Anne og Jan har indrettet sig med kunst, så langt øjet rækker

Artiklen er en del af Euroman og Eurowomans magasin, der er lavet for at hylde Aalborg. Magasinet er sponsoreret af Magasin.

Parret har inviteret indenfor i deres aalborgensiske herskabsvilla, der huser værker af blandt andre danske Michael Kvium, italienske Nicola Verlato og norske Fredrik Raddum.

Figuren 'The Fountain' er af Fredrik Raddum, mens maleriet til venstre er af Frank E Hollywood: 'The Night is Darkest just before Dawn'. Foto: Andreas Stenmann.

Det er ikke hver dag, man står foran et privat hjem med metalindhegning og overvågningskamera. Men sådan er det hos Anne og Jan. Den fængselsagtige stemning udenfor er måske den ultimative modsætning til det virvar af humoristisk moderne kunst, der venter indenfor, som bl.a. inkluderer en skulptur ved entreen af Fredrik Raddum af en karikeret tilbagelænet mand med et grantræ som lem.

Efter at have passeret indkørslen, hvor den ene af parrets fire biler holder parkeret, krydset den smalle hvide indgangsbro til hoveddøren og trådt over dørtærsklen forstår man parrets behov for overvågning. Kunsten starter i entreen, fortsætter ud på gæstetoilettet, ind i stuen og videre ud i køkkenet. Malerier, keramik og figurer af kunstnere som Michael Kvium, Maria Rubinke og Fredrik Raddum. For blot at nævne nogle få.

Det er Anne, der med et imødekommende smil står på den anden side af døren til den arkitekttegnede villa på 400 kvadratmeter denne hverdagsmorgen. Som så mange andre dage i ugen er hun den eneste på matriklen – selvfølgelig bortset fra hunden Carla, der troligt følger sin ejers bare tæer på de hvide fliser.

Figurerne 'Paper Bag Boy' og 'Female Habitus' er af Fredrik Radum. Foto: Andreas Stenmann.

– Min mand rejser meget. Derfor tilbringer jeg i disse dage det meste af min tid med næsen i studiebøgerne, fortælle Anne, da vi når bunden af trappen, mens hun peger på skrivebordet, hvor hun lige nu sidder og forbereder sig til eksamen.

Anne har været hjemmegående de seneste mange år, men efter at ægteparrets tre sammenbragte børn er fløjet fra reden, har hun igen fundet tid til sig selv og sine drømme – nemlig at komme til at arbejde med børn med vanskeligheder. Så mens Jan, der er CEO for en stor af redaktionen kendt virksomhed, tager på forretningsrejser, før solen står op, plejer sin tætpakkede kalender og muliggør kunstsamlingens ekspansion, er Anne på første år af uddannelsen som socialrådgiver på Aalborg Universitet. "Jan er ikke meget for, at vi taler i detaljer om hans arbejde," lyder det fra Anne, da rundvisningen når husets stueetage, hvor kunsten har fået naboskab af barbordet med den fineste rom og whisky og et blåt poolbord.

LÆS OGSÅ: 13 inspirerende instagram-profiler til dig, der elsker boligindretning

Tilfældighedernes spil

Anne og Jans interesse for kunsten blev vækket til live ved lidt af et tilfælde, da de en dag hånd i hånd spadserede rundt i Aalborgs gader og fik øje på maleriet 'Den svenske student' af den danske maler Knud Odde Sørensen i Galerie Provence. Dengang var pengepungen langtfra, hvad den er i dag, og Anne afslører, at de måtte ty til alternative metoder for at få 'Den svenske student' med hjem under armen.

’Den svenske student’ har i dag fået en fornem plads på væggen i stueetagen foran Lamborghinien og parrets indendørs carport. Foto: Andreas Stenmann.

– Vi faldt simpelthen pladask for billedet, og vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at vi måtte have det med hjem. Vi havde bare ikke råd, så vi sneg os til at låne pengene af vores yngste datters opsparing og lavede en afdragsordning, hvor vi betalte hende tilbage over to år. Vi har efterfølgende fortalt hende historien, og hendes reaktion var, om vi nu også havde husket at medregne eventuelle renter, griner Anne og fortæller, at det ikke kun var Knud Oddes maleri i sig selv, parret forelskede sig i, men hele oplevelsen ved at tage på galleri og få de fine historier om værkerne og kunstnerne bag.

