Amerikans tøjkæde i nyt stormvejr

American Apparel i nyt kampagne-stormvejr

Det amerikanske brand, American Apparel, er udover basic tøj i alverdens farver, kendt for sine ofte grænseoverskridende og provokerende kampagner, der viser letpåklædte modeller i udfordrende positioner. Det har nu fået Storbritannien til at forbyde virksomhedens nyeste kampagne.

American Apparels grundlægger og tidligere adm. direktør, Dov Charney, er tidligere blevet anklaget for sexchikane af sine nuværende og tidligere medarbejdere. Det har dog ikke fået virksomheden til at tænke mere over sine kampagner, der nu har fået American Apparel ud i et nyt stormvejr, skriver Hellogiggles.com.

Storbritanniens reklamevagthund, U.K. Advertising Standards Authority (ASA), har valgt at forbyde den sidste nye 'Schoolwear'-kampagne, som viser kvinder i mininederdele, der bøjer sig ned, så deres trusser bliver synlige, fordi de betragtes som sexistiske.

"[V]i betragtede billederne som om de efterlignende voyeuristiske "under-skørtet" fotos, der er blevet taget uden personens samtykke eller viden", skriver ASA i deres afgørelse, ifølge Hellogiggles.com.

Når den type billede optræder i forbindelse med en annonce for en nederdel til unge kvinder, kan det fremstå som om, annoncen normaliserer den type aggressive, seksuelle adfærd, tilføjer ASA.

American Apparel forsvarer kampagnen med, at modellen på billedet er over 30 år, og at modellerne ligeledes var "glade, afslappede og selvsikre i udtryk og positur, og blev ikke portrætteret på en måde, der var sårbar, negativ eller udnyttende." Alligevel står ASA fast ved forbuddet, der nu er det sjette i rækken af American Apparels kampagner der forbydes.

Når det er sagt, så har American Apparel ikke altid kun fået kritik for deres markedsføring. Tidligere på året viste de, at de også er frontløbere, når det gælder om at bruge modne kvinder i deres kampagner, ligesom de hyldede den naturlige skønhed ved at bruge mannequindukker med en imponerende hårpragt mellem benene i deres butiksrude i New York.