
Smuk ny havebog tager dig med bag kulissen i Tivoli
Ny coffee table book viser aspekter af Carstensens Have, som aldrig er set før.
En tur i Tivoli vil de fleste nok forbinde med duften af popcorn, kilden i maven samt musikalske indslag fra Tivoli Garden. Men Carstensens gamle have rummer også en masser smukke beplantninger, vand, træer og ikke mindst farverige blomster.
Forfatter Marian Haugaard Steffensen og fotograf Ann Malmgren har skrevet bogen 'Tivoli - en eventyrlig blomstrende have' som med sine mere end 800 billeder viser Tivolis historie gennem havens grønne oaser. Bare alene barken på træerne rummer en fantastisk historie.
Denne omfangsrige havebog gennemgår minutiøst havens mange planter og blomster, så der er grobund for timevis af underholdning og inspiration til din egen have.
Chefgartner Tom Knudsen siger:
”Tivoli er en Have med forlystelser og ikke en Forlystelsespark med Haveanlæg, og netop det er denne bog om Tivolis Haveanlæg det bedste bevis på.”

Farverige rhododendron foran Rasmus Klumps legeplads.

Smukke tulipaner pryder den gamle forlystelseshave.