Når man betragter boligens vægge, hvor malerierne hænger side om side, som når fugle flyver i flok, virker det komplet utænkeligt, at parret engang har stået i Galerie Provence i Aalborg midtby og vendt hver en krone for at få deres første kunstkøb med hjem. Endnu mere utænkeligt bliver det, når blikket falder fra væggene i de højloftede rum til gulvene, hvor mængden af kunstfigurer står i kø.

Annes rundvisning rundt på de hvide gulve, over de kulørte gulvtæpper og ned ad glastrapperne foregår hovedsagelig i slalom for at udgå at støde tæerne mod de mange figurer, som familien siden hen har udvidet kunstsamlingen med.

Figurativ keramik af Lars Calmar. Foto: Andreas Stenmann.

– I vores verden var det i lang tid sådan, at kunst kun var billeder, men så småt fik vi øjnene op for specielt porcelænskunst af Maria Rubinke, og derefter udvidede vi samlingen med gulvvaser, figurer i alle størrelser og skulpturer, fortæller Anne og tilføjer:

– Jan og jeg ved godt, at det er på eget ansvar med så mange store figurer rundt om i huset. Det er da også gået galt en gang eller to, hvor min lille nevø bl.a. ved et uheld kom til at træde op i og ødelægge vores første stykke glaskunst af jyske og anerkendte Britta Madsen og Søren Gøttrup. Vi var selvfølgelig ærgerlige over, at fadet gik itu, men det er den risiko, vi løber, når vi bor, som vi bor. For os er det et princip, at selv om vi har meget og bekostelig kunst, skal vi ikke være bange for at leve iblandt det. Vores hjem er ikke et museum, men et helle, hvor vi elsker at tilbringe tid med vores familie, venner, børn og børnebørn. Vi lærer naturligvis de små, at de kun må kigge på kunsten og ikke røre, men det er da også de eneste restriktioner, vi laver, smiler Anne.

LÆS OGSÅ: Nanna Hjortenberg: ”Vi skal vise alt det nye, som kunsten, design og arkitekturen kan lige nu”

Passion for humoristisk kunst

De mange figurer, der står placeret på gulve, borde, i karme og glasskabe, er som en pose med blandede bolsjer. Fra store keramikfigurer til feminint glas, dødningehoveder, porcelæn og plastic. Trods forskellighederne synes der alligevel at være en fællesnævner i den figurative kunstsamling: De voluminøse værker er gerne med et anstrøg af humor.

Figuren af Fredrik Raddum 'Scandinavian Apparition'. Foto: Andreas Stenmann.

Det ses bl.a. i parrets tilkøbte værker fra den danske keramiker Lars Calmar, hvis univers er kendt for at være både skævt, pågående, ærligt og fyldt med humor. Den tykke rocker med tatoveringer på køkkenbordet, kæmpebabyerne med rynker og gule plamager på hovedet i spisestuen og den midaldrende nøgne engel på sofabordet bekræfter parrets tilbøjelighed til humoristisk kunst. Også skulpturer af den norske billedkunstner Fredrik Raddum har fået sine kvadratmeter i villaen i Aalborg. Kender man ikke Fredrik Raddum, er han en kunstner med et skarpt øje for det absurde, og hans skulpturer og installationer kan primært beskrives med ord som frække, barnagtige, humoristiske og vedrørende, hvilket også ses i de skulpturer, Anne og Jan har tilføjet til samlingen. Ud over den tilbagelænede mand med et grantræ som lem på gæstetoilettet ligger der dameben i stuen, der vender i vejret, foran panoramavinduet befinder en mand i menneskehøjde sig med en papkasse på hovedet, mens der under trappen ligger et afskåret hoved med noget, der mest af alt minder om candyfloss, ud af øjnene.

At det netop er de humoristiske skulpturer, Jan og Anne falder for, bunder i, at værkerne for dem viser, hvem de er som mennesker.

På køkkenbordet sidder Calmars nøgne rocker med tatoveringer op ad ryggen i en sort Arne Jacobsen Svanestol. Herfra betragter han parret, mens de rører i kødgryderne. I baggrunden ses Annes yndlingsbillede af nonnen, som er lavet af selvsamme kunstner. Foto: Andreas Stenmann.

– For os er det vigtigste ved vores kunstkøb, at de afspejler vores personligheder. Vi elsker at grine og have det sjovt. Derfor skal kunsten, når vi kigger på den, være med til at prikke til vores glædesfølelse. Og så er vores kunstvalg også betinget af, at vi er typerne, der godt kan lide at skille os ud og have vores egen unikke stil, fortæller Anne på vegne af parret og fortsætter:

– Når et værk – uanset om der er tale om et maleri eller en skulptur – giver os en følelse af, at det her må vi bare eje, er det, fordi det frembringer en særlig følelse hos os. Vi mærker noget indeni. Vi bliver indrammet af glæde og rare følelser, lidt som når forelskelsen indfanger.

Oftest er parret enige om, hvad næste kunstinvestering skal være, men det hænder, at uenighederne sniger sig op til overfladen.

Det er på de to små puffer for enden af køkkenbordet og foran glasskabet fyldt med kunstfigurer, at parret hver fredag aften sidder og nyder deres luksustoasts og taler om ugen, der er gået. Foto: Andreas Stenmann.

– Jeg vil gerne have, at kunsten passer ind i vores boligindretning, og at vi har overvejet, hvor tingene skal stå eller hænge, inden vi køber noget. Der er Jan noget anderledes. Han ser på værkerne mere isoleret set, og det kan selvfølgelig give lidt uoverensstemmelser, men oftest ender det med, at Jan køber det, han gerne vil have, alligevel, smiler Anne og peger på en af figurerne på spisebordet, som hun bestemt ikke bryder sig om – et værk af den danske billedhugger Jørgen Haugen Sørensen, som ægtefællen i modsætning hertil værner om.

Da spørgsmålet falder på, hvilket kunstværk parret holder mest af i hjemmet, er svaret da heller ikke enstemmigt. Anne har, siden billedet flyttede ind, forelsket sig i det dragende blik, der ses hos nonnen på det store maleri af Lars Calmar, ’Born Free’, som hænger i køkkenet – et af de steder, hvor hun tilbringer meget tid. Specielt om fredagen, der er helliget parrets tradition om lækre hjemmelavede fredagstoasts og gin og tonics i køkkenet. Jan derimod kan ikke vælge et nøjagtigt maleri, men han er ikke i tvivl om, at billedkunstneren Michael Kviums kunstneriske verden og de billeder, parret har hængende af netop ham, er hans ubetingede favoritter. Dog står billedet af den anerkendte italienske maler Nicola Verlato over spisebordet også højt på Jans hitliste, og han vil da heller ikke udelukke, at et nyt billede af netop Nicola Verlato vil blive den næste investering til samlingen.

Keramik af Lars Calmar, maleri til højre af Michael Kvium:'A Naked Eye on a welldressed Lie' og maleri til venstre 'The Right of the Eagles' af Asger Jorn. Foto: Andreas Stenmann.

LÆS OGSÅ: Martin Nielsen: "Jeg synes, vi bor lækkert, men der er ingenting, der passer sammen"

I Aalborg er vi hjemme

Der kan være visse udfordringer ved at erhverve sig så meget kunst, som Anne og Jan med tiden har samlet. Lige nu er det største problem, at det nybyggede hus med udsigt over Limfjorden ikke længere synes at være stort nok: ”Væggene er for små,” som Jan siger. Og når parret investerer i et maleri, må de hænge det gamle på Jans kontor for at få plads til det nye, hvilket ifølge parret er uholdbart i længden. Så efter tre år i det arkitekttegnede hus på toppen af Aalborg er parret atter på jagt efter ny og større grund under fødderne – men adressen forbliver i Aalborg:

Over parrets seng hænger oliemaleriet 'Supervision II' af Ole Ahlberg. Foto: Andreas Stenmann

– Vi er begge født og opvokset i byen og har derfor en særlig tilknytning hertil. Og så har Aalborg bare ændret sig meget og til det bedre de sidste 10 år fra industri- til kultur- og universitetsby, hvilket tiltaler os. Musikkens Hus, Aalborg Teater, fornyelsen af havnefronten, gallerierne, Spritfabrikken – vi kunne blive ved. Der er så mange dejlige steder her i Aalborg. For ikke at glemme Limfjorden. Hver morgen vågner vi og kan betragte himlens og vandets transformationer fra vores seng. Det fås ikke meget bedre. Så mon ikke vi rykker endnu tættere på Limfjorden, når vi flytter næste gang..