-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
-
Modtager du tegn fra den åndelige verden? Sådan tolker du farver, dyr, tal og tarotkort
Kien og Clara vandt Sommerdrømme: Nu laver de stor ændring i sommerhuset
I lørdags fik Kien og Clara overrakt nøglerne til deres nye sommerhus. Nu afslører de, hvad der skal laves yderligere.
Artiklen er første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
Med et stenkast væk fra Hasmark Strand på Fyn samt et nyt og indflytningsklar sommerhus, tegner det sig til at blive en henførende sommer for Kien og Clara Duong.
I lørdags fik far og datter nemlig overrakt de spejlblanke nøgler, da deres asiatisk/dansk-inspireret sommerhus sikrede dem sejren i boligprogrammet 'Sommerdrømme' på TV 2.
Selvom Kien og Claras byggeproces bød på sygdomsforløb, søvnløse nætter, hårdt arbejde, tårer og store succeser, så fortsatte de med at holde humøret højt og kæmpe videre. Dette styrkede deres dynamik og måde at være sammen på som far og datter.
"Jeg har lært den følsomme side af min far bedre at kende, og at han godt kan græde af flere omgange. Jeg har måske set ham græde to håndfulde gange i forhold til de tre gange, inden vi tog afsted," fortæller Clara til HER&NU.
Det var også en bevæget Kien, der satte ord på sin datters udvikling.
"Jeg har lært min datter, at hun skal stole mere på sig selv. Det blev bekræftet, både over for mig selv og for hende, at hun faktisk kan rigtig meget. Det har været en fantastisk rejse, jeg har haft sammen med hende," fortæller han.
Kæmpe projekt
Temaerne: Luft, ild, jord og vand har dannet ramme for sommerboligens personlige stil.
Nu afslører far og datter til HER&NU, hvad det næste store projekt skal være.
"Man kan se frem til mere. Der er lige et rødt soveværelse, jeg vil nipse lidt mere med og give tapet. Vi skal også have plantet flere træer i haven. Vi vil bygge et badeværelse til. Vi har så mange sovepladser, så ét badeværelse er ikke helt nok," uddyber Clara.
Kien tilføjer:
"I skuret, på bagsiden af huset, laves badeværelset og et anneks/skur i haven."