Hurtig og nem forret: Citronricotta med knuste oliven, kapers og pistacienødder

Her får du opskriften på en hurtig, men virkelig skøn forret, snack eller som en del af et tapasbord.

ALT for damerne logo

4

Personer:4

Total:15 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 250 g ricotta
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 usprøjtet citron, skal og saft fra
  • salt og peber
  • 35 g pistacienødder
  • 150 g grønne oliven, uden sten
  • 2 spsk kapers
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • 4 skiver grillet/ristet surdejsbrød

Fremgangsmåde

Rør ricotta sammen med olivenolie, skal og saft fra en citron, salt og peber. Smag cremen til, og fordel cremen på et fad eller tallerken.

Hak pistacienødderne groft. Giv de grønne oliven et tryk med en kniv, så de bliver flade. Nogle af dem må gerne blive halveret eller hakket groft, så der er forskellige størrelse på dem. Varm olivenolie op på en pande, og tilsæt pistacienødder, oliven og kapers, og steg det ved mediumvarme under omrøring i 5-6 minutter. Nødderne må gerne tage lidt farve. Krydr med salt og peber.

Fordel blandingen ovenpå ricottaen, og riv lidt citronskal henover, og top til sidst med en smule god olivenolie. Server med skiver af grillet/ristet surdejsbrød.

Tip!

Husk at citroner kan holde sig længe, hvis de ligger i køleskabet. Usprøjtede, økologiske citroner går hurtigt til uden for køl.