
SPONSORERET indhold
De perfekte brunede kartofler til juleaften
Til andesteg eller julegås hører kartofler - og allerhelst de brunede af slagsen. Her får du opskriften på de perfekte brunede kartofler til juleaften.
(4 pers.)
Ingredienser
1 kg små pillekartofler
1 dl sukker
75 g smør
lidt vand
Sådan laver du perfekte brunede kartofler
- Kog 1 kg små pillekartofler ca. 18 min. med skrællen på. Hæld vandet fra kartoflerne, hæld koldt vand over dem, og hæld vandet fra igen. Pil kartoflerne.
- Kom kartoflerne i en sigte, og skyl dem under koldt vand. Lad kartoflerne dryppe af.
- Smelt 1 dl sukker på en pande, til det er gyldent, brug ikke en slip let-pande, da de ikke altid kan tåle den høje temperatur, sukkeret kommer op på.
- Kom 75 g smør i sukkeret, og lad det bruse af. Kom kartoflerne i blandingen. Brun kartoflerne ved jævn varme, mens der hele tiden vendes rundt i dem med en spatel.
- Hvis sukkeret begynder at klumpe sammen, kan du tilsætte lidt vand.
Se også: Opskrift på de brunede kartofler, der ikke brænder på