Foccacia med sommerurter og fetadip
Du kan lave det fineste brød, hvis du pynter det med urter, oliven og blomster i et sirligt mønster.
1 focacciabrød
Personer:8
Total:2 timer med hævetid
Arbejdstid:25 minutter
Ingredienser
Dej
- 10 g gær
- 5 dl vand
- 2 tsk havsalt
- 4 spsk olivenolie
- 200 g durummel
- ca. 350 g
- hvedemel (tipo 00)
Topping
- 3 spsk olivenolie
- ca. 10 sorte oliven
- frisk rosmarin og salvie
- 2 tsk havsalt
- evt. spiselige blomster
Fetadip
- 200 g feta
- 100 g græsk yoghurt
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 1/2 usprøjtet citron (skal af)
- salt og peber
Fremgangsmåde
Dej:
- Smuldr gær i en skål og tilsæt vand, rør gæren ud deri, og tilsæt salt og olie. Rør mel i dejen lidt ad gangen, og pas på ikke at tilsætte for meget mel, for dejen må ikke blive for tør. Ælt dejen godt sammen, indtil den er smidig.
- Lad dejen hæve i 1 time eller du kan også sætte den på køl og lade den koldhæve til næste dag. Det bliver brødet kun endnu mere lækkert af. Kom den hævede dej i en bradepande. Lad brødet efterhæve i 30 minutter.
- Tryk fingrene ned i dejen, så der bliver små fordybninger. Fordel toppingen på brødet, og sørg for at trykke det lidt ned i dejen, så det forbliver på under bagningen.
- Bag brødet ved 225 grader i cirka 20-25 minutter, eller indtil det er gyldent på toppen.
Fetadip:
- Kom fetaen i en minihakker med yoghurt, og blend den til en cremet konsistens. Pas på ikke at blende den for meget.
- Rør de øvrige ingredienser i cremen, og smag den til.
- Server brødet med dip som tilbehør til din mad eller som en snack.
.