Efter DR har bragt dokumentarserien ”Skolens tabte børn”, er der for alvor blevet sat skub i debatten om den stigende mistrivsel, der er blandt landets skolebørn. En problematik, der understreges i en ny opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet for fagbladet Folkeskolen. Her viser tal, at andelen af elever med mere end 50 og 75 pct. fravær er fordoblet de seneste 10 år.

I DR’s dokumentarserie stiller flere familier sig frem for at vise, hvordan det er at have et barn med skolevægring. En af de familier er Mariah Westerling og hendes to døtre.

Da vi møder familien i dokumentaren, har Mariah Westerlings yngste datter, 8-årige Mikkeline, ikke været i skole i 11 måneder.

Efter en svær start på skolelivet har Mikkeline udviklet abnorm separationsangst. I dokumentaren kommer seeren helt tæt på, når Mikkeline får nedsmeltninger, fordi hun føler, at verden er sur på hende, og når hun hjerteskærende fortæller om, hvordan det føltes at blive holdt fast af lærerne, når hun hellere ville med sin mor hjem end at blive i skolen, fordi hun var bange for, at hendes mor ville forsvinde. Og man ser, hvordan Mariah Westerling gør alt for at gribe sin datter, mens hun ihærdigt forsøger at få godkendt tabt arbejdsfortjeneste fra Kommunen, fordi hun ikke kan arbejde mere end fem timer om ugen.

LÆS OGSÅ

25 råd til dig, der gerne vil være en god bedsteforælder

Steg en ekstra portion frikadeller, skab dine egen traditioner og fortæl dine børn, at de gør det godt. Her er 25 råd fra en bedste til andre bedster derude. Teksten er udtryk for skribentens egen holdning.

Mariah Westerling får meget lidt hjælp, og gennem alle fem afsnit ser man tydeligt, hvor afmægtig hun føler sig.

– Jeg har altid tænkt, at hvis man kæmper nok for noget, så skal det nok lykkes, og jeg har altid troet, at vi havde et system, som, hvis man virkelig var i vanskeligheder, ville hjælpe én – at der altid var et sted, man kunne gå hen, hvis man havde brug for hjælp, og så ville man få det. Pludseligt stod jeg dér og oplevede bare gang på gang, at der ingen steder var at gå hen. Jeg søgte hjælp over alt, hvor jeg tænkte, der var nogen, som kunne hjælpe, men der var ingen hjælp at hente. Jeg stod helt alene med det, fortæller hun til alt.dk.

Behovet for at blive hørt

Det er blandt andet den nagende ensomhedsfølelse, som får Mariah Westerling til at takke ja til at medvirke i dokumentaren.

– I første omgang kunne jeg slet ikke overskue det, for vi stod midt i orkanens øje. Omvendt havde jeg ikke tidligere talt med nogen, som var i samme situation som os, og pludseligt kunne jeg fornemme, at der var et helt netværk, fortæller Mariah Westerling, som ender med at takke ja til at mødes med de andre medvirkende.

– Da vi stod i en rundkreds hjemme i Jens og Louises have (forældreparret, som står bag dokumentaren, red.), alle os fremmede mennesker, og havde en eller anden samhørighed af, at vide, hvilken smerte vi hver især gik igennem, og hvilken sorg vi stod med, var det som om, den ensomhed, jeg havde følt, på en måde blev ophævet. Jeg havde følelsen af, at det her er større end os.

LÆS OGSÅ

Disse tidlige tegn på skolevægring skal du som forælder holde øje med

Mistrivslen hos børn, der går i skole, er blevet så udtalt, at flere bliver hjemme i halve og hele år. Men hvad skal du som forælder gøre, hvis du ser tidlige tegn på, at dit barn mistrives? Og kan du fange det i opløbet? Det har vi talt med psykolog Kirsten Callesen om.

Inden hun siger endeligt ja, taler Mariah Westerling med en børnepsykolog, for at sikre sig, at hun kender til alle de faldgruber og bagsider, der kan være ved at deltage. Og så taler hun naturligvis med sin datter om det, fortæller hun.

– Mikkeline var ikke i tvivl. Hun ville gerne være med. Og det vigtigste for mig i alt det her var faktisk, at hun blev hørt. I de tre-fire år, hvor hun begyndte at få det svært, var der ingen, der lyttede eller forsøgte at forstå hende. Nu var der en mulighed for, at hun kunne få en stemme og blive hørt, og det var det, der drev mig.

Onde tunger

Efter dokumentaren er kommet ud, er emnet blevet diskuteret mange steder. Mens flere debatfora emmer af kærlighed og lettelse over, at man nu lader til at have forstået alvoren på Christiansborg, mener andre, at problemet skyldes for blød opdragelse eller manglende grænsesætning i hjemmet.

Mariah Westerling har helt bevidst valgt at styre udenom alle debatfora, for hun ved, at de kritiske holdninger, hun møder der, ikke er andet end et udtryk for uvidenhed.

– Jeg forstår godt, hvis folk kan have svært ved at forstå, hvad der sker med et barn, der ikke vil i skole, det havde jeg også selv. Men det er virkelig, virkelig kompliceret – og har intet med opdragelse at gøre.

LÆS OGSÅ

En simpel sætning kan give bagslag hos vores børn: ”Det sletter alt det, du prøver at sige”

Siger du også ”jeg elsker dig, men…”, inden du beder dit barn stoppe med at skrige, løbe, skubbe, kaste eller lignende? Så er det tid til at finde på nye fraser. Psykolog Heidi Agerkvist har et bud på, hvad du skal sige i stedet.

– Jeg er selv blevet opdraget med konsekvens, og det er derfor også den form for opdragelse, jeg selv har praktiseret. Og jeg er jo lykkes rigtig godt med Mikkelines storesøster. Det har bare ikke fungeret med Mikkeline. I starten kørte jeg også hårdt mod hårdt – det var bl.a. derfor, jeg fandt mig i de fastholdelser, der blev foreslået på skolen – men jo hårdere jeg var, jo voldsommere var hendes nedsmeltninger og hendes råb om hjælp. Hun har jo ligget under en seng og råbt, at hun ville dø. Og ikke bare i et vredesudbrud, men i afmagt.

– Én ting er, at skolen ikke forstod hende. Men vores venner, vores familie, vores allernærmeste forstod heller ikke noget. Og jeg vil vove at påstå, at de faktisk først nu, hvor de har set dokumentaren, forstår, at problemerne ikke har været, fordi Mikkeline har fået lov til at bestemme, konstaterer Mariah Westerling.

Stor kærlighed

Den primære tilbagemelding om programmerne har været fuld af omsorg og spejling fra forældre i samme situation som Mariah Westerling.

– Jeg er rystet over, hvor mange der sidder rundt omkring i Danmark og har været igennem det samme som mig. Men jeg ved jo også godt, hvorfor det først kommer frem nu. Det er, fordi det er så skamfuldt at stå i som forælder. Jeg stoppede selv med at snakke om det, fordi det hurtigt pegede i retningen af, at jeg er en dårlig mor, når jeg fortalte om det. Og så tier man stille. Men dokumentaren har gjort, at folk nu kontakter mig for at fortælle, at de selv har befundet sig i en lignende situation – eller stadig står midt i den, siger hun og fortsætter:

– Forleden var der en far, der skrev og fortalte mig om sin datters oplevelse, som minder om Mikkelines. Han skrev, at hun var ude på den anden side og havde et virkelig dejligt børneliv. Jeg troede, det var mig, der skulle hjælpe nogen ved at være med i den her dokumentar, men jeg finder lige så stille ud af, at folk også hjælper mig. Jeg får sat nogle ord på, som jeg finder heling i.

LÆS OGSÅ

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Et vigtigt opråb

Også på Christiansborg har dokumentarens fokus på børns ufrivillige fravær i den danske folkeskole vakt genklang, og nu har både undervisningsminister Mattias Tesfaye og folketingsmedlem Lotte Rod inviteret familierne fra DR-dokumentaren ind til en snak, fortæller Mariah Westerling.

– Jeg har lagt mit allerinderste og allersværeste derud. Og mens jeg var helt nede, var der kun en enkelt veninde, der besøgte mig, fordi det var så privat og skamfuldt for mig. Nu har jeg vist det til hele Danmark. Derfor håber jeg, at det kommer til at gøre en forskel.

– I første omgang var mit håb at nå ud til de forældre, der sad i samme situation, og følte sig lige så ensomme, som jeg gjorde. Men at den har skabt grobund for så mange gode debatter og måske endda kan rykke ved noget hos politikerne, havde jeg knap nok turdet drømme om.

Selvom Mariah Westerling har været i tvivl flere gange undervejs, er hun alligevel meget glad for, at hun og Mikkeline endte med at takke ja til at være med i dokumentaren. For selvom hendes datter stadig kæmper for at få det bedre, kan hun se, at deres medvirken har gjort en forskel.

LÆS OGSÅ

Olivia undrer sig over testen inden sønnens skolestart: ”Hvor mange børn kan lige det?”

Kan min 5-årige alt det, børn på hans alder skal kunne? Det var jeg egentlig ret overbevist om, men så fik jeg kommunens dialogspørgeskema på nakken.

– Hver dag er stadig en kamp. Ikke en krig, men en kamp. Og det er ikke noget, der er løst på kort tid. Mikkeline går glip af rigtig meget barndom. Hun slår sig stadig meget på verden, og især på voksne. Og det gør voksne også på hende, fordi hun ingen tillid har. Men den nye skole, hun går på, er supergod, og lærerne er dygtige. Her oplever hun også, at selvom hun viser den grimme side af sig selv, hvor hun normalt bliver gjort forkert, så bliver hun nu omfavnet, og det håber jeg jo med årene kan gøre, at hun genvinder noget tillid, forklarer Mariah Westerling og fortsætter:

– Derudover er Mikkeline stolt over at være med i dokumentaren. Hun har ikke tidligere opnået særlig meget kærlighed og omsorg fra voksne, der har skullet passe på hende, fordi de har syntes, hun var irriterende og ikke forstod hende eller kunne komme ind på livet af hende. Men nu oplever hun, at voksne kommer hen til hende og siger, ’hvor er du sej’, og det er ret uvant for hende, og jeg er ikke i tvivl om, at det kan være med til at rykke ved en grundfølelse i hende. 

Har du et godt råd til de forældre, som måtte stå i samme situation som dig?

– Lyt til dit barn. Lyt til dit barn. Lyt til dit barn. Og så må folk synes om dig, hvad de vil. Jeg er selv indbegrebet af at være en flinke-pige med stor autoritetstro, så hvis lærerne fx siger, at det her er det rigtige, så gør jeg, hvad de siger. Men jeg ville ønske, at jeg havde lyttet mere til Mikkeline, når hun råbte, at hun ikke ville i skole, mens hun blev holdt. Hun forsøgte jo at vise mig med alt, hvad hun havde i sig, at noget var galt. Hun skreg, hun bed, hun sparkede, hun slog, for at prøve at holde fast i mig, når jeg gik. Men jeg lyttede ikke, før det var for sent.

Du kan se DR-dokumentaren, "Skolens tabte børn", her.