Kronprins Frederik
SPONSORERET indhold

Det fortæller astrologien om kronprins Frederik: Han ELSKER fest og romantik

Kronprins Frederiks fødselshoroskop viser en mand, som tager sine pligter til familie og fædreland alvorligt, men som ikke kunne gøre det uden sin partner.

Af:: Caritas Fischer Foto: Anthon Unger
09. aug. 2019 | Horoskop

Frederiks offentlige persona

Frederiks horoskop har mest fokus på de personlige områder af livet, hvilket tyder på, at han ikke føler sig specielt hjemme i offentlighedens søgelys. Da ascendanten står i stenbukken, har han det bedst med at vise en alvorsfuld og pligtopfyldende facade, når han er på officielt ærinde. Han kan derfor virke reserveret og endda genert i en situation, hvor han skal møde mange nye mennesker. På trods af dette vil han i løbet af livet især få anerkendelse for den måde, han møder mennesker fra forskellige kulturer, og alt arbejde som trækker på hans internationale forbindelser.

Finder livsglæden gennem partneren

Selvom han har en alvorlig facade, er der ingen tvivl om, at han ELSKER fest, når han slapper af blandt dem, som kender ham bedst - fremfor alt sin romantiske partner.

Frederik har Jupiter i løven, som er en festelskende position, som yderligere understreges af kommunikationsplaneten Merkur i området for fest og kreativitet. Han elsker at sludre om stort og småt, og han er charmerende, vittig og god til at fortælle historier. Oveni har han en glamourøs og royal udstråling, som gør ham til en fotogen berømthed.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at denne side af Frederik først rigtig kommer frem, når han har en partner, som kan møde ham ligeværdigt. Partneren skal være mindst lige så tiltrækkende, underholdende og karismatisk som ham selv, og de skal sammen gerne være lidt af et power-couple. Fordi han gerne stolt viser sin partner frem, er det nok ikke tilfældigt, at Frederiks kærlighedsliv har været noget af det mest synlige ved ham i ungdommen. Han kan have mange seriøse forelskelser bag sig, fordi kærlighed og parforhold virkelig vækker hans livsglæde.

Det er vigtigt, at partneren også er moderlig, og er interesseret i at opbygge en hel klan med ham. Hans Venus i tyren gør ham loyal, og det er afgørende, at han føler sig fuldstændig sikker på partnerens hengivenhed.

LÆS OGSÅ: Prins Christian horoskop

Kæmper for familie og fædreland

Som de fleste i sin familie har Frederik en masse planeter i lufttegn, som understreger den intellektuelle tilgang til livet. Frederiks sol i tvillingen står i konjunktion med både Månen og Mars, hvilket også gør ham til en instinktiv person, som naturligt handler på sine følelser. Han vil dog ikke være god til at undertrykke sine impulser, og er næsten ikke i stand til at foretage sig noget, hvor hjertet ikke er med.

Da solen står i området for familie og baggrund, er det klart, at Frederik finder sin identitet gennem den slægt, han er født ind i. Gennem opvæksten er hans selvopfattelse blevet formet af familien. Da Mars er så stærk i horoskopet, vil han være noget af en kriger på vegne af familie og fædreland. Hvis han mærker, at noget truer familien, vil han have lyst til at reagere med det samme, og der kan være et stormfuldt temperament, som bare venter på at blive udfordret. Fordi dette er det personlige område af horoskopet, er det dog noget, som han ikke har lyst til at vise udenfor sine nære forhold. Det kan tyde på, at han indirekte får afløb for sine stærke følelser gennem fest eller sport, hvor han bagefter kan fortryde, hvad han afslørede.

Den sjælelige mission

Fordi Frederiks nordlige måneknude befinder sig i vædderen i konjunktion med Saturn, vil hans sjælelige mission findes i selvstændighed og lederskab, men han har i den forbindelse noget at lære omkring at tage ansvar, som måske ikke faldt lige for fra starten af livet. Han kan have set sine fremtidige pligter som kronprins og konge som noget, der hindrede hans frihed, og som var for stift og gammeldags. I ungdommen har han nok identificeret sig mere med en romantisk og konfliktsky persona - en elsker, ikke en kriger. Det er dog klart, at det er en enormt positiv udvikling for ham at tage det store ansvar, og at han faktisk elsker at kæmpe for det. Selvom der kan være beskedenhed omkring det, er det Frederiks sjælemission at blive et slags ultimativt overhoved. Det vil føles godt og rigtigt for ham at favne det - så længe at familien og partneren er ved hans side.

Anbefalet til dig