Shaman Durek Verrett i et farverigt jakkesæt.
Rebel Royals. Shaman Durek Verrett in Rebel Royals.. Cr. Courtesy of Netflix © 2025

Shamanen chokerer: Hænger dansk prinsesse ud

Dokumentaren "Royal Rebels" har i den grad vakt opsigt.

logo herognu HER&NU HN

Prinsesse Märtha Louise og hendes mand Durek Verrett har i den grad vakt opsigt med Netflix-dokumentaren ”Rebel Royals: An Unlikely Love Story”.

Artiklen fortsætter under videoen:

Her kommer den amerikanske shaman blandt andet med hård kritik af sine svigerforældre, kong Harald og dronning Sonja, ligesom han i mange sammenhænge mener sig udsat for racisme. 

– Da jeg mødte dronningen og kongen, stirrede de bare på mig og var stille. Jeg havde en kimono og cowboystøvler på – jeg troede, at jeg kunne være mig selv. Det var åbenbart ikke tilfældet, for de hadede mit tøj. Næsten alt, hvad jeg gjorde, var forkert. Det var de meget tydeligere omkring overfor Märtha, fortæller han i dokumentaren og beklager sig over, at kongeparret ikke bare slog ud med armen og sagde ”Velkommen til familien”.

Prinsesse Märtha Louise fremviser sin Hést-kollektion, Øksnehallen, 02/02 2023
Mens Märtha Louise beklager, har folket i Norge tilsyneladende snart fået nok. Efter dokumentaren premiere tirsdag, lavede norske TV 2 en hastemeningsmåling. Her svarede 84,7 af nordmændene, at de mener, at kongehuset bør fratage prinsesse Märtha Louises titel som prinsesse.

Verrett, 50, taler også om sin overraskelser over at være blevet gift med den norske prinsesse. Som ”halvt reptil” havde han forestillet sig en partner fra en anden planet. Det viste sig dog, at parret har kendt hinanden i et tidligere liv, hvor han var farao i Egypten og regerede med Märtha Louise, 53, og derfor endte de sammen igen.

Påstande om Danmark

Blandt de mange bizarre påstande er også en episode, der skulle være foregået ved prinsesse Alexandra og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Billes bryllup på Egeskov Slot i 2019.

Her var Märtha Louise og Durek Verett blandt de meget få gæster, der også talte brudens mor, prinsesse Benedikte.

– Jeg husker, jeg var til kongelig middag i Danmark. En fyr sagde til mig: ”Ser du alle billederne på væggene? Din familie kommer fra Afrika, ikke?” Og jeg sagde ja. Han sagde: ”Alle disse folk gjorde din familie til slaver.” Hvad siger du til det? Hvem siger sådan noget?, gengiver Durek i dokumentaren.

H.K.H. Prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag med gæsterne Prinsesse Alexandra af Berleburg, Michael Ahlefeldt-Lauervig-Bille og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Grev Michael med sin hustru, prinsesse Alexandra, i hånden, og hendes søster, prinsesse Nathalie, 50, under armen.

Bryllupsfesten fandt sted i riddersalen på Egeskov, hvor der hænger et stort portræt af Christian 4., men i dokumentaren viser man Fredensborg Slot og et portræt af Frederik 5., der rigtig nok havde slaver på De Vestindiske Øer.

Durek Verrett har tidligere omtalt den samme samtalte i podkasten ”Stavrum & Eikeland”, der blev sendt fire uger før hans bryllup med Märtha Louise, og her understregede han, at det ikke var nogen ”danske kongelige”, der havde sagt det.

Her tilføjede han dog, at han sammen med Märtha Louise havde forladt brylluppet på Egeskov ”i vrede” umiddelbart efter episoden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra prinsesse Alexandra eller grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Brud på aftalen

Dokumentaren er en ny hovedpine for det norske kongehus og ikke mindst Märtha Louise, der har indgået en aftale om ikke at bruge sin titel i kommercielle sammenhænge.

– Prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts medvirken i produktionen er et brud på aftalen med kongehuset. Som vi tidligere har formidlet, har kongehuset ikke ønsket at bidrage til denne produktion, slår kongehuset fast.

Märtha Louise og Durek Verrett er da også klar over at de har gjort i nælderne – igen.

Longyearbyen 20250617. Kong Harald og dronning Sonja besøker satelittstasjonen Svalsat på Svalbard.Foto: Cornelius Poppe / NTB
I dokumentaren bliver der brugt klip med dronning Sonja, 88, og kong Harald, 88, der ikke er givet tilladelse til.

– Vi anerkender alvoren i denne situation og vigtigheden af at beskytte aftalens integritet fremadrettet. Set i bakspejlet er der utvivlsomt ting, vi ville ønske, vi havde håndteret anderledes, fortæller de gennem deres manager. 

– Vi har begge et nært forhold til hvert enkelt medlem af kongefamilien. Vi holder meget af dem, og det gør os oprigtigt ondt, hvis der er noget i processen, som har påført dem smerte eller skade på nogen som helst vis, lyder det videre.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

HER&NUs forsidebillede fra uge 39.debillede fra uge 39.
HER&NUs forsidebillede fra uge 39.