5,8 meter lang Ford Transit fra 2011.

Vi er meget stolte af helheden og den følelse, det lykkedes os at skabe i denne varevogn. Varevognen gik fra at være en sølle, træt arbejdsbil til en hyggelig, harmonisk surfervan med en nordisk stemning.

Vores bedste DIY-projekt er nok badeværelsesskabet, der gemmer sig i væggen med et spejl over.

Den største udfordring undervejs var selve konstruktionen. Det tager virkelig lang tid at bygge sådan en bil. I starten af byggeprocessen var der meget, der skulle undersøges, og mange beslutninger skulle tages. Men for det meste er det sjovt. Så sjovt, at du glemmer lidt, hvor svært det var undervejs.

Vi drømmer også om at installere en lille pejs. Nogle har det i deres biler, og hvem ved, måske bliver det et projekt i fremtiden. Vi drømmer også om en opvaskemaskine til alle vores snavsede kopper.

Louisa og Albins plan for compact living

Vi startede med at tegne på computeren og lavede flere forskellige plantegninger.

Da vi følte, at vi nærmede os en plan, lavede vi en liste over alt, hvad vi havde brug for i bilen og skulle have plads til - ALT fra tøj til affald.

Vi analyserede endda, hvordan vi bruger vores ting. Hvis der er ting, du bruger ofte, er det vigtigt at opbevare dem på en måde, der ikke irriterer dig, når du skal finde dem.

Vi ønskede at udnytte enhver vinkel, hvert hjørne og hvert lille hulrum. F.eks. har vi lavet opbevaring i sofaens sokkel.

Vil du følge Louisa og Albin på deres eventyr, så kig med på deres instagram-profil:

Artiklen er oprindeligt fra Hus & Hem og oversat og bearbejdet af Lotte Michelsen.