Udendørs julepynt
Foto: Diana Nilsson Byd varmt velkommen i en kold tid.

Julestemning udenfor: Sådan pynter du op i haven

Hjemme hos stylist Rikke Graff Juel bliver både haven og hoveddøren pyntet op. Her føler du dig budt varmt velkommen i en kold tid.

Når vinterkulden kommer listende, er det på tide at gøre det hele lidt hyggeligere. Lad dig inspirere af stylisten Rikke Graff Juels tips til hyggelig udendørs julepynt.

En grøn krans er altid fin og stemningsfuld – her på væggen til værkstedet.

På den grønne gren

En grøn krans er altid fin og stemningsfuld – her på væggen til værkstedet. Bind en nem en af slagsen i efeu – Rikke har blot klippet en lang stilk, snoet den rundt i en cirkel og fæstnet den ved at vikle den sammen. Lignende udendørspetroleums-lampe kan købes i byggemarkeder eller friluftsforretninger, og du kan finde gamle trækælke og skistave på loppemarkeder eller DBA.dk.

Ved hoveddøren er der skabt en hyggelig velkomst med juletræer og gran på døren og lys på trappen. Byd velkommen

Ved hoveddøren er der skabt en hyggelig velkomst med juletræer og gran på døren og lys på trappen. 

Et par skøjter, en grangren og et par syltetøjsglas med lys i skaber hyggelig vinterstemning med et snuptag.

Vinterhygge på snor

Et par skøjter, en grangren og et par syltetøjsglas med lys i skaber hyggelig vinterstemning med et snuptag. Hæng det på plankeværket, på haveskuret eller hvor du har plads. 

Bind klare glaskugler på et træ med nøgne grene, så de ligner iskrystaller.Vintergrene

Bind klare glaskugler på et træ med nøgne grene, så de ligner iskrystaller. Her er det et figentræ, som står op ad husmuren, der har fået bundet gran og glaskugler på. 

Kælken står fremme med fåreskind og grene fra haven, og petroleumslampen lyser op i sneen.

Kælkevejr

Kælken står fremme med fåreskind og grene fra haven, og petroleumslampen lyser op i sneen. Det lille juletræ har Rikke pyntet med gamle gardinringe i træ, fundet billigt i en genbrugsbutik. Lignende petroleumslampe kan købes i byggemarkeder eller friluftsforretninger, lignende fletkurv og fåreskind fås hos Bloomingville. Kig efter gamle trækælke på DBA.dk. 

Dyp en fin grangren i sneen, og hæng den op på hoveddøren, plankeværket eller haveskuret. Her

Klædt i hvidt

Dyp en fin grangren i sneen, og hæng den op på hoveddøren, plankeværket eller haveskuret. Her er den pyntet med kogler i bånd og små dekorationsæbler fra Søstrene Grene.

En flettet kurv eller et stort fad med æbler, kogler og nødder ser smukt ud på havebordet.

Naturen på fad

En flettet kurv eller et stort fad med æbler, kogler og nødder ser smukt ud på havebordet. Find lignende fletkurv hos Broste eller Tine K.

Når bålfadet er tændt, er der lejrbålstemning i sneen, og ungerne kan holde varmen med pandekager, ristede skumfiduser og snobrød.

Lejrbål i sneen

Når bålfadet er tændt, er der lejrbålstemning i sneen, og ungerne kan holde varmen med pandekager, ristede skumfiduser og snobrød. De små båltaburetter er skåret af stammen fra et træ, som er blevet fældet tidligere på året. Lignende bålfad kan købes i Bauhaus, Johannes Fog og andre byggemarkeder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul, Julepynt og Udendørs julepynt