Kong Frederik iført en hvid jakke og Mary iført en lang frakke. De smiler til hinanden.
Kongeparret på natursafari på Rønnerne.

Se billederne: Natursafari på Læsø

På kongeparrets sommertogt lagde de vejen forbi Læsø og Samsø.

logo herognu HER&NU HN

Kong Frederik og dronning Mary indledte besøgene på Læsø og Samsø med en natursafari på Rønnerne, der er et af Danmarks største marsk- og vadehavsområder. 

Artiklen fortsætter under videoen:

De består af Færøn, Kringelrøn og Langerøn, der alle er tidligere øer, der i dag nærmest er vokset sammen med Læsø.Rønnerne har vidtstrakte og fugtige strandenge, der jævnligt bliver oversvømmet af havets salte vand.

Dronning Mary sidder på hug og ser på lyngen.
Dronningen så blandt andet nærmere på det flotte lyng, der gror i området.

Dele af området er fredet med fugleliv, flora og fauna, og undervejs oplevede majestæterne en havørn samt områdets vilde natur.

Med dagsbesøgene på Læsø og Samsø sejlede kongeparret retur til Sjælland og gjorde undervejs status over fire begivenhedsrige dage.

Kong Frederik og Dronning Mary sidder i båden. Mary smiler ind i kameraet, mens Frederik kigger væk.
Turen ind til Østerby Havn på Læsø, foregik i chalup fra Dannebrog. På havnen blev der udbragt et nifoldigt leve, og Søværnets Tamburkorps spillede "Kong Christian".

– Vi er dybt rørte over den flotte og varme modtagelse, vi har fået i alle fire kommuner – lige fra Frederikshavn og Thisted til Læsø og Samsø. Til alle, der har haft et flag i hånden eller en finger med i spillet – af hjertet tak, lød det taknemmeligt fra kong Frederik og dronning Mary.

– Vores land har meget at byde på, og de sidste fire dage har handlet om noget af alt det, der favner os og samler os. Vi kunne ikke have ønsket os en flottere og bedre afslutning på sommeren.

Kongeparret kigger interesseret, mens der bliver fortalt om Læsøs Saltsyderi.
På Læsø Saltsyderi så de, hvordan produktionen, der kan føres tilbage til middelalderen, foregår. Øens særlige geologiske forhold og dengang store skovområder skabte grundlaget for produktionen.
Kongeparret smiler stort, mens de kigger hen på borgmesteren.
Efter karetkørsel gennem Tranebjerg til Anton Rosens Hus sad de på en helt særlig bænk, mens Samsøs borgmester holdt tale. Den er designet af Amanda Lilholt, som vandt DR1's "Danmarks næste klassiker" tidligere i år.
Kongen hilser på en hundehvalp
På havnen i Kolby Kås på Samsø var der også tid til at hilse på de firbenede beboere.
Dronningen smager på de lokale fødevarer.
Efter at have set Nordbys ikoniske klokketårn, spadserede de ned til gadekæret og mødte lokale fødevareproducenter fra Samsø, der fortalte om deres produkter og bød på smagsprøver.
Kongeparret vinker, mens de står på trappen til Brundby Hotel.
På Brundby Hotel nød de en privat koncert med Poul Krebs. Sammen med hustruen Ulla var musikeren senere på dagen inviteret til reception på kongeskibet – dog uden sin guitar.
Kongeparret smiler ind i kameraet.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Se billederne: Natursafari på Læsø

SPIL HER: