Jordbærpizza med bricohedej og græsk yoghurt
Prøv denne særlige 'jordbærpizza' bestående af fyldig briochedej og cremet græsk yoghurt. Det er sommerpizza som du aldrig har sagt det før.
6 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 45 min.
- Hævetid: 2-3 timer
- Bagetid: 20 min.
- Dej:
- 1 appelsin (øko)
- 100 g sukker
- ¾ dl mælk
- 15 g gær
- 1 æg
- 125 g blødt smør + lidt til skålen
- 100 g fin durummel
- ca. 300 g hvedemel
- ½ tsk. groft salt
- Fyld:
- 2 dl græsk yoghurt 10%
- 400-500 g jordbær
- 3 spsk. appelsinsukker
- Pynt: friske mynteblade
- Vask appelsinen, riv skallen, og pres saften. Hak appelsinskal og sukker sammen i en foodprocessor eller hurtighakker, og tag 3 spsk. fra til drys.
- Rør gæren ud i lun mælk (maks. 37 grader), og tilsæt æg, smør, appelsinsukker og appelsinsaft. Rør melet i lidt ad gangen, tilsæt salt, og ælt dejen blank og smidig.
- Form dejen til en kugle, og læg den i en stor skål smurt med smør. Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse (ca. 2 timer).
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Vend dejen ud et meldrysset bord, og del den i 2 lige store stykker. Klap eller rul dem ud til cirkler (22-24 cm), og læg dem på bageplader med bagepapir.
- Smør yoghurten på dejcirklerne, men hold 1-2 cm kant fri.
- Skyl og tør jordbærrene. Nip haserne af, og skær bærrene i skiver eller kvarter. Fordél dem på yoghurten, og drys appelsinsukkeret over.
- Bag pizzaerne i ca. 20 min. – til dejen er gylden og gennembagt. Skær dem i smalle snitter, og pynt med friske mynteblade. Nyd dem lune eller ved stuetemperatur